Peter Tobin

SERIEMORDER OG VOLDTÆGTSMAND PETER TOBIN FIK TRE LIVSTIDSDOMME EFTER AT HAVE UDSAT GLASGOW FOR ET 15 ÅR LANGT RÆDSELSREGIME.

Et liv med nedgravede hemmeligheder.

Angelika Kluk var en 26-årig studerende fra Skoczów i Polen. I sommeren 2006 besøgte hun Skotland for andet år i træk og boede i annekset til St. Patricks Church i centrum af Glasgow. Planen var at arbejde som rengøringshjælp i kirken og spare penge op til studierne i skandinavisk på Universitet i Gdansk. Det havde været en helt almindelig sommer for Angelika, lige indtil hun forsvandt den 24. september. Senere samme uge fandt politiet hendes livløse krop under gulvet i kirken. Kirkegængerne havde intetanende gået til messe over Angelika i fem dage.

BEGYNDELSEN PÅ ENDEN

Det, der endte med Angelikas død, var bygget på en løgn, en løgn, som var begyndt fire måneder tidligere. Da hun var ude en aften i maj, mødte Angelika en ukendt mand, en hjemløs, der søgte lys rundt omkring i Glasgow. Han præsenterede sig som Pat Mclaughlin. De gik til St. Patricks, en kirke, hvor Pat kunne søge arbejde. Efter en snak med Fader Gerard Nugent fik han jobbet som kirkens altmuligmand. De var enige om, at stedet kunne trænge til lidt oprydning. I løbet af de fire måneder hos St. Patricks lærte Pat de andre ansatte godt at kende – især Angelika. Han kaldte hende sin ” lille elev”, og hun hjalp til med nogle af hans arbejdsopgaver. En dag – den 24. september for at være nøjagtig – malede de kirkens lagerrum. Det var et job for to. De blev set flere gange i løbet af dagen, hvor de malede og lo og lavede sjov med hinanden. Men det var også den dag, Angelika blev væk. Og Pat Mclaughlin aldrig tilbage til St. Patricks. Hans rigtige navn var Peter Tobin, og Angelika Kluk var hans sidste offer. Efter en kort, men intens kamp stak Tobin sit offer og bandt hende. Derefter knuste han hendes hovedskal med et bordben og voldtog hende. Det er ikke helt klart, om Angelika var i live, da det sidste skete, men tekniske beviser kan tyde på, at hun stadig trak vejret, da Tobin smed hende ned i et tomt rum under kirkens skriftestol og gemte hende under gulvbrædderne. Hun blev fundet fem dage senere. Tobin blev anholdt i London ikke længe efter, og han blev idømt livstidsfængsel for voldtægt og drab på Angelika Kluk, med minimum 21 års afsoningstid. Han blev sendt til statsfængslet i Edinburgh, hvor han stadig sidder.

Lad os gå tilbage til den nat i maj, hvor Tobin og Angelika mødtes for første gang. Han havde opgivet falsk navn – Pat Mclaughlin – for at undgå at vække mistanke. Han stod nemlig på listen over voldelige sexforbrydere efter en hændelse i august 1993. Mens han var i sin lejlighed i Leigh Park i den lille by Havant i England, fik han besøg af uanmeldte gæster - to 14-årige piger kom for at besøge en af Tobins naboer. Da naboen ikke var hjemme, lokkede Tobin pigerne ind i lejligheden og overfaldt dem. Han holdt dem i skak med en kniv, mens han forsøgte at drikke dem fulde i cider og vodka. Han forgreb sig seksuelt på pigerne, før han stak den ene med en kniv. Hans yngste søn var til stede og så det hele.

I stedet for at slippe dem fri skruede han op for gashanerne i huset, og lod dem ligge tilbage for at dø. Heldigvis overlevede begge piger, og Tobin blev tvunget på flugt for at undgå at blive anholdt. Han gemte sig under falsk navn i Coventry hos en sekt, der kalder sig The Jesus Fellowship, men politiet fandt ham i Brighton kort efter. Tobin erklærede sig skyldig i Winchester Crown Court og blev idømt 14 års fængsel. Han blev løsladt ti år senere og tog tilbage til Skotland. Dette var imidlertid ikke starten på hans voldelige adfærd. Han dræbte to andre piger længe før det, men havde undgået at blive afsløret i næsten 15 år.

