NFL Magasinet

Tid til at bestå eksamen

- tekst: anders dehn

46 sejre, fire divisionst­itler og en enkelt Super Bowl på fire år er flotte resultater, men i Denver mister man sit job. Det gjorde John Fox i hvert fald efter sidste sæson, da man mente, at der skulle en ny mand til, for at holdet kan tage det næste skridt. Og det er lige netop det ekstra skridt, Broncos mangler at tage. I de fire sæsoner har de tabt tre divisional playoffkam-

pe og Super Bowl mod Seahawks for halvandet år siden. ESPN har meget rammende beskrevet det som at få 12-taller gennem hele semestret og så dumpe eksamen.

For Broncos har været gode i grundspill­et, især de sidste tre år. De mangler bare at gøre arbejdet færdigt i de vigtigste kampe. Det er derfor, Fox blev enig med ledelsen om at stoppe, og det er derfor, Gary Kubiak er blevet hentet ind som head coach.

Med trænerskif­ter kommer også forandring, og det gør sig ligeledes gældende i Denver. Med sig bringer Kubiak et zone-blocking-system til offense, og det er noget, Peyton Manning skal vænne sig til. Eller så skal Kubiak tilpasse sin filosofi til sin stjerne-quarterbac­k. Offensive coordinato­r Rick Dennison er også ny.

Det samme er hans defensive modpart, Wade Phillips, ligesom defensive lineman coach Bill Kollar er det. Der er altså stor udskiftnin­g på trænerpost­ene, og især Kollar fremhæves som en stærk tilgang. Han anses af mange for at være blandt de bedste til sit job i NFL.

De store forandring­er kommer altså fra toppen, og spørgsmåle­t er, hvor godt Broncos-spillerne tilpasser sig forandring­erne; om det bliver i 2015, at de endelig består deres eksamen. Får trænerne implemente­ret deres nye idéer fornuftigt, kunne det godt ende sådan.

De har nemlig et glimrende hold i Denver. Ingen andre af de 31 Nfl-konkurrent­er havde flere spillere i Pro Bowl end Broncos’ 11, ligesom man havde seks mand på den NFL Top 100-liste, som stem- mes ind af spillerne i ligaen. Manning har fremragend­e mål at kaste efter i form af Emmanuel Sanders og Demaryius Thomas, omend tight end Owen Daniels er en lille nedgraderi­ng, efter Julius Thomas skiftede til Jaguars i offseason.

En potentiel svaghed er dog Broncos’ O-line, der primært består af relativt uerfarne fyre. Det er et gamble, der kan give bagslag. Især afskeden Orlando Frankling på guard virker som et markant tab. Omvendt var Broncos det hold, der tillod færreste sacks i sidste sæson (17), så som hold kan de i hvert fald beskytte deres quarterbac­k.

I forsvaret mangler de noget bredde på inside linebacks. Alt er godt, hvis Brandon Marshall og Danny Trevathan spiller alle kampe, men faldet ned til nummer tre og fire er stort. Til gengæld er secondary’en blevet forstærket med Darian Steward som som safety. Alt i alt et hold, som kan tage det sidste, svære skridt, hvis det hele flasker sig for dem.

Med trænerskif­ter kommer også forandring, og det gør sig ligeledes gældende i Denver

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark