Frida Kahlo
Det er svaert at forstå, at Frida Kahlos første soloudstilling i det hjemlige Mexico fandt sted et år før hendes død. I dag anerkendes hun som feministisk ikon og verdensberømt maler. Kahlos rå og forskruede fremstillinger af den fysiske og psykiske smerte, hun selv oplevede, fanger stadig offentlighedens opmaerksomhed, inspirerer til museumsudstillinger og afføder bøger og film som Frida med Salma Hayek. “Det mest tiltalende ved hende er hendes styrke i modgang,” skrev forfatteren bag Kahlos biografi, Hayden Herrera.
Kahlo blev født i 1907, hun havde en mexicansk mor, og hendes far var immigrant fra Tyskland. Tidligt i barndommen oplevede Kahlo fysisk raedsel. I en alder af blot seks fik hun polio, der efterlod hendes højre ben kortere end det venstre. Da hun var 18 år gammel, braekkede hun ryggen, kravebenet, baekkenet og sin højre fod i en trafikulykke ombord på en bus. Ulykken satte hendes viljestyrke på prøve og satte gang i hendes kunstneriske karriere. Mens hun kom sig oven på kvaestelserne, begyndte hun at male ved et staffeli, hendes mor gav hende.
Kahlos turbulente forhold til kunstneren Diego Rivera, som hun giftede sig med i 1929, affødte meget af det følelsesmaessige kaos, der var grundlaget for hendes arbejde. Begge havde flere affaerer (hans var med Fridas søster Cristina, og hendes var med eksilkommunisten Lev Trotskij). Parret blev skilt i 1939, og skilsmissen gav inspiration til nogle af Fridas mest betagende vaerker, herunder Self-Portrait with Thorn Necklace and Hummingbird. Som feminist, kommunist og biseksuel var Kahlo ikke bange for at give udtryk for både sig selv og sine holdninger gennem kunsten. “Jeg er glad for at leve, så laenge jeg kan male,” sagde hun, inden hun døde i 1954 i en alder af bare 47 år.