Murasaki Shikibu
Laenge før Stolthed og fordom og Anna Karenina kunne man laese Genji Monogatari eller Fortaellingen om Genji, et litteraert mestervaerk, som udpenslede det kejserlige liv i det 11. århundredes Japan. Fortaellingen blev skrevet af Murasaki Shikibu (et kaelenavn, da hendes fødenavn aldrig blev nedskrevet) i løbet af landets heian-periode. Fortaellingen skildrer prins Genjis liv og en lang raekke bipersoner. Selvom handlingen er fiktion, giver Murasaki et strålende indblik i tidens levemåde og detaljerede personskildringer. “De centrale skikkelser er mere livlige i fantasien end nogen person kendt fra historiske dokumenter,” skriver Royall Tyler, der stod for den tredje engelske oversaettelse af vaerket, som udkom i 2001.
Murasaki blev født i 973, og hun kom fra en aristokratisk familie, skønt de ikke var landets rigeste. Hun tjente som hofdame og begyndte at nedskrive sine iagttagelser af kejserfamilien. Med sine 54 kapitler og 795 digte fylder Fortaellingen om Genji langt over 1000 sider. Et malende og stemningsfuldt sprog praeger hele vaerket, for eksempel beskrivelser som “let sølvdug” og “skaelvende af frydefuld glaede”. Murasakis vidtstrakte, labyrintiske og forførende fortaelling kaster lys over alt fra farverne på de traditionelle dragter til prinsens indviklede kaerlighedsaffaerer.
Murasakis position i japansk skrivekunst er på niveau med Homers og Shakespeares, forklarer Tyler. Et årtusind efter at bogen blev skrevet, er Fortaellingen om Genji blevet oversat til utallige sprog, for eksempel engelsk, kinesisk, fransk og russisk. Efter at have brugt mere end otte år på at overveje, diskutere og oversaette Murasakis vaerk, skrev Tyler i en artikel, at han “stadig ikke ved, hvordan hun frembragte det”.
sig lidt på hovedet. Så kiggede han på bunken af glasskår og svarede langsomt: “Tjah, jeg tror, at vi først og fremmest må have fat i nogle flere glas.”
Uvurderlige bidrag
Genialitet efterlader spor i historien, og bidragene aendrer løbende vores forståelse af verden. Ramanujan, der blev født i Indien i 1887, udmaerkede sig ved netop dette. Normalt udvikler et felt sig, fordi tusinder af mennesker bidrager en smule hver isaer, forklarer Ken Ono, som er matematiker ved Emory University og har ladet sig inspirere af det indiske geni.
Ramanujan, derimod, sad på stengulvet i sit lokale tempel, hvor han lyttede til lyden af trommer, mens han fyldte side efter side med matematiske teorier. Hans genialitet blev opdaget, da han skrev til den britiske matematiker G.H. Hardy, der efterfølgende blev hans mentor og fik inderen til University of Cambridge, hvor Ramanujan begyndte at udgive beviser for komplekse matematiske ligninger, der havde forvirret mere erfarne i feltet. Som blot 30-årig blev han valgt til Royal Society, som er en gruppe af højtagtede videnskabsfolk i England.
Ramanujans arbejde var indviklet, og matematikere begynder først nu at kunne følge med hans galoperende sind. De tre notesbøger, Ramanujan efterlod sig, da han døde i 1920, er naesten umulige at afkode, siger Ono, ligesom et efterladt “hav af formler uden nogen kontekst”. Trods kompleksiteten har Ramanujans udregninger haft en kaempe betydning, idet de har bidraget til alt fra en ny forståelse af universets sorte huller til internetsikkerhed.
Naesten 100 år efter sin død driver Ramanujans postulater stadig feltet fremad. “Jeg ved ikke, hvornår det ender,” siger Ono. “AEgte genialitet driver tankerne fremad.”
! vidste du, at ...
17-årige Ella Fitzgerald havde planer om at deltage med et dansenummer i Apollo Theaters amatørkonkurrence i 1934, men at hun i sidste øjeblik skiftede mening, sang Judy og vandt konkurrencen?