SÅDAN BEGYNDTE DET HELE

Tobin dræbte sit første offer – den 15 år gamle Vicky Hamilton fra Redding – i februar 1991. Forældrene var midt i en separation, og Vicky havde problemer med at tackle dette. Hun skrev et brev til sin ældre søster, Sharon Brown, og spurgte, om hun kunne være hos hende i Livingston en nat, bare for at komme væk fra stresset i Reddin. Sharon var glad for forslaget, og søstrene snakkede, drak vin, gik ud og dansede og hyggede sig sammen. De tog afsked næste dag, hvor Vicky skulle tage bussen hjem til deres forældre. Men hun kom aldrig hjem. Et sted mellem søsterens og forældrenes hus skete der noget, men kun Tobin kender alle detaljerne. Ingen ved, hvad der blev af Vicky, der forsvandt. Moren, der var oprørt efter datterens forsvinden, døde i 1993, og fik aldrig at vide, hvordan Vickys historie endte. Den 27. juli 2007 kom politiet i Edinburgh med en overraskende erklæring. De hævdede, at de havde anholdt og sigtet en mand i forbindelse med sagen, og at der var sendt en rapport til statsadvokaten. De offentliggjorde dog ikke, hvem manden var.

Som et resultat af efterforskningen blev der sendt et kriminalteknisk team til et hus i Sourthsea i Hampshire i oktober samme år. I dette hus antog politiet, at Peter Tobin havde boet lige efter, at han forlod Bathgate, og efter at Vicky forsvandt. Sporet førte dem til 50 Irvine Drive i Margate, hvor Tobin boede i 1991. Her fandt de liget af Vicky Hamilton begravet i haven.

Selv om ugerningen fandt sted længe før retssagen, hobede beviserne mod Tobin sig hurtigt op. De bestod af øjenvidneforklaringer om Tobins mistænkelige opførsel, vidner der knuste hans alibi og tekniske beviser med DNA og fingeraftryk, der blev fundet i huset i Margate, på Vicky Hamiltons taske og på plastdugen, han havde pakket hende ind i. Efter en belastende, månedslang retssag blev han til sidst dømt for drab den 2. december 2008 ved appeldomstolen i Dundee.

MYSTERIET OPKLARES

Inden da have historien fået et mærkeligt og sygt twist, da endnu et lig blev fundet i haven på Irvin Drive den 16. november 2007. Det var den 18-årige Dinah Mcnicol, en studerende fra Tillingham i Essex. Ligesom Vicky var Dinah forsvundet allerede i 1991. Hun blev sidst set i live det år den 5. august, hvor hun blaffede hjem fra en musikfestival i Hampshire sammen med en ven. Han blev sat af ved afkørsel 8 på motorvejen M25. Hun blev siddende i bilen sammen med chaufføren, og ingen havde set hende siden.

Efter Dinahs forsvinden begyndte nogen regelmæssigt at hæve 250 pund fra hendes opsparingskonto via små banker i Hampshire og Sussex. Hun havde hele tiden planlagt at spare penge op til rejser eller måske til videreuddannelse, og det var derfor, hendes venner og familie syntes, det var så mistænkeligt. Essex-politiet genåbnede Dinahs sag sent i 2007 på grund af nye spor, og det førte dem til liget.

Tobin blev stillet for retten i 2009. Forsvaret havde ingen beviser at lægge frem, og juryen kendte ham skyldig efter mindre end et kvarters rådslagning. Tobin fik sin tredje livstidsdom med en anbefaling fra dommeren om, at livstid faktisk burde betyde livstid.

Efter hans sidste fængsling iværksatte britisk politi Operation Anagram, en grundigere undersøgelse af Tobins liv. Selv om kun tre af hans drab er bevist, er han også mistænkt for at have medvirket i endnu 13 uopklarede drab. Derudover skal Tobin have pralet i fængslet med i alt 48 ofre. Operationen blev indstillet i 2011 uden resultater. Selv efter sin sidste dom lykkedes det Tobin at skabe overskrifter. Denne gang med en ændring: Nu er det ham, der er offeret. Voldtægtsmænd og barnemordere er ikke populære i fængslet. I juli 2015 blev han offer for et brutalt overfald, da hans medfange Sean Moynihan skar ham med en kniv, han havde lavet af et barberblad og et håndtag. Tobin blev alvorligt skadet, han måtte have lægehjælp og blev vansiret for livet. Moynihan, der afsoner en livstidsdom, angreb Tobin i hans celle midt om natten. Tobin vågnede ved, at angriberen stod over ham og snittede hans ansigt op med noget skarpt. Han udløste alarmen i cellen og blev fundet med en 20 cm lang flænge ned langs højre side af ansigtet.

- Jeg kommer aldrig ud, sagde Moynihan til fængselsbetjentene i Edinburgh. I månedsvis er jeg blevet irriteret over Tobins holdning til det, han har gjort, og han vil ikke sige, hvor de andre ofres lig er gemt.

HAN FORGREB SIG SEKSUELT PÅ PIGERNE, FØR HAN STAK EN AF DEM MED EN KNIV. HANS LILLE SØN SÅ DET HELE.