Livsvarig skade

Genie

Sprog skal laeres i en tidlig alder, mente lingvister førhen, uden at de kunne bevise hypotesen.

Men i 1970 blev en 13-årig pige reddet fra indespaerring i et hjem i Los Angeles. Helt fra fødslen havde Genie vaeret holdt fanget og isoleret på et vaerelse, hvor hun var blevet slået, hvis hun lavede lyde. Hun kunne høre daempet snak fra den anden side af vaeggene, men hun udviklede aldrig et normalt sprog.

Fire års traening gav Genie de basale redskaber til kommunikation, herunder tegnsprog. Hun udviklede et basalt ordforråd, hvor hun kunne forbinde ord med ting. Men hun laerte aldrig at danne saetninger. Den venstre side af hjernebarken havde ikke på et tidligt tidspunkt modtaget de indtryk, der kraeves for at udvikle sprog, og Genies sprogcentre havde taget uoprettelig skade. Efter flere års traening endte hun hos skiftende plejefamilier, og hendes sprog blev igen dårligere.

Den staerkeste overlever

Et fosters hjerne vejer kun omkring et halvt kilo, hvilket svarer til halvdelen af en fuldt udviklet hjerne, men den indeholder dobbelt så mange neuroner. Hjernen kan ikke opretholde biokemiske reaktioner i alle, så de svageste neuroner går til grunde. I de sidste stadier af fosterets udvikling rydder hjernen op, og omkring halvdelen af alle neuronerne dør.

Ved fødslen udvider hjernens udvikling sig til at omfatte behandling af reaktioner på nye oplevelser – visuelle indtryk, dufte, handlinger og følelser. Netvaerk af neuroner konkurrerer om overlevelse, idet udefrakommende stimuli styrker nogle af forbindelserne, mens andre sygner hen.

Rigeligt med motion er vigtigt for det mentale og fysiske helbred hos både en mor og et ufødt barn (øverst). I femårsalderen er et barns hjerne (over, venstre) på størrelse med en voksens (over, højre), men barnets hjerne er stadig ved at udvikle talrige folder, som øger hjernebarkens overfladeareal.