GÅDEN OM, HVORDAN MAN UNDERVISER I SPROG

karrierevej blev lagt en dag i et klassevaerelse i en bjerglandsby i Vietnam. Efter at have overvåget en sprogtime om almindelige genstande i et byhus fandt hun, at eleverne var forvirrede. Undervisningen, der tog afsaet i den kulturelle kontekst af det etniske flertal i byerne, viste sig at vaere nytteløs for etniske mindretalsbørn.

Den vietnamesiske regering har siden 1960’erne haft en politik med at undervise i etniske sprog. Til dato bliver der undervist i indfødte sprog for otte af landets 53 anerkendte etniske minoritetssamfund, som tilsammen udgør omkring 13 % af landets befolkning. Manglen på kulturelt meningsfuldt undervisningsmateriale har vaeret en haemsko for laeringen, så Tam Thi Ton udnytter en skattekiste af folkelige ordlege, rodfaestet i lokal identitet, i form af gåder.

Hun samlede 100 bahnargåder til en livlig tosproget bahnarvietnamesisk aktivitetsbog for skolebørn i provinserne Gia Lai og Kon Tum. Hver lektion er haegtet op på en hjernevrider: Om aftenen er det fyldt; naeste morgen er det sultent igen. Hvad er det? (Et hus!) Gåderne sigter mod at vaekke nysgerrighed og stimulere fantasi, som begge er vigtige ingredienser for effektiv sprogindlaering, siger Tam Thi Ton. Frem for alt kan eleverne forholde sig til den velkendte kulturelle kontekst og vaere med til at bevare deres modersmål.

Med en befolkning på ca. 225.000 udgør bahnarfolket mindre end 1 % af Vietnams befolkning. Ligesom andre etniske minoriteter kaemper de for at bevare deres kultur, der er truet af fattigdom og tiltraekningen af moderne teknologi, byer og majoritetskulturen.

Tam Thi Ton håber, at de materialer, hun udvikler til bahnarfolket, vil afføde lignende initiativer til andre mindretalssprog i Vietnam. ▯

Dit abonnement har bidraget til, at National Geographic kunne finansiere dette og andre forskningsprojekter og opdagelsesrejser. Tam Thi Ton bruger folkelige ordlege til at udvikle tosprogligt undervisningsmateriale til de 1600 bahnar-elever i Vietnams centrale højland.