UNITED: DRØMME OG VIRKELIGHED
Premier League-magasinet bad to kendere, sportsjournalisterne MORTEN BRUUN og KIAN FONOUDI, diskutere Manchester United anno 2018. Det kom der en aerlig og vidtraekkende snak ud af, som fortaeller noget om dybden i den udbredte støtte til Manchester-klubben og bekymringen over den negative opmaerksomhed, United-manager José Mourinho tiltraekker sig.
Kaerligheden til en fodboldklub er noget unikt. Unikt på den måde, at hver fan elsker sit hold på sin egen facon. Nogle med alt, hvad de ejer og føler. Nogle, fordi det bunder i en relation til et andet menneske. Nogle på grund af historien frem for nutidens bedrifter, og nogle på grund af livets tilfaeldigheder. Min gode kollega Morten Bruun og jeg – to mennesker, der nok ikke kan vaere mere forskellige – elsker også Manchester United på hver vores måde. Og når vi taler om klubben, stikker samtalen i retninger, vi ikke kan styre. Selv om man nok med rette kan sige, at vi ikke er verdens største Manchester United-fans, så er klubben der altid et sted i vores system, og så er den en stor del af vores faelles referenceramme. På trods af
vores forskelligheder er der én ting, Bruun og jeg deler: ikke vi laenges efter bedre tider. KF: Den tid (90’erne), hvor jeg blev forelsket i Manchester United, var vel en helt anden, end dengang du blev det i halvfjerdserne? MB: Nej, det var de ikke. Det var sådan en sleeping giant. Der var The Busby Babes, men det vidste jeg ikke noget om. De havde vundet Europa Cuppen i 60’erne, så det var sådan en klub, man ikke kunne forestille sig blive holdt nede i laengden. De har altid vaeret staerke økonomisk og har kunnet tiltraekke spillere. Der er mange paralleller til Liverpool. Det er de to største, og man har heller aldrig kunnet afskrive Liverpool – end ikke i de saesoner, hvor de blev nummer seks og syv. Man har hele tiden haft en fornemmelse af, at de på et givent tidspunkt ville spille med om det engelske mesterskab. KF: Da jeg forelskede mig i United, var det jo, fordi min far holdt med dem, men også, fordi de havde et sindssygt godt hold og vandt noget. Så jeg taenker, når man er fra Danmark og begynder at holde med et engelsk hold, så er det, fordi de er rigtig gode. Ellers kan jeg ikke helt forstå det. MB: Den saeson, hvor jeg forelskede mig i dem, var de nyoprykkere. De var nede og vende én saeson. Jeg tror, jeg forelskede mig i deres udtryk. Det var flamboyante
spillere, og de spillede pissegodt. De var langhårede. De kunne bare noget. Hvis jeg skal datofaestne min kaerlighed, så var det pokalfinalen i ’76. En finale, de tabte 0-1 til Southampton fra den naestbedste raekke. Jeg var så meget Manchester United-fan, at det ikke betød noget, at de tabte. Jeg havde en god kammerat, som holdt med Ipswich, der var store dengang. Der havde jeg en fan-fascination, som jeg ikke laengere har. Nå, men Ipswich var gode dengang, så vi spillede op til hinanden. Hans tilstedevaerelse var vaesentlig i forhold til at udvikle min kaerlighed til Manchester United. Det er vigtigt at have nogen at dele det med. Måske ville mit forhold til Manchester United vaere staerkere, hvis nogle af mine børn var sprunget med. KF: Efter jeg begyndte at arbejde med fodbold, er jeg også begyndt at holde mindre med Manchester United. Både fordi den barnlige glaede lidt er forsvundet, men også fordi jeg har boet derovre og beskaeftiget mig med klubben, og derfor har jeg set, hvor kyniske og arrogante, de er. Ikke bare over for mig som medlem af pressen, men også over for deres fans. MB: Det er i bund og grund en usympatisk klub. KF: Det synes jeg også. De to ting gør, at jeg også godt kan vaere lidt traet af dem. Jeg har ikke nogen problemer med at vaere kritisk over for dem, for jeg synes, det er skuffende, at de har så stor en plads i hjertet hos rigtig mange mennesker, men ikke forvalter det på en saerlig sympatisk måde. MB: Hvis der bliver scoret til 1-1 mod Manchester United i det 94. minut, så er mit liv praecis lige så godt fem minutter senere. Det vil måske overraske nogen, men det er vaesentligt for mig at få sagt. Manchester United betyder ikke alt for mig. Det, jeg kan mangle, og det kan jeg mangle i en ekstrem grad, det er den følelse af, at se det her fodboldhold, som jeg altid har kunnet lide, og så taenke: Hvor er de sindssygt fede. Jeg kan godt forstå de her Liverpool-supportere, som lige nu taenker: Hvor er det et fedt hold, vi holder med. Jeg var i Parken til Brøndby – Manchester United i 1999. Hvor var de bare fede, Manchester United. Med Cole, Yorke, Beckham og Giggs. Jeg taenkte dengang: Hvordan kan man holde af nogen andre? Jeg får ingen af de oplevelser. Selv da jeg kommenterede Europa League-finalen. Den rørte mig ikke. Det var et ungdomshold fra Ajax, der blev kvalt. Hvorfor udspillede de dem ikke og vandt 6-0? KF: Der er ingen af de tre traenere, som har vaeret der, siden Ferguson forlod klubben, der har fået os til at forelske os i dem igen. Det er lige før, der ikke har vaeret én eneste kamp, hvor jeg har taenkt: ’This is what it’s all about!’ Det er den følelse, jeg gerne vil have. Den har jeg fået med landsholdet, faktisk. Måske ikke så meget på baggrund af selve kvaliteten af spillet, men fordi landsholdsfodbold ved slutrunder bare betyder så meget for mig. MB: Den seneste store United-oplevelse var vel 8-2 over Arsenal [28.8.2011]. Det var en dag, hvor man kunne laene sig tilbage og sige: r du så faerdig, et fodboldhold! De spillede så englene sang. Så har der vaeret nogle kampe, hvor jeg syntes, det var en god praestation. For eksempel mod Tottenham i FA Cup-semifinalen i sidste saeson, hvor de vandt efter at have vaeret bagud. Det var dog ikke en ud af kroppen-oplevelse. Når man holder med Manchester United, så savner man de ting. KF: Der har vi vaeret for forkaelede. Lad os snakke lidt om Mourinho og hans opførsel på det seneste. Hvis han er sådan over for
pressen, ser så sur og traet ud, hvordan er han så ikke over for sine spillere? Det er da ikke en mand, de gider at gå i døden for. Det er da ikke en mand, der indgyder selvtillid og tro på tingene. MB: Jeg synes, det er uprofessionelt, men jeg synes også indimellem, at Mourinho-hadet er overdrevet. Men det har alligevel ramt Manchester United med en kraft, som jeg ikke troede, det ville gøre. Selv i sidste saeson, hvor man bare må sige, at Manchester United blev bedre placeret efter 38 kampe end Liverpool og Tottenham. Hvis man fulgte pressedaekningen og retorikken uden at taelle point, så ville man jo have troet, at Manchester United var blevet nummer 8, og at Liverpool og Tottenham begge havde vundet mesterskabet. Men der må da sidde folk i Manchester Uniteds bestyrelse og spekulere over, om han er den rette mand? KF: Isaer med de seneste ting, han har sagt. Det er nogle ting, som betyder rigtig meget for Glazer-familien. Det her med: ”Jeg ville ikke betale penge for at se Manchester United.” Hvis der er noget, de der Glazer-drenge går op i, så er det penge. De har jo også alle mulige maerkelige sponsorer. En officiel nudelsponsor, for eksempel. Så når Mourinho siger det der. Det rykker ved noget hos de amerikanere. MB: I princippet er det fyringsgrund. KF: Netop. MB: Der var nogen, som sagde, at det var en livsdrøm for Mourinho at komme til Manchester United og sidde i Fergusons stol. KF: Det var en speciel måde Mourinho snakkede om jobbet på, da han blev ansat. MB: Sådan var det i starten, som om: ’Det her skal vaere mit afgørende statement. Når folk snakker om mig om 25 år, så vil de sige, at det var mig, som fik Manchester United tilbage på sporet. Jeg blev den nye Ferguson,’ men det bliver han ikke. Lige i øjeblikket har jeg en fornemmelse af, at han er en haemsko for Manchester United. Jeg har en fornemmelse af, at Manchester United ikke bliver mester med Mourinho. Mourinho, Klopp, Guardiola og faktisk også Pochettino er jo kommet ind i de klubber, de er i nu, inden for ganske kort tid. Hvad var der sket, hvis timingen havde vaeret en anden, og Guardiola var endt i Manchester United? Hvad var der sket, hvis Klopp var blevet Manchester United-manager? KF: Så havde de fået bedre resultater. MB: Det tror jeg da også. De sidste år under Ferguson bliver jo også glorificeret nu, fordi vi har oplevet, hvor dårligt det er blevet. Manchester United spillede jo også bedre fodbold i 90’erne og i 00’erne, end de gjorde til sidst. KF: Ja, udtrykket aendrede sig meget. MB: Men der var stadig højdepunkter helt til sidst. Det er der ikke laengere. Jeg kan godt acceptere, at der er en hverdag, bare der også er højdepunkter. KF: Jeg glaeder mig ikke til at se Manchester United. Jeg ser dem altid, når jeg har muligheden, men jeg sidder ikke med følelsen af, at jeg bare bliver nødt til at se det, for ellers går jeg glip af noget ekstraordinaert. Du sagde tidligere noget med, at din kaerlighed til Manchester United måske havde vaeret staerkere, hvis nogle af dine børn havde delt interessen. Prøv at dykke ned i det, for din søn interesserer sig ikke for fodbold, vel? MB: Ikke sådan videre. Vi var på stadion i fredags (AGF – Sønderjyske), men slet ikke på et nørdet og passioneret plan. Som drenge har min søn og jeg levet to vidt forskellige liv i forhold til fodbolden. Det samme med mine to piger. KF: Havde dit forhold til din søn vaeret staerkere, hvis I havde delt kaerligheden til Manchester United? MB: Jeg har aktivt bekaempet den følelse. Det er ikke rimeligt over for min søn. Da han var dreng, blev han så tit spurgt: ”Skal du også vaere fodboldspiller?” Jeg kunne bare se, at han ikke brød sig om spørgsmålet. I min optik er han verdens bedste dreng, og han skal starte på medicinstudiet nu. Jeg kunne aldrig nogensinde selv komme i naerheden af et medicinstudie. Men jeg kan godt forstå, at du har vaeret sindssygt glad for det forhold, du har haft til din far, og det har bundet jer sammen. Noget af det, som binder Villads og jeg sammen, er, at vi godt kan lide at lave mad. Så gør vi det sammen. KF: Ved du, hvad der også sker, når man har fodbolden sammen? Man snakker ikke så meget om andre ting. Man putter det hele ned i, hvad fodbolden er. Så hvordan jeg har det med dig, det bliver udtrykt gennem fodbolden. Har jeg problemer, eller har du problemer? Tja, det ved jeg ikke, for vi snakker kun om fodbold. MB: Nej. Jeg ved, praecis hvad du mener. Jeg har 4-5 gode venner på min egen alder. Det er bare helt klassisk: Når jeg har snakket med dem, så spørger min kone, Lene, mig: Hvordan har Charlotte (en af mine venners kone) det? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, hvordan samtlige spillere i FC Fredericia har spillet i weekenden. KF: Så slap vi for at snakke om, hvordan vi havde det. Jeg vidste ikke, hvordan min far egentlig havde det. Havde han problemer på den ene eller den anden måde? Det snakkede vi aldrig om. Jeg fortalte heller ikke om mine problemer til min far. De følelser, vi havde, blev kanaliseret ud i fodbolden. Selv da han var taet på at dø, var det også svaert for alvor at gå ind i det og stille de hårde spørgsmål. Nok fordi vi ikke var vant til at tale om sådan nogle ting. MB: Snakkede I stadig om fodbold lige til det sidste? For der var et tidspunkt, hvor du vidste, at han lå for døden – blev det da for banalt at snakke om fodbold? KF: Jeg kan huske, at vi så Europa League-finalen på hans hospitalsstue. Det var en dårlig oplevelse. Vi snakkede naesten ikke. Under finalen sagde han så noget om naeste saeson. Der gik mit hjerte i stykker. MB: For du vidste godt, at han vidste, at I vidste, at der kom ikke nogen naeste saeson. KF: Jeg vidste det mere, end han vidste det. MB: Jeg har til gengaeld hørt flere kvinder sige – inklusive min kone – at de misunder os, at vi har det her, som vi kan blive ved med at snakke om. Vi kan glaede os til en køretur fra Leicester ned til lufthavnen, fordi vi ved, at skal snakke om fodbold i to timer. KF: Der er fodbolden god at have, for den har sin egen naturlige rytme og flow. Det er så fedt at vaere dybt inde i sådan en snak. Var din far egentlig fodboldinteresseret? MB: Overhovedet ikke. Som i overhovedet ikke. Han blev det så, fordi han gerne ville have noget sammen med mig, for han kunne godt se, at det var det eneste, jeg var interesseret i. Han har set vaesentlig flere fodboldkampe, end han troede, han ville komme til, da han var 30 år. Jeg rørte faktisk ikke en fodbold, før jeg var seks år gammel. Jeg vidste ikke, hvad det var. Så flyttede vi til Uldum, hvor jeg faldt i hak med nogle drenge. Fodbold
betød otte år, alt indtil for dem. min far Så fik spillede et praesteembede jeg hver dag i i Aabenraa. Hvis vi var blevet boende i Mårslet lidt uden for Århus, så er det ikke sikkert, jeg nogensinde var begyndt at spille fodbold på eliteniveau. KF: Den begejstring, vi talte om før. Ved VM havde jeg den følelse, som jeg har haft før med Manchester United. Når jeg så Danmark. Jeg var meget berørt, da vi røg ud. Også dagen efter og i tiden efter. MB: Det er noget sludder, at det kunne have vaeret os. Videre. KF: Slet ikke. Nå, men jeg kunne maerke det på samme måde som i ’99-saesonen, eller i 2004, da Manchester United røg ud til Porto, eller i 2009, da de tabte til FC Barcelona i Champions League-finalen. MB: Det er sjovt, for det var VM’S dårligste hold, som rørte dig. Det mindst fascinerende hold i turneringen. Ikke i Kroatien-kampen, men i det indledende puljespil. Jeg kan fortaelle dig, at der ikke var nogen, som snakkede om Danmark i Rusland. KF: Det overrasker mig ikke, men jeg kan godt se, at jeg modsiger mig selv, når jeg siger det her med, at det er spillet, som fascinerer mig, når Danmark langt fra spillede sådan. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Nu er det mit land, og måske var det smerten ved nederlaget mod Kroatien, der mindede mig om smerten ved at se Manchester United tabe de store finaler. MB: Du kunne også fortaelle mig om, hvor vildt det var at følge Iran, men det gør du ikke. KF: Da Danmark røg ud, rørte det mig mere. MB: For med Iran var der mod Portugal pludselig nogle minutter, hvor det hele var på spil. KF: Iran gjorde også noget ved mig. Der var også mange følelser. MB: Blev de følelser ikke også naeret af, at du så kampen (Marokko – Iran) sammen med din bror? Apropos det her med, at vi også skal have nogen at dele det med. KF: På en eller anden måde har min bror og jeg overtaget det forhold, vi havde til vores far. Vi kører det videre. Der var kampen mellem Marokko og Iran, som vi var til, vigtig, for den gav os en af de mindevaerdige oplevelser, som jeg havde med vores far. Det var rart at have den oplevelse med Iran, for om 20 år står den stadig helt klart i erindringen, ligesom ’99 gør med min far. Der har man brug for de højdepunkter, vi talte om før. Det er dem, vi som Manchester United-fans ikke har nu. MB: Det er derfor, jeg altid siger: ”Det er meget federe at gå til fodbold, end det er at gå i teateret.” I teateret er det dejlig trygt. Eller hvis jeg tager til en koncert med Loveshop, så ved jeg, det bliver godt. Der er ikke noget, som kan overraske mig. Men i fodbold ved man det ikke. Man aner ikke, hvornår man rammer den kamp, som man husker resten af sit liv. Hver gang jeg ser en dårlig fodboldkamp, så ved jeg, det er en investering. Nu er der én kamp faerre, indtil jeg rammer en helt vild kamp. KF: Så er det en stor investering, vi har gjort de sidste fem år med Manchester United. MB: Vi har sået og sået og sået. Nu må vi snart skulle høste. KF: Vi er endda privilegerede, at det kun er fem år, og at vi endda i den periode har set holdet vinde titler. Nu føler jeg, vi er lidt utaknemmelige. MB: Ja, vi er ikke i League One, men det føles som fem tunge år. KF: Jeg er jo meget negativ omkring den kommende saeson. Du har dem trods alt i top-4. Jeg ser det falde helt sammen. Jeg frygter og forventer, at det bliver ligesom Mourinhos sidste saeson med Chelsea. Der er vi på vej hen. Dengang med Chelsea sagde han jo også i saesonoptakten: 'Vi har ikke haft den rette forberedelse. Jeg har ikke fået de spillere, jeg gerne vil have.' Det er naesten en tro kopi. MB: Jeg bliver også irriteret over, hvorfor vi altid skal snakke om Mourinho. Prøv at se, hvor mange fede spillere, vi har. Det er derfor, jeg har dem i top-4. Jeg har set Lukaku og Pogba under VM. Matic er god. Alexis er god. De Gea er verdens bedste målmand, når han spiller for Manchester United. Jeg synes, at spillerne har et stort ansvar. Jeg har en fornemmelse af, at Manchester United har så erfaren en trup og så staerke spillere, at de kan komme til at spille en rolle. KF: Chelsea havde jo også et godt hold, da de vaeltede. Mourinho har bare vist, at han er så giftig, at han kan få det hele til at ramle sammen omkring sig. MB: Det er en maerkelig fortaelling i øjeblikket. Jeg følte, at han burde vaere lykkelig for at vaere i Manchester United. For at vende tilbage til noget, vi snakkede om før. Det var sådan, jeg troede, det ville vaere, da han først kom til klubben. Det skulle vaere enten FC Barcelona eller Manchester United. 'Nu får jeg muligheden. Jeg skal vaere her i 15 år. Jeg skal vaere den mand, de naevner sammen med Matt Busby og Alex Ferguson.’ Men sådan bliver det ikke. Der kommer aldrig en statue uden for Old Trafford af José Mourinho.