NFL Magasinet

Lønninger 2015

Sæsonens fem store spørgsmål

-

Er der et sidste Super Bowl-attentat i Peyton Manning?

Han er 39 år, en muskelskad­e i låret ødelagde playoffs i januar, men forlængels­en med Demaryius Thomas giver i hvert fald Manning nogle værktøjer til igen at jage playoff. Forsvaret ser ganske fornuftigt ud, og det kan blive vigtigt, for Manning har mistet nogle procent i styrke, og med en usikker offensiv linje skal defense og den lovende RB C. J. Anderson spille perfekt, hvis Peyton Manning skal have en sidste Super Bowl, før det begynder at dufte af retirement næste forår.

Bliver Seattle ved med at dominere?

Hvorfor gav Pete Carroll ikke den bold til Marshawn Lynch? Seattle har forlænget med Russell Wilson, Marshawn Lynch og Bobby Wagner, Carroll har fortsat ligaens dybeste depth chart, og nu skal Seahawks tilbage fra den traumatisk­e oplevelse i Super Bowl og vise, der er potentiale til at skabe et dynasti.

Hvordan kommer Patriots ud af Deflategat­e?

Det fylder virkelig meget i Massachuse­tts, og de fire spilledage­s karantæne til Tom Brady på det, der ligner usikre beviser, skaber usikkerhed om de forsvarend­e mestre. Andetårs-backupen Jimmy Garoppolo kommer på arbejde i de første uger.

Kan Tony Romo få ”America’s Team” i Super Bowl?

Vi forstår ikke, at Cowboys ikke har hentet bed- re running backs i stedet for Demarco Murray. Men den offensive linje, et forbedret forsvar og en iskold Tony Romo i den texanske heksekedde­l dufter af et seriøst Cowboys-attentat på NFC’S konger i Seattle og Green Bay.

Hvem overrasker i 2015?

Philadelph­ia Eagles har lavet voldsomt om på holdet i offseason, Atlanta Falcons og Buffalo Bills får ny energi med nye head coaches. Vi har en fornemmels­e af, at New Orleans Saints får meget bedre styr på Rob Ryans defensive system, og at en bedre offensiv linje hjælper både RB’S og QB Drew Brees tilbage i playoffs. Og hvad sker der med Houston Texans, hvis sidste års 1. valg i draften Jadeveon Clowney er på toppen og ødelægger alt på sin vej sammen med J.J Watt? Det kunne blive stort.

Der er sket meget, siden New England Patriots stoppede Seattle Seahawks på goalline i den dramatiske Super Bowl. NFL Magasinet giver dig overblikke­t over de vigtigste historier, de bedste kampe i regular season og de største dumheder i offseason.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark