DEN FORSTANDSBESTEMTE SAMMENSMELTNING
Timingen kunne naeppe have vaeret bedre da Cristiano Ronaldo mandag den 16. juli officielt indledte sin karriere som Juventus-spiller. Alle Europas store ligaer lå stille, Champions Leagues indledende kvalifikationsrunder var et anliggende for snoldede mandskaber fra fodboldens miniputnationer, og Vm-slutrunden i Rusland var sluttet dagen forinden. Juventus og Ronaldo havde med andre ord scenen for sig selv.
Det lignede alt andet end et tilfaelde. Det gensidige verbale rygklapperi i klubbens hovedkvarter var, som forventet, til at tage og føle på. Juventus-repraesentanter talte om stoltheden over at kunne praesentere spillets bedste udøver, mens Ronaldo på sin side motiverede sit klubskifte fra Real Madrid med et ønske om at ”gøre de italienske tilskuere lykkelige”. Det var lige før man forventede at taeppet ville gå op for en italiensk opera med store fagter, store klicheer og store armbevaegelser. Det var overdrevent. Det var teatralsk. Det var italiensk. Det lød naesten for godt til at vaere sandt, og sandheden om bevaeggrundene for sommerens mest opsigtsvaekkende klubskifte er da også anderledes kontant: For både spiller og klub gør sportslige ambitioner og økonomiske motiver sig gaeldende.
ILDEN BRAENDER I RONALDO
I nogle idraetsudøvere braender ambitionens blinde og altfortaerende ild, og den slukkes først når kroppen braender sam
men, eller når den pågaeldende dør. Cykelrytteren Eddy Merckx og Formel 1-køreren Ayrton Senna er de oplagte, fascinerende og skraemmende eksempler. Den samme altaedende sejrsvilje synes at bo i Ronaldo. Opholdet i Real Madrid sluttede ikke lykkeligt, til trods for at klubben og Ronaldo vandt Champions League for fjerde gang på fem saesoner. Ronaldo fordrede en kontraktforlaengelse med tilhørende forhøjelse af den i forvejen betragtelige gage – og blev afvist af Real Madrids staerke mand, klubpraesident Florentino Pérez. Der skal ikke megen psykologisk indsigt til for at få øje på hvad der vil motivere Ronaldo til at overgå sig selv i den forestående saeson: Glem alt om at vinde et mesterskab i endnu en af de førende ligaer på spillets vigtigste kontinent; Ronaldo vil vise omverdenen, ikke mindst en vis spansk byggematador og klubpraesident, og måske også sig selv, at han ikke er faerdig, og det skal ske ved at vinde den turnering der betyder alverden for Real Madrid, nemlig Champions League. Denne ambition flugter lykkeligvis med Juventus’ aergerrighed på den europaeiske scene. Klubben har vaeret enerådende i Serie A i de forgangne syv saesoner, men har ikke vundet en europaeisk titel i 22 år. Den slags smerter i den aerebegaerlige norditalienske klub, og det gnaver i Juventus’ selvforståelse at det ”blot” blev til tabte finaler mod FC Barcelona i 2015 og Real Madrid i 2017. Ronaldo har vaeret topscorer i verdens vigtigste klubturnering seks saesoner i traek. Det er et sprog man forstår i Juventus, og så bliver det op til traener Massimiliano Allegri at finde plads til superstjernen uden at det haemmer Paulo Dybala i holdets offensiv.
ØKONOMISK SNUSFORNUFT
De nøjagtige omstaendigheder omkring Ronaldos afsked med Real Madrid kommer muligvis aldrig for en dag, men det synes haevet over enhver tvivl at økonomien spillede en central rolle – som altid i moderne fodbold, fristes man til at skrive. Ronaldo kunne som omtalt ikke få sit lønkrav honoreret i Real Madrid. Hvad han har kraevet i Juventus, er ikke oplyst, men portugiserens årsgage menes at ligge i omegnen af 35 millioner euro. Det løber op i en samlet lønudgift på omtrent 140 millioner euro for Juventus over den fireårige periode som kontrakten med den nu 33-årige Ronaldo daekker. Selv for Juventus, som er Italiens suveraent mest velfunderede klub økonomisk set, er det naturligvis noget af en udskrivning at spendere 118 millioner euro i transfersum, foruden altså lønudgiften til Ronaldo, specielt når man taenker på at en del af truppen er godt oppe i årene og skal udskiftes inden for overskuelig fremtid. Ikke desto mindre synes handlen at give god mening for Juventus. Gazzetta dello Sport har offentliggjort uddrag af en analyse foretaget af revisionsfirmaet KPMG.
Revisionsfirmaet regner med at Juventus i saesonen 2018-19 vil kunne generere entreindtaegter på Allianz Stadium på mellem 55 og 70 millioner euro. I saesonen 2016-17, hvor Juventus vel at maerke nåede finalen i Champions League, udgjorde samme indtaegter 47 millioner euro. I det som KPMG betegner som ”den kommercielle sektor”, ligger det største vaekstpotentiale for Juventus. I 2016-17 kunne Juventus notere sig for kommercielle indtaegter i størrelsesordenen 120 millioner euro – hvilket blegner i sammenligning med tallene for de største europaeiske rivaler: 344 for Bayern München, 320 for Manchester United, 288 for Barcelona og 280 for Real Madrid. KPMG anslår at Juventus kan øge sine kommercielle indtaegter med 75-100 millioner euro over en periode på tre år. Den øgede indtjening skal Juventus ifølge KPMG primaert hente i økonomisk interessante vaekstområder hvor klubbens popularitet er relativt beskeden, hvilket bl.a. vil sige Fjernøsten og Mellemøsten. Juventus har omkring 40 procent af sin fanbase i Italien, mens Manchester United og de to spanske giganter har mellem 15 og 25 procent af deres fanbaser i deres respektive hjemlande. Endelig er der de sociale medier og branding. Revisionsfirmaet opstiller nogle interessante tal for tre strategisk vigtige markeder. I Brasilien har Juventus 1,6 millioner følgere på Facebook, Ronaldo har 8,2 millioner. I Indien følger 900.000 Juventus, mens tallet for Ronaldo er 4,6 millioner. I USA er tallene 500.000 for Juventus og 4,9 millioner for Ronaldo. Her ligger altså et kolossalt potentiale for Juventus hvis klubben har held til at slå kapital af den øgede opmaerksomhed på de sociale medier som indiskutabelt følger i kølvandet på erhvervelsen af Ronaldos arbejdskraft. På disse markeder bliver Juventus pludselig en meget mere interessant samarbejdspartner for eventuelle sponsorer. Til sammenligning fastslår KPMG at PSG i den forgangne saeson øgede sine indtaegter på dette område med 30 procent efter købet af Neymar. Samlet vurderet forekommer giftermålet mellem den portugisiske ungersvend og den gamle italienske dame at vaere et økonomisk klarhjernet fornuftsaegteskab! Fremtiden må vise om sammensmeltningen også bliver sportsligt givtig.
KPMG ANSLÅR AT JUVENTUS KAN ØGE SINE KOMMERCIELLE INDTAEGTER MED 75-100 MILLIONER EURO OVER EN PERIODE PÅ TRE ÅR.