INTERVIEW MED EN MORDER

ED KEMPER

STUDENTERSLAGTEREN BEHOLDT TOTAL KONTROL OVER SITUATIONEN, SELV FRA CELLEN. FØDT 18. DECEMBER 1948 KRIMINEL DEBUT 27. AUGUST 1964 OFRE 10 SKÆBNE LIVSTIDSDOM UDEN MULIGHED FOR PRØVELØSLADELSE, CALIFORNIA MEDICAL FACILITY, VACAVILLE, CALIFORNIEN

Kemper er intellektuelt på højde med Jeffrey Dahmer. Han dominerer samtalen med studerende, og havde i sin tid kontrol over de kvindelige studerende, de tre familiemedlemmer og naboen, han dræbte. Han kaldtes Big Ed på grund af sin størrelse, og han brugte sin ekstreme intelligens til at indrette sig, som han ønskede både i fængsel og på fri fod. Og han sikrer sig stadig opmærksomhed, når han vil have det. I tv-dokumentaren Murder:noapparent Motive blev Kemper interviewet om sin baggrund og sine forbrydelser.

Der fremstår han som en mand med en tankefuld finger på kinden, et dræbende blik og påfaldende kort lunte.

1 Foragteligt blik: Ed beskriver et drab for intervieweren. Han tåler ikke folk, han regner for dumme, og afbryder intervieweren ved at tilføje sin egen akademiske præcision til vedkommendes kommentarer. Han retter interviewerens påstand om, at han undgik at blive fanget for sine senere drab, fordi han virkede som et normalt menneske. I stedet udtaler han, at han levede som et normalt menneske.

2 Hævede øjenbryn: Han retter på interviewerens formuleringer. Den irritable reaktion viser, at det at føre en almindelig tilværelse i visse aspekter forhindrede ham i at virke unormal. Derfor undgik han mistanke. I interviewene blander han refleksion over sine forbrydelser med beskrivelser af de metoder, han brugte. Det er som om, at han mener, at de skal fungere som læremidler, ikke bare hjælpe ham til at acceptere sin egen situation.

3 Kemper illustrerer sine raserianfald. Det virker som om, Kemper vil have dem til at forstå psykiatrisk teori gennem ham selv. Han er trods alt manden, der fik psykiatere til at redde ham fra en drabsdom ved at efterligne vurderingskriterierne for mental tilregnelighed - dette blev beskrevet i Edkemper:the Co-edbutcher. Han er imidlertid ikke blottet for følelser, og sindsbevægelsen lokker hans voldelighed frem.

4 Et skalkeskjul? Kemper gør sig klar til at tale om, hvad han følte under sit sidste drab. I Murder:noapparentmotive taler Kemper om drabet på moren. Men det forvoksede uhyre nyder ikke voldsberetningen. I stedet løfter han knytnæven mod intervieweren på en måde, der ligger midt imellem en trussel og en understregning af en politisk pointe, og han undertrykker gråd.

5 Følelsesmæssig lavmål: Ed gestikulerer og hænderne fremstiller den sidste samtale med moren. Stemmen brister - han drejer hovedet væk og lægger hånden over munden i forfærdelse, og så fortsætter han med at beskrive den sidste samtale med moren. Det virker faktisk som om, at han ville ønske, at det var endt anderledes, og han taler om, at han ville have ønsket sig kone og børn, hvis det ikke var sket.

6 Gråd: Studenterslagteren sørger over drabene. Seriemorderens psykiske helbredelsesproces var at slippe sine følelser løs. Siden han er så god til at styre sin egen adfærd, er det mærkeligt, at han ikke indser, hvor ubehøvlet han reagerer i psykiaterens stol under interviewene. Kemper holder stadig hof i fængslet den dag i dag.