RIAAN RIFKIN
Han analyserer DNA fra forhistoriske patogener.
Som ung tilbrage bioarkaeolog Riaan Rifkin sine ferier med at udforske en jernalderboplads naer sit hjem nord for Pretoria i Sydafrika. I dag søger han efter meget mindre forhistoriske spor af liv: DNA fra gamle patogener.
“Forestil dig at bo i en hule for fem-, ti- eller hundredtusind år siden,” siger han. “Der blev aldrig støvsuget eller fejet. Så hvert måltid, du fik, hver gaest, alt hvad du gjorde i hulen ville efterlade stumper af DNA i aflejringerne.”
Med fremkomsten af landbrug og husdyrhold i jernalderen kom der en stigning i sygdomme som maeslinger, der spredte sig blandt grupper af mennesker. Andre sygdomme, såsom myggebåren malaria, er aeldre end menneskets bosaettelser. Ved at studere oprindelsen til sådanne sygdomme kan det bidrage til at forhindre dem i dag.
Fortidens mennesker laerte at bekaempe deres tids sygdomme. For omkring 50.000 år siden sov huleboere på aromatiske graesser, hvis insektdraebende egenskaber holdt flåter og lopper vaek. Nomadefolk laerte at flytte deres bosaettelser med få ugers mellemrum, før sygdomsbaerende skadedyr fandt dem. I dag daekker Himba-kvinder i det sydlige Afrika deres kroppe med en blanding af smørfedt og rød okker i en kulturelt vigtig tradition, der samtidig tjener som solcreme og holder insekter vaek.
“Vi har formået at rekonstruere bakteriegenomer fra sydafrikanske prøver, der er ca. 2500 år gamle,” siger Rifkin. “I det naeste årti tror jeg, at vi vil kunne se laengere og laengere tilbage.” ▯