NFL Magasinet

SÅDAN GIK OFFSEASON

-

KANSAS CITY CHIEFS

Chiefs forlængede med head coach Andy Reid og fyrede GM John Dorsey, og det kan i det hele taget blive en sæson med væsentlige forandring­er efter valget af QB Patrick Mahomes med 10. valget i årets draft. Mange Chiefs-fans er trætte af Alex Smith, men er græsset grønnere med gunslinger Mahomes, en spiller som Chiefs betalte kassen for med draft picks?

OAKLAND RAIDERS

Den højt respektere­de GM Reggie Mckenzie brugte krudtet i draften på defense, hvilket man håber er nok til at løfte enheden op omkring NFL’S middelklas­se i forsvar. Der er brug for medgang og hype, efter ejer Mark Davis besluttede sig for at flytte holdet til Las Vegas fra 2020, og med en forlængels­e af Derek Carrs aftale og Marshawn Lynch lokket ud af retirement har Raiders faktisk samlet det, der skal til for et dybt playoff-run. Men reaktionen i The Black Hole bliver mere end interessan­t at følge efter Davis’ Las Vegas-gamble.

DENVER BRONCOS

GM John Elway har hentet Cowboys’ guard Ronald Leary og snuppede Garett Bolles med 20. valget i årets draft. Så Broncos kommer med en styrket offensiv linje, men er det igen Trevor Siemian, der skal styre slagets gang, eller vinder Paxton Lynch, 1. runde-valget fra 2016, jobbet? Broncos er stadig i en position, hvor holdet har en realistisk chance for at nå såvel Championsh­ip-kampen som Super Bowl, da forsvaret sagtens kan kompensere for Demarcus Wares karrierest­op.

LOS ANGELES CHARGERS

Undertegne­de har været på Chargers’ lånte stadion i Carson i den sydlige udkant af Los Angeles; om ikke andet bliver det en speciel oplevelse at spille på et relativt lille stadion (30.000), hvor man er tættere på banen end på det gennemsnit­telige Nfl-stadion. Chargers satser på, at Philip Rivers’ 21 intercepti­ons i 2016 handlede mere om endnu et hav af skader, og at holdet, nu i Los Angeles, får en sidste tur i playoffs med Rivers som styrmand for et solidt offense. Joey Bosa har vist sig at være en stjerne, der giver forhåbning­er for defense.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark