Interview: Han har været til alle Super Bowls
Don Crisman er landskendt i USA for at have set alle Super Bowls på stadion, men han havde alligevel ikke set noget, der kunne leve op til udgave nummer 51. Interview med den 81-årige New England Patriots-fan, der nær var gået i pausen af sin største ople
Man skulle tro, at Don Crisman havde set det hele. 81 år, et langt arbejdsliv for længst bag sig, 50 Super Bowls oplevet live på stadion og øjenvidne til alle historiens store øjeblikke i verdens største endagssportsbegivenhed. Fra Joe Namath og New York Jets’ skelsættende sejr i den tredje udgave, som legitimerede Super Bowl som den vigtigste kamp i amerikansk fodbold, hele vejen op til Malcolm Butlers interception mod Seattle Seahawks i kamp nummer 49, så Crisman kunne se sine elskede Patriots vinde den fjerde titel.
Han har set priserne stige fra 8-12 dollars til det hundreddobbelte, set pauseceremonien udvikle sig fra et par college-bands på græsset til nutidens storladne koncertoplevelser. Don Crisman har været der til det hele, oplevet, hvad der var at opleve. Før, under og efter hver eneste Super Bowl.
Men bedst som man tror, man har set det hele, overgår virkeligheden fantasien.
Hvis nogle læsere af Nfl-magasinet skulle have glemt det, var den foregående Super Bowl en historisk én af slagsen. New England Patriots var bagud med 25 point, 28-3, uret viste 6:04 tilbage af fjerde quarter, og Tom Brady skulle konvertere en fjerde down og tre. Ifølge Pro Football Reference havde holdet 0,5 procents chance for at fuldføre comebacket.
Men det var præcis, hvad Brady og co. gjorde. Og så kan selv 81-årige veteraner omskrive deres personlige rangering over de største kampoplevelser.
”Den her er nødt til at gå på toppen. Det er vist den nye nummer ét. Nummer 49, Malcolm’s Miracle, er nok nummer to. Det faktum, at jeg er Patriots-fan, påvirker måske nogle af mine valg,” siger Don Crisman over telefonen fra hjemmet i Maine.
Han er stiftende medlem af den såkaldte Never Miss a Super Bowl Club, og i sidste års udgave af nærværende magasin fortalte han historien om, hvordan han og to venner har lavet en klub for den lille skare af Nfl-entusiaster, der har set samtlige Super Bowls siden 1967. Klubben blev landskendt i USA i 2010, da de var centrum i en reklamefilm for kreditkortgiganten Visa, og sammen med Larry Jacobson og Tom Henschel har Crisman holdt fast i den årlige tradition.
Han havde ellers lovet sin hustru, Beverley, at stoppe efter Super Bowl 50, men han fortrød og fik nummer 51 med. Det er han, set i bakspejlet, svært tilfreds med.
NYT MEDLEM I KLUBBEN
Det var ellers lige ved at gå galt for Don Crisman, allerede inden han var kommet ordentligt i gang. Han havde booket sit hotel i marts 2016, 11 måneder før han skulle bruge det, men da han mødte op, var reservationen ingen vegne at se i hotellets system. Pengene var ellers forsvundet fra Crismans konto, men de var øjensynligt gået til det bookingsite, han havde brugt.
Da han stod der midt i Houston med udsigten til fem dage uden tag over hovedet, var det meget belejligt, at det ikke var Don Crismans første Super Bowl-besøg. Han ringede til en god bekendt i området, og inden længe var han indkvarteret hos vennens ven. Og de mange arrangementer, som går forud for Super Bowl, kunne begynde.
Til den årlig generalforsamling i Never Miss a Super Bowl Club, som foregik på en deli, sad Crisman og resten af klubmedlemmerne tilfældigvis ved siden af Brady-familien, og den livslange Patriots-fan fik lejlighed til en længere snak med Tom Brady Sr.
”Det var noget af en overraskelse,” som han siger.
Brady-familien var dog langt fra de eneste Patriots-folk, som Crisman havde glæden af i dagene op til selve kampen. Med datteren Susans hjælp – ”hun kan betjene de her smartphones, som man vist kalder dem, og fortælle mig, når jeg er faret vild” – fandt han holdets hotel, hvor flere af fordums store Patriots-spillere hang ud.
”Vi mødte Matt Light, Kevin Faulk og et par andre, der spillede i tidligere Super Bowls,” fortæller 81-årige Crisman.
Om lørdagen var klubben indbudt til kamerafirmaet Canons fest, og på morgenen for kampen deltog de i det officielle tailgate-arrangement forud for Super Bowl.
”Der var god mad og underholdning fra Zac Brown Band. Vi havde en fremragende søndag morgen.”
I år var Don Crisman og hans venner ikke lige så efterspurgte til interviews i ugen op til kampen, som de plejer. En håndfuld interview med regionale tv-stationer og aviser blev det til, men det er en dråbe i vandet for de efterhånden medievante veteraner.
Gennem årene har Don Crisman givet flere interview, end han kan huske. Det er ikke, fordi alderen spiller hukommelsen et puds, men fordi der har været mange af dem. Lokale aviser, landsdækkende tv-stationer og selv oversøiske Nfl-magasiner, de skal alle sammen have en bid af den pensionerede salgs- og marketingsdirektørs historie.
Af den grund burde man gå ud fra, at de fleste amerikanske Nfl-fans kendte hans og hans klubs historie. Netop derfor kom det så meget bag på dem, at der i februar dukkede en ny sjælefrænde op.
Gruppen fik nys om, at der var en ældre herre fra Michigan, der heller aldrig var gået glip af en Super Bowl, og som ikke var blevet ”identificeret endnu,”
som Crisman formulerer det. Så de tre klubmedlemmer, Crisman, Larry Jacobson og Tom Henschel spiste frokost med Gregory Eaton.
”Detroits Lions mener, at han taler sandt, og det samme gør et par af tv-stationerne fra Detroit-området. Jeg synes, det er utroligt, at vi kan gå over 50 år, før vi hører om den person. Jeg var meget overrasket, men vi har ingen grund til at tro, at han ikke taler sandt. Så vi har fået et nyt medlem,” fortæller han.
Dermed blev Never Miss a Super Bowl Club udvidet for anden gang. Seneste udvidelse var Larry Jacobson, der først mødte de øvrige medlemmer i 1999. Dengang talte klubben også Stanley Whitaker, der siden er gået bort.
VANTRO I DETROIT
Der er ingen mennesker i hele verden, der har set sit hold spille flere Super Bowls end Don Crisman. Han har som nævnt set dem alle, med eller uden Patriots, og holdet fra New England har været i ni af slagsen gennem historien. Det er rekord.
Selv om han altså har stået i den situation historisk mange gange, er Don Crisman altid nervøs, når han skal se sit hold spille. Han bruger altid hele ugen på at opbygge et højt stressniveau, der topper søndag aften. I 2017-udgaven var hans bange anelser usædvanligt velunderbygget i kampens første halvdel, og i pausen havde datteren Susan, der også er glødende Patriot, fået nok.
”Hun var klar til at gå i pausen! Men jeg sagde: ’ Vi har betalt meget for de her sæder, så vi ser hvert et minut.’ Jeg tror, hun mente det. Hun tager ikke nederlag særlig godt, og alle Patriots-fans på stadion troede, at det var et sikkert nederlag,” griner Crisman.
I dagene og ugerne efter kampen dukkede den ene historie efter den anden op med Patriots-fans, som i affekt havde forladt NRG Stadium, før Patriots stablede deres comeback på benene.
Don Crisman havde da også for længst noteret kampen i nederlag-kolonnen i sit mentale regnskab. Den skulle langt ind i fjerde quarter, før den rutinerede Super Bowl-gænger, der ellers havde set sit hold vinde efter Malcolm Butlers ufattelige interception blot to år forinden, begyndte at anse en sejr for et realistisk udfald.
”Jeg troede, kampen var virkelig forbi, da Atlanta kom ned til omkring 22 yard-linjen. De skulle bare løbe bolden tre gange og sparke et field goal. Men lige efter fik vi sack’et, og de fik en dum straf, og før jeg vidste af det, havde vi bolden igen. Så blev jeg vakt i live.”
Livet hos Don Crisman og resten af New England-fansene blev kun styrket yderligere, da deres hold først scorede den påkrævede touchdown og two point conversion, der bragte kampen ud i overtid. I overtime løb James White bolden to yards og strakte lige nøjagtig sin arm så langt, at bolden krydsede stregen, før hans knæ ramte jorden. Comebacket til 0,5 procent var en realitet.
Som formentlig ikke den eneste i Houston eller bag tv-skærmene verden over så Don Crisman til med vantro. 25 point bagud vendt til sejr. En Super Bowl direkte i historiebøgerne.
”Jeg kan huske, at jeg kastede hænderne i vejret, og jeg vendte mig mod min datter og sagde: ’Jeg tror, vi vandt!’ Vi vidste ikke, hvordan vi skulle fejre det. Jeg tror, vi var forvirrede,” griner han igen.
DE VELSIGNEDE
Med det store comeback kom Patriots op på fem Super Bowl-sejre i historien, hvilket ikke er uvæsentligt. For dermed har holdet vundet flere, end det har tabt, og Don Crisman har en positiv record med sit eget hold i de store kampe.
Ironisk nok var sejren i Super Bowl 51 den største margin, Patriots har vundet med. I de fire foregående havde holdet ikke distanceret modstanderne med mere end fire point, men James Whites touchdown i overtiden sikrede en sekspointssejr i Houston.
Ikke at sejrens størrelse betyder det store; Don Crisman ved bedre end nogen anden, at når historien skrives, er to bogstaver nok. L for loss, W for win. Derfor bekymrer han sig i sidste ende ikke så megets omsto reel lersmå marginer, senecomebacks el lerover tidsscoringer.
Når alt er sagt og gjort, og boet skal gøres op, er det kun det sidste af de nævnte bogstaver, der betyder noget.
”Jo mere jeg tænker på det... De sidste to Super Bowl-sejre var på en måde gaver fra modstanderne, hvis du forstår. Men whatever. En sejr er en sejr, og historien vil huske det sådan. Folk lægger ikke mærke til de små detaljer. Det vigtigste er W’et i kolonnen,” siger han med en sejrskynisme, der ville gøre Bill Belichick stolt.
Efter ni Super Bowls og fem sejre kan Don Crisman glæde sig over mange store oplevelser med sit hold, men han er langt fra den eneste i klubben, der har oplevet sine favoritter triumfere på nærmeste hold. For der er ét hold, der har vundet flere ringe end Patriots, og dem holder vennen og klubkammeraten Tom Henschel desværre med.
”Jeg skal stadig tage mig af Tom. Han er Steeler, så han minder mig stadig om, at han har seks trofæer, og vi nu har fem. Forhåbentlig kan jeg udligne næste år. Når man tænker over det, er det usædvanligt, at vi tre overlevende... Der er ét hold med seks, og de andre to har fem. San Francisco (Larry Jacobsons hold, red.) har fem, Patriots har fem nu, og Steelers har seks. Vi har set vores hold vinde ret ofte. Vi har været blessed,” funderer Crisman og glemmer et øjeblik, at det nye medlem, Gregory Eatons, Detroit Lions er et af fire hold, der end ikke har været i en Super Bowl (foruden Jacksonville Jaguars, Cleveland Browns og Houston Texans).
I den sæson, der står for døren, får de alle endnu en chance for at omskrive historien, og uanset hvem der ender i Super Bowl i Minneapolis til februar, sidder Don Crisman på tribunen. Han er ganske vist ikke så glad for de nordlige værtsbyer, for han plejer at bruge Super Bowl-ugen som en lejlighed til at komme væk fra den vinter, der som oftest ligger over USA’S nordøstlige hjørne, hvor han bor.
Ikke desto mindre har den 81-årige superfan haft styr på sin rejse i månedsvis og denne gang sikret sig, at hotellet rent faktisk har modtaget hans reservation.
”Larry og jeg har reserveret hotel til Minneapolis. Nu skal jeg finde min lejebil. Vi gør det igen, hvis den gode Herre tillader det.”