Maya Angelou
Maya Angelou havde en smuk stemme og et sind fyldt af metaforer. Hun blev opdraget af sin bedstemor i Arkansas i 1930’erne, og Angelous skarpe skildringer af barndommen gav hende litteraer popularitet. Hvert ord har kraft, og hver saetning fremprovokerer rå følelser. “Hvis opvaeksten i Syden er smertefuld for en sort pige, er erkendelsen om, at hun er uønsket som rust på knivsbladet mod hendes strube,” skrev hun i sin bestseller fra 1969 med titlen I Know Why the Caged Bird Sings.
Angelou laerte hurtigt lidelsen at kende. Som kun otteårig blev hun voldtaget af sin mors kaereste, og som reaktion holdt hun i flere år op med at tale. I den periode øvede hun sig på at laere blandt andet Shakespeare og Edgar Allan Poe udenad. Hele livet laeste hun meget, og hun tog Dostojevskij, Tolstoj, Langston Hughes og W.E.B. Du Bois til sig. Godt skriveri var hårdt arbejde, sagde hun. “Jeg prøver at gøre sproget så skarpt, at det hopper af siden. Det ser nok nemt ud, men det tager mig uendelig lang tid at få det til at se nemt ud.”
Som mor og borgerrettighedsaktivist fik Angelou en lang raekke erfaringer. Hun spillede Ruby i en omrejsende teaterproduktion af Porgy and Bess, hun arbejdede som journalist i Egypten, og hun var gaestedirigent for Boston Pops. Men det var hendes prosa og poesi, der viste, hvem hun var. Angelou påvirkede utallige forfattere, herunder Toni Morrison og Alice Walker, og hun inspirerede alle fra Oprah til praesident Obama, som gav hende en Presidential Medal of Freedom. “Angelous stemme,” sagde Obama, da hun døde i 2014 i en alder af 86, “hjalp generationer af amerikanere med at finde deres regnbue mellem skyerne, og den inspirerede os alle.”