OFFENSE
Hvis Brandin Cooks kommer til at passe ind på offense, er vi også oppe på den absolutte topkarakter til receiver-korpset, der trænes og hærdes ubønhørligt af Brady og trænerne. Den offensive linje er solid takket være de fremragende tackles Solder og Cannon, og afskeden med Legarrette Blount (19 TD’S i 2016) får ikke nogen til at ryste i bukserne. Patriots får endda Rob Gronkowski tilbage fra en skade, der holdt ham ude af anden halvdel af 2016sæsonen. Offense ser lige så nådeløst ud som 40-årige Tom Brady, der ikke joker, når han siger, han vil fortsætte i fem år endnu.