HVAD GØR COWBOYS UDEN ELLIOT?
Der er et eller andet med runningbacks i NFL og deres kærester. I marts 2014 stoppede Ray Rices lovende karriere, da han blev sigtet og senere dømt for at have tævet sin daværende forlovede. I 2017 er Ezekiel Elliott kommet i uføre, fordi han er involveret i en voldssag fra 2016 mod sin daværende kæreste. Politiet har ikke rejst sigtelse, men ligaen igangsatte sin egen undersøgelse og uddelte i august en karantæne på seks kampe. Det er ikke samme hårde straf som Rice, der bl.a. løj om episoden og blev suspenderet på ubestemt tid og fyret af Baltimore Ravens, men han sidder altså ud i næsten halvdelen af sæsonen.
Det var overraskende for alle, ja selv for Cowboys-fans, hvor stor succes Americas Team havde offensivt med to rookies ved roret. Der var høje forventninger til Ezekiel