NFL Magasinet

LOS ANGELES SPØGER STADIG

-

TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN

Chargers’ administre­rende direktør Dean Spanos er en korrekt, vellidt mand i ligaen, der vil strække sig langt for fællesskab­et.

Derfor gjorde det ekstra ondt, da St. Louis Rams’ langt mere offensive ejer Stan Kroenke med Jerry Jones som sekundant fik vendt stemningen på ejermødet fra Spanos’ og Oakland-ejer Mark Davis’ rationelle stadionpro­jekt i Los Angeles til Stan Kroenkes spektakulæ­re byggeri i Inglewood tættere på centrum i Los Angeles.

San Diego Chargers skal de kommende måneder beslutte sig for, om man vil være lejer i Kroenkes byggeri eller satse på det nybyggeri på en bedre adresse i San Diego, man lige nu forsøger at finde finansieri­ng og politisk opbakning til.

Head coach Mike Mccoy må håbe på snarlig afklaring, for Chargers nød ikke gavn at den tvivl, der i sidste sæson var omkring holdets fremtid i byen.

Tvivlen var dog ikke det eneste, der ikke kom San Diego Chargers til gode i 2015.

Spillerne på begge sider af bolden faldt i stort tal til skader. QB Philip Rivers kastede bag en linje af reserver til backups på receiver-pladserne, mens defense var en ynk at se på. At gå 0-6 i divisionen smertede så meget, at coach Mccoy skal passe på sit job, hvis det igen i år sejler i San Diego, og med Oakland og Kansas City i fin form har Mccoy og Chargers deres sag for.

GM Tom Telesco ser ud til at have ramt nogle forstærkni­nger i form af et troværdigt pass-rush og Cleveland Browns eksplosive receiver Travis Benjamin, der hurtigt kan flytte Chargers et godt stykke over det skændige facit sidste år.

4-12 gav så også San Diego Chargers tredjevalg­et og dermed adgang til Joey Bosa, efter Rams og Eagles havde strukket sig efter Jared Goff og Carson Wentz.

Bosa bliver en formiddabe­l spiller i NFL – hvis ellers parterne finder hinanden efter en anstrengen­de offseason uden en kontrakt til den stærke defensive end.

”Jeg ville ønske, vi havde lavet en Eli Manning på draft day,” sagde Cheryl Bosa, mor til Joey, 7. august, med henvisning til den kontrovers­ielle 2004-trade, hvor Eli Manning gennem sin far Archie nægtede at spille for Chargers og fik gennemtrum­fet en trade til New York.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark