FOLKEVOGNEN ER KØRT I GRØFTEN

Få klubber i Tyskland har bedre økonomiske forudsaetninger end Wolfsburg, men klubben har af flere omgange formøblet en unik chance for at blive permanent tophold. Et konsekvens af et liv i overhalingsbanen for den folkevogns ejede klub, hvis fremtid mere end nogensinde afhaenger af bilfabrikantens skaebne.

Det er sjaeldent kedeligt i Wolfsburg. Altså fodboldklubben. Byen er en anden historie og måske en af mange årsager til, at netop fodboldholdet aldrig for alvor har fundet stabilitet, men mere om det senere. For på ni år har VFL Wolfsburg oplevet mere end de fleste. Fra mesterskab i 2009 til naer nedrykning i 2011. Pokaltriumf og andenplads i 2015, Champions League kvartfinale i 2016 til både i år og sidste år at

spille Nedrykningskampe for at undgå nedrykning til 2. Bundesliga. Spillere som Kevin de Bruyne, Ivan Perisic, Luiz Gustavo André Schürrle og Julian Draxler er laenge vaek, og i stedet består nutidens hold primaert af spillere, der ikke for alvor har slået igennem andetsteds. Men hvorfor er det gået så galt for Wolfsburg? For at besvare det spørgsmål er vi nødt til at gå tilbage til 2009. Holdet med Felix Magath i spidsen er lige blevet mestre for første gang i historien. Grafite og Edin Dzeko er de store stjerner, men allerede saesonen efter slutter holdet nede på en tiendeplads og året efter en 15.-plads. Wolfsburg havde nået toppen med en klar filosofi, men havde ingen idé om, hvordan de skulle videreudvikle filosofien, og de måtte hurtigt indse, at det er svaerere at forblive på toppen, end det er at komme derop. Felix Magath valgte efter mesterskabet i 2009 at smutte til Schalke, og ansaettelsen af først Armin Veh og siden Steve Mcclaren efterlod ikke et indtryk af, at Wolfsburg vidste, hvad de ville fremad

rettet. Det var om ikke andet svaert at se den røde tråd i de to ansaettelser. Nu kunne man så fristes til at tro, at de klog af skade havde en bedre idé om, hvordan de skule ride videre på succesen fra 2015, men Wolfsburg havde ikke betalt dyre laerepenge. De havde bare betalt penge. Med Dieter Hecking og Klaus Allofs havde de fundet en konstellation, der kunne få dem tilbage til toppen, men det stod også hurtigt klart for en hver – på naer lige Klaus Allofs - at Dieter Hecking ikke var den rette mand til at føre dem videre. Den bryske tysker er ikke ligefrem kendt som nogen innovativ-traener, og med Kevin De Bruynes afgang forsvandt det kreative omdrejningspunkt hos Wolfsburg. Klaus Allofs overvurderede måske også Wolfsburgs tiltraekningskraft, da han i 2015 åbenmundet gik efter spillere som Mario Mandžukić, Fernando Torres og Romelu Lukaku, men i stedet endte med Nicklas Bendtner.

VOLKSWAGEN-SKANDALEN

Salget af Kevin De Bruyne lunede godt i klubkassen, og det var der behov for, for samtidig med Wolfsburgs succes oplevede deres fundament, bilfabrikanten Volkswagen, sin største krise nogensinde. Det var blevet opdaget, at det tyske bilfirma over en laengere årraekke havde snydt med bilens software, så deres miljøvenlige dieselbiler alligevel ikke var så miljøvenlige, som de fremstod. En masse biler måtte tilbagekaldes, Volkswagens omdømme led enorm skade, og økonomien ligeså. En økonomi der af flere omgange er blevet kanaliseret videre til fodboldklubben og som har skabt grundlaget for, at den lille by Wolfsburg overhovedet er at finde i Bundesligaen. Uden Volkswagen intet Wolfsburg.

I 1938 boede der omtrent 1000 mennesker i den lille by, der senere skulle blive kendt som Wolfsburg, og hvor Volkswagen valgte at laegge deres nye hovedsaede. I 2018 er det antal knap 125.000, og byen er af flere omgange blevet kåret som den rigeste i Tyskland målt på gennemsnitlig indkomst per indbygger. Da Volkswagen-skandalen brød ud, var den nye chef for Volkswagen, Matthias Müller, ude at sige, at firmaet skulle spare, og at de ville kigge på sponsoratet til fodboldklubben. Wolfsburg chef Klaus Allofs forsøgte at mane til besindighed ved at sige, at sponsoratet ikke var så højt, og at Volkswagen faktisk fik mere ud af samarbejdet med Wolfsburg end omvendt. Selvfølgelig har Wolfsburg andre indtaegtskilder end Volkswagen, men når et firma decideret ejer en klub og laegger et beløb, der årligt anslås til at vaere lige i underkanten af 100 millioner euro, så var det svaert at tage Klaus Allofs’ ord for gode varer. Da klubben i forrige saeson reddede livet efter Nedrykningskampe, bekraeftede Volkswagen, at de nu ville reducere det årlige bidrag til klubben uden dog at gå i detaljer med hvor meget.

DEN RØDE TRÅD OG VENNETJENESTERNE

De seneste to saesoner har Wolfsburg brugt i omegnen af 100 millioner euro på nye spillere, mens de blot har solgt for 40 millioner euro. Så selvom Volkswagen har reduceret støtten, så er der kun en del af forklaringen på, hvorfor holdet de seneste to saesoner har måtte spille Nedrykningskampe for at bevare status som Bundesligamandskab. Den anden del handler om en Truman-agtig by, en manglende rød tråd og de mange vennetjenester, der fulgte efter succesen in 2015. For selvom byen er blandt de rigeste i Tyskland, er den også blandt de kedeligste. Fodboldspillere har svaert ved at bo der i laengere tid ad gangen, og nogle falder aldrig til i byen, som er blevet beskrevet som en Truman-agtig by med reference til den falske og opstillede by i Jim Carreyfilmen The Truman Show. Allerede året efter successaesonen i 2015 lå Wolfsburg igen og roede rundt i midten af tabellen, og alligevel holdte klubben staedigt fast i Dieter Hecking. Det gjorde de, fordi de spillede sig frem til kvartfinalen i Champions League, og fordi Dieter Hecking var en god ven af Klaus Allofs, hvis magt på det tidspunkt graensede til den, Felix Magath havde i sin anden periode i klubben. Først i efteråret 2016 blev Klaus Allofs nødt til at afskedige sin gode ven, men man troede naeppe sine egne øjne, da han som afløser fandt en anden god kammerat i Valérien Ismaël. Den tidligere forsvarsspiller havde ikke leveret nogle store resultater i sin begraensede traenerkarriere, og gjorde det heller ikke i Wolfsburg. Alligevel fik han trods to nederlag og en enkelt sejr vekslet sin midlertidige kontrakt til en permanent en af slagsen, der dog kun varede i fire måneder, inden han blev fyret. Kort tid efter Klaus Allofs i øvrigt var blevet det samme. Kun halvandet år efter at klubben vandt pokalen og sluttede toer i ligaen, lå den i bunden af tabellen uden traener, sportsdirektør og filosofi. Og der ligger den så endnu. Yderligere et par fyringer af både sportsdirektører og traenere har gjort, at Folkevognen sidder fast i grøften. Volkswagen yder fortsat starthjaelp, men de kommer ikke rendende med det samme, de kalder fra Wolfsburg. Måske det derfor er meget godt, at Wolfsburg nu og her i Bruno Labbadia har Bundesligaens vel nok bedste brandslukker, for efter et langt liv i overhalingsbanen er spørgsmålet, hvad der sker med Wolfsburg, når klubben endnu en gang forsøger at kickstarte sig selv.