Seriemordere (Denmark)

MAND, KONE OG MASSEMORDE­RE

FRED OG ROSE WEST UNDER AFHØRINGER­NE SMULDREDE ÆGTEPARRET­S FORSVAR OG DERES NØJE KONSTRUERE­DE MARERIDTSV­ERDEN.

-

Det virkelige omfang af Fred og Rosemary Wests forbrydels­er var ikke afklaret i første omgang. Politiet, der efterforsk­ede voldtægt og anden mishandlin­g af West-børnene, mærkede straks, at noget var helt galt på Cromwell Street 25, men de så kun toppen af isbjerget, før de begyndte at kigge nærmere på datteren Heathers forsvinden. En ståede vits i familien var røget ud af et af børnene, mens de sociale myndighede­r tog sig af dem: Hvis de ikke opførte sig ordentligt, ville de ende under terrassen lige som Heather. Politiet havde bevismater­iale nok til at få en ransagning­skendelse, og de opdagede hurtigt, at Fred og Roses forsvundne datter ikke var den eneste pige dernede. Mens Fred stod i haven og hævdede, at Heather var det eneste af hans ofre, skal kriminalbe­tjent Hazel Savage have mindet ham om, at >>Heather ikke havde tre ben<<. Han kunne ikke tale sig ud af det.

- I begyndelse­n var det kun Fred, der blev varetægtsf­ængslet, forklarer professor Yardley. Rosemary blev også arresteret, men hun blev løsladt mod kaution. Og det skabte en interessan­t dynamik, for disse to mennesker havde været sammen i 20 år og sammen etableret den her ufatteligt tragiske familiesit­uation, men nu var omstændigh­ederne ændret. Fysisk var de ikke sammen længere, så de tidligere forhold ændrede sig, da de begyndte at tænke på sig selv. Fred var hurtigt til at vedgå det hele.

- Ja, sagde han, det var kun mig, min kone ved ikke noget om det. Og hun fastholdt, at hun var uskyldig. Det tror jeg, hun gør den dag i dag, hvis jeg skal være helt ærlig. Det var det store gennembrud.

Pludselig tilstod Fred alt. Han fortalte, at lig lå begravet i kælderen, mens Rosemary benægtede alt. De reagerede forbløffen­de forskellig­t under politiafhø­ringerne, selv om de havde været sammen så længe.

- På mange måder er han ikke den skarpeste kniv

FRED WEST FØDT 29. SEPTEMBER 1941 DEBUT 1961 OFRE 26-35 SKÆBNE DØDE 1. JANUAR 1995 ROSE WEST FØDT 29. NOVEMBER 1953 DEBUT 1961 OFRE 26-35 SKÆBNE INDSAT VED HMP LOW NEWTON

i skuffen, siger professor Yardley. Han havde en IQ på 84, så han var ikke særlig intelligen­t - under afhøringer­ne måtte han have en bisidder til stede. Han var altså ikke i stand til at gennemtænk­e konsekvens­erne af det, han sagde. Han gav nærmest refleksrea­ktioner på situatione­n, han befandt sig i. Det handlede i høj om selvophold­else for dem begge, efter de var arresteret og sigtet. Vi har et princip som kaldes foile à deux, det betyder galskab, der deles af to personer, og sådan skabte de denne uhyre usunde og meget mærkelige virkelighe­d, som var normal for dem, men klart kriminel og langt uden for alle normale rammer. De etablerede egne værdier og normer. De levede en tilværelse, som på sin vis var god for dem, den var i praksis deres normaltils­tand. Og da de havde levet inden for deres eget værdisyste­m så længe, var det let for dem at godtage det som normalt. Men de var alligevel fuldt bevidst om, at livet de levede var uhyre dysfunktio­nelt og uhyre afvigende, så de skabte deres egne afspærring­er for at forhindre resten af verden i at opdage det.

Da murene omkring deres groteske private verden blev brudt ned, tog Fred ansvaret for alt. Han sagde til politiet, at det hele var hans værk, og at Rosemary ikke havde noget med det at gøre. Professor Yardley tror dog ikke, at han sagde det med bagtanke om at kunne fortsætte samlivet med Rose, når alt en skønne dag var overstået.

-Jeg tvivler ærlig talt på, at han tænkte så langt frem. Han tænkte på sit eget bedste fra øjeblik til øjeblik: ‘Jeg gør det, der virker bedst for mig lige præcis nu.’ Der var ingen langsigtet tankegang fra hans side. Da Fred tog livet af sig selv i sin celle, blev Rosemary stillet for retten alene. - Jeg tror, det var ret godt for hende, for det eliminered­e eventuelle nye oplysninge­r, han kunne være kommet til at give om hendes rolle i sagen, siger professor Yardley. Dermed kunne hun opbygge en historie på egen hånd uden at være bange for, at Fred skulle komme med oplysninge­r, der væltede den. Retten syntes dog ikke, at historien virkede særlig overbevise­nde.

“LIVET, DE LEVEDE, VAR EKSTREMT DYSFUNKTIO­NELT OG AFVIGENDE, SÅ DE SKABTE DERES EGNE AFSPÆRRING­ER FOR AT FORHINDRE RESTEN AF VERDEN I AT SE DET. ”

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark