EN NY CHANCE FOR MALTAS HAJUNGER
DET ER NAESTEN TI ÅR SIDEN, AT EN IVRIG DYKKER OG NATURBEVARELSESAKTIVIST VED NAVN GREG NOWELL BEGYNDTE AT OPDRAETTE HAJUNGER I SIT HJEMMEAKVARIUM. DET BLEV STARTEN PÅ ET PROJEKT, DER BLEV FLAGSKIBET FOR DEN IKKESTATSLIGE ORGANISATION SHARKLAB-MALTA, SOM BLEV GRUNDLAGT AF GREG NOWELL OG EN ANDEN HAJ-ENTUSIAST, ANDREJ GAJIĆ. MED STØTTE FRA UTALLIGE FRIVILLIGE, SHARKLABMEDLEMMER OG MANGE SAMARBEJDSPARTNERE, ER HUNDREDER AF RØDHAJER INDTIL VIDERE BLEVET REDDET FRA DØDEN.
“Det er en aftale. Jeg henter dig kl. 02.45,” siger Greg.
“Om natten?”
“Ja,” smiler han.
Man skal vaere klar til at gå ind på engrosfiskemarkedet Pixkerija, når det åbner kl. 3.00, for en time senere bliver stedet allerede overrendt af kokke, restauratører og fiskehandlere fra Maltas hovedstad Valletta og fra nabolandsbyerne, der myldrer rundt mellem kasser med fisk for at få fat i så meget som muligt, inklusive friske hajfangster.
Det giver frivillige fra Sharklab en time til at inspicere hylderne og kasserne og finde hunner af to arter rødhaj – storplettet rødhaj (Scyliorhinus stellaris) og småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula) – med levedygtige aeg,
skaere dem op, samle aeggene og tage dem med tilbage til akvarier for at de kan udvikle sig og forhåbentlig vende tilbage til naturen. Dykkere saetter senere de klaekkede hajunger tilbage i Middelhavet.
DET HELE BEGYNDTE hjemme i stuen hos dykkeren Greg Nowell, der til daglig arbejder med kvalitetssikring og renovering af elektronik. Han var flyttet til Malta ti år tidligere og vandrede en dag rundt på Vallettas fiskemarked, da han pludselig fik øje på en aegkapsel, der stak ud af en af rødhajerne, som var til salg.
“Den stak ud af en haj! Jeg tog den ud og spekulerede på, hvad i alverden jeg skulle gøre med den. Så taenkte jeg OK. Den så intakt ud, og der var noget indeni, så jeg lagde den ned i et lille akvarium for at se, om der ville ske noget. Og i løbet af et par uger begyndte den at udvikle sig. Det var ren nysgerrighed,” siger han.
Derefter blev det en regelmaessig vane at besøge fiskemarkedet sammen med andre daglige gøremål, og flere og flere aegkapsler endte i Gregs akvarium. Desvaerre overlevede hverken det første eller de efterfølgende aeg i mere end to måneder. Det tog yderligere to år med at indsamle aegkapsler og finjustere akvarieforhol-dene, før den første hajunge klaekkedes.
“Vi kendte ikke alle de parametre, der var brug for, for at aegget kunne udvikle sig. Faktisk var temperaturen det store eureka-øjeblik,” fortaeller Greg Nowell stolt. “På Malta findes der ikke hajyngleområder over 50 meters dybde, fordi vandtemperaturen simpelthen bliver for høj i
løbet af sommermånederne. Så hvis vi udsatte et aeg for 22 °C eller højere, udviklede det sig ikke. – Nu, når vi har aegkapsler, der begynder at udvikle sig, er vi i stand til at returnere 95 % af dem tilbage i havet.”
Verdens første hajunge, der stammede fra et aeg, som blev indsamlet fra fiskemarkedet, blev sat ud i naturen i 2013. Til dato har i alt 314 hajunger fundet vej tilbage til havet. SharklabMalta er vokset fra at vaere et initiativ med to entusiastiske haj-elskere til en international organisation, der involverer snesevis af frivillige og studerende hvert år fra forskellige lande. I nogen tid nu er hajungerne flyttet ud af Gregs stue og opdraettes i stedet på Maltas Nationale Akvarie, som er blevet en vaerdifuld partner og et informationscenter.
Greg, som er en erfaren dykker, satte selv den første unge ud. Selv om han sandsynligvis har fortalt historien en del gange, kan man stadig se, hvad det betyder for ham.
“Jeg ved ikke, om det var saltvand i min maske eller tårer – det var smukt!’’
HAJER ER TIL STEDE i alle havene i verden, selv i ferskvand, med over 500 arter i alt. På samme måde som ulve i en borealskov er de nøglearter i vandøkosystemer og af afgørende betydning for at opretholde en naturlig balance. Imidlertid er hverken storplettet eller småplettet rødhaj beskyttede arter og er derfor en regelmaessig fangst for fiskerne. Hajer anses for sårbare på grund af deres lange reproduktionscyklus og langsomme vaekst. Et trist eksempel på dette er den europaeiske havengel (Squatina squatina), der engang var udbredt, men nu om dage er forsvundet fra mange dele af Middelhavet. Ifølge Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) er mere end halvdelen af de 73 arter af hajer og rokker, som findes i Middelhavets farvande, truede.
En rødhaj får makismalt 20 unger, som klaekkes fra aegkapsler, der laegges på klipper og søgraes under vandet, hvor de små nye hajer inde i aegkapslerne udvikler sig. Som voksne driver disse nataktive, bundlevende hajer jagt på mindre fisk, krebsdyr og bløddyr. Den nuvaerende
udbredelse af disse hajer kan hurtigt aendre sig, og derfor er det af afgørende betydning, at Sharklab-Malta holder et vågent øje med situationen.
SHARKLAB-MALTAS AKTIVITETER beskrives i en nylig videnskabelig artikel som et levende eksempel på en ny aera af naturbeskyttelse. Interessenter og journalister og selvfølgelig også lokalbefolkningen bliver alle involveret i de populaere begivenheder, når hajerne saettes ud. Frivillige dykkere deltager også i disse undervandsaktioner. Ved at inddrage interessenter i Sharklabs aktiviteter er det det langsigtede formål at aendre naturbevarelsespolitiken.
Sharklabs aktiviteter omfatter også indsamlingen af nye oplysninger om arten – der er mange detaljer, der ikke er kendt om rødhajernes antal, fangsttal og formering. Faktum er, at det er en stor maengde hajer, der ender på fiskemarkedet, endda helt op til hundreder af eksemplarer på en enkelt dag. Og det er bare på lille Malta.
Selvom hajer hovedsageligt fanges som bifangst, for eksempel ved brug af bundtrawl, er der en vedvarende efterspørgsel efter hajkød, fordi mange lokale madopskrifter som fiskesuppe indeholder hajkød. Lokalbefolkningen bruger udtrykket “mazzola” om flere arter af hajer og er derfor ikke altid opmaerksomme på, hvilke arter, de spiser.
Og det er, hvad Sharklab-Maltas medlemmer og frivillige bruger det meste af deres tid på – at formidle viden om hajarter og skabe opmaerksomhed om det i skoler, på videnskabsfestivaler og ved andre offentlige begivenheder. Det kraever en aendring af folks tankegang at gøre en forskel inden for naturbevarelse. Denne aendring er synlig blandt den yngre generation, mens aeldre mennesker stadig er bange for bare at stikke fødderne i havet på grund af tidligere historier om hajangreb.
Sharklabs aktiviteter får også ros og støtte fra fiskere og fiskehandlere, og det er organisationens håb, at befolkningens holdning til hajer kan aendres ved hjaelp af deres oplysningsaktiviteter – for selv om udsaettelsen af nogle få hundrede hajunger er en fremragende måde at popularisere naturbevarings-problematikkerne på, så er effekten på arten eller endda den konkrete bestand i bund og grund ret begraenset.
Greg Nowell fremhaever princippet bag deres arbejde: “Det handler ikke kun om rødhajer. Uanset hvor man er i verden, hvor man har adgang til en aeglaeggende haj- eller rokkeart, og den art er under pres, kan man starte denne form for program til gavn for arten. Og det gode ved det er, at det er hurtigere end at indføre lovgivning for at beskytte arten.”
Med det for øje udvider Sharklab i øjeblikket sine aktiviteter til andre arter af bruskfisk, herunder rokker, i et taet samarbejde med internationale studerende og forskere, der studerer artsøkologi, og er i gang med at opbygge et internationalt netvaerk af partnere. For nylig blev de første ringhajer (Galeus melastomus) sat ud i Spanien, inspireret af Sharklabs aktiviteter.
“Som organisation fokuserer vi ikke kun på dyr, fordi dyrene, uanset hvor fascinerende de er, lever i et miljø.” Greg Nowell er ved at forklare det store billede. “For eksempel er plastic et stort problem for alt havliv, og hvis man begynder at arbejde for at reducere et pres på havlivet, hjaelper man også hajerne. Så det første, der formentlig bør gøres, er at aendre den måde, hvorpå folk opfatter havet og alt, hvad der lever i det.”
DER VAR ET UVEJR PÅ HAVET. Selvom Middelhavets bølger er smukke at se på fra hotelvinduet, var der ingen fiskere derude for at fange fisk – og ingen hajer at søge efter på fiskemarkedet. På trods af det kolde vejr ville vi nordboere alligevel gerne maerke det subtropiske Middelhav ved at tage en svømmetur. To børn stod på en klippe og talte sammen om vandmaend og pegede samtidig på vandet.
Idet jeg kom ned i vandet, maerkede jeg en kraftig braendende fornemmelse, som om min hånd var blevet slået med en buket braendnaelder, og pludselig kom jeg i tanker om Greg Nowells ord: “Når man står på kysten og ser ud over vandet, ser nogle mennesker bare overfladen, men de burde faktisk kigge lidt dybere. Det er det, vi forsøger at få folk til at taenke på, at havmiljøet ikke kun er overfladen – alting er nedenunder, og det er i sandhed en anden verden.”
Jeg burde have kigget bedre efter, før jeg bare hoppede i. ▯
Randel Kreitsberg forsker i indvirkningen af vandforurening på fiskelivet. Derudover er han projektleder for videnskabsformidling på Tartu Universitet i Estland.
Rasmus Løth Petersen er en dansk dykkerinstruktør og undervandsfotograf med en staerk interesse for at beskytte havlivet, isaer når det gaelder hajer og rokker. Han har støttet og dokumenteret flere af SharklabMaltas aktiviteter i løbet af de sidste fem år.