forud for deres tid

Deres filosofier, teorier og skriverier satte gang i nye idéer og opdagelser, som har påvirket verdens store taenkere i hundredvis af år, og de vil altid vaere grundlaget for menneskehedens potentiale og succes.

ABU BAKR MUHAMMAD IBN ZAKARIYA AL-RAZI >> ca. 854-ca. 925

Laegen al-Razi (herover) tog Hippokrates’ ord til sig, og han brugte den viden, han fik, når han behandlede patienter, til at skrive vigtige bøger om medicin, og bøgerne blev spredt over Centralasien og Europa. Et af hans populaereste vaerker fokuserede på de kliniske forskelle mellem kopper og maeslinger.

KONG FUZI

>> 551-479 f.Kr.

Konfutse (tv.) fremmede uddannelse. Hans tanker ligger til grund for konfucianismen, der traener dyder som velvilje og moralsk visdom.

SUN ZI

>> 5. århundrede f.Kr.

Den taoistiske filosof skrev The Art of War, en klassisk laerebog i militaer strategi, som fremfører teorien om, at “al krigsførelse er baseret på bedrag”.

PYTHAGORAS

>> ca. 570-500 f.Kr.

Som filosof og matematiker fik han følgere, der troede på hans radikale teori om, at tal var essensen i alt liv.

ARISTOTELES >> 384-322 f.Kr.

Denne graeske laerde stod bag gennemgribende fremskridt inden for blandt andet filosofi, politik, biologi og etik.

SAPFO

>> ca. 610-570 f.Kr.

Platon beskrev hende som “den tiende muse”, og hun er en af verdens tidligst kendte kvindelige poeter. De bevarede fragmenter af digte er alle skrevet på fire linjer, såkaldte sapfiske strofer.

IBN SINA

>> ca. 980-1037

Den persiske polyhistor kendt som Avicenna (herover) var en fremtraedende filosof og videnskabsmand i den middelalderlige islamiske verden. Han studerede emner som psykologi og geologi. Hans største vaerker er en medicinsk håndbog, Den medicinske kanon, og encyklopaedien Helbredelsens bog.

HAMMURAPI

>> Ukendt-ca. 1750 f.Kr.

Hammurapi (tv.) var det sjette statsoverhoved i Babylon, og hans samling af omkring 300 love daekkede alt fra tariffer og handel til tyveri, slaveri og skilsmisse. Hans love, der blandt andet omfatter dødsstraf, blev brugt som inspiration af andre kulturer.

HIPPOKRATES >> ca. 460-ca. 375 f.Kr.

Den graeske laege opfattes som den moderne medicins fader, og han mente blandt andet, at sygdom skyldtes en ubalance i kroppens fire kardinalvaesker (blod, slim, sort galde og gul galde) frem for guddommelig påvirkning.

SEI SHONAGON >> ca. 966-ca. 1025

Shonagon levede samtidig med Murasaki Shikibu, der skrev Fortaellingen om Genji, og hun dokumenterede livet ved det japanske hof i sin klassiske og kvikke Pillow Book, som hun fyldte med anekdoter, dagbogsnotater og poesi.