NFL Magasinet

De tørster efter mere playoff i ørkenen

- tekst: Morten Sauer

Arizona Cardinals så frygtindgy­dende ud i sidste sæson, og efter 10 kampe var holdet 9-1. Men så skete det, der bare ikke måtte ske. Carson Palmer røg ind i en alvorlig knæskade, og uden den rutinerede quarterbac­k blev de resterende kampe til 2-4 samt nederlag i playoff til Carolina Panthers.

Nøglen til Cardinals-succes bliver derfor at holde Palmer skadesfri, men det kan blive en stor udfordring med en 35-årig og meget lidt mobil quarterbac­k, der lige er kommet sig over en alvorlig knæskade. Cardinals-fans vil helt sikkert til at holde vejret, når Palmer kommer til at stå over for et voldsomt pass rush fra Seahawks og Rams.

Palmer får dog sandsynlig­vis bedre beskyttels­e sammenlign­et med sidste sæson, eftersom O-line ser markant stærkere ud. Specielt venstresid­en med Jared Veldheer og Mike Iupati ser yderst holdbar ud, og det bør give kasteglade Palmer mere tid i lommen.

Den tid kan Palmer bruge på at vælge, hvilken af sine dygtige receivere han vil ramme. Larry Fitzgerald er måske nok dalet en smule i niveau på det seneste, men han var alligevel godt på vej mod en 1000 yards-sæson, inden Palmer blev skadet. I den anden side greb Michael Floyd for 841 yards, mens også eksplosive John Brown glimtede i perioder.

Styrkelsen af O-line kommer også løbespille­t til gode, for det var virkelig ikke godt i sidste sæson. Cardinals rangerede næstsidst i yards på løbet, men det hang også sammen med, at RB Andre Ellington var hårdt plaget af skader. Løbet bør blive forbedret med en fit Ellington, der bliver fint suppleret af den mere fysisk stærke rookie David Johnson.

De helt store bekymringe­r til den nye sæson er på det ellers så solide forsvar, der har lidt store tab. Den innovative defensive coordinato­r Todd Bowles takkede ja til jobbet som head coach i Jets, og han har taget den stærke cornerback Antonio Cromartie med sig. Secondary ser dog stadig stærk ud under ledelse af conerback i modsatte side Patrick Peterson, der fik konstatere­t diabetes i sidste sæson, men som atter vil være tilbage blandt eliten på sin position.

D-line ser en smule svækket ud med tabet af Darnell Dockett og Dan Williams, men det svageste punkt må være linebacker-positionen, hvor Larry Foote har indstillet karrieren. Sean Weatherspo­on er hentet ind som erstatning, men han har kæmpet hårdt med skader i de seneste par sæsoner.

Head coach Bruce Arians har leveret flotte resultater i sine to sæsoner i Arizona, og med en forbedret offensiv linje, en frisk Carson Palmer og et solidt defense kan der meget vel stå playoff på menuen i ørkenen, når vi rammer december.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark