Det perfekte drab?

At Keith Bennetts grav på Saddleworth Moor aldrig er blevet fundet, betyder, at forbrydelsen stadig repræsenterer myten om det perfekte drab. Da det amerikanske forlag Feral House udgav Bradys studie af seriemordere med titlen Thegatesofjanus (2001), blev forlagets direktør Adam Parfrey interviewet af BBC, hvor han sagde, at der er mange forbrydere op gennem tiden, som har dræbt børn, og næsten alle er glemt. Men ikke Ian Brady. Hvorfor? Bortset fra årtier med sensationspræget tab loi d journalistik fora t sælge aviser, er svaret ganske sikkert Keith Bennett. Parfrey ser også en anden faktor som den virkelige årsag til den vedvarende interesse, og den om Myra Hindleys deltagelse.

For Ian Brady Brady døde den 15. maj 2017. Han havde sultestrejket og var blevet tvangsmadet i 16 år. Sidst han viste sig uden for den lukkede afdeling, der har været hans hjem siden 1985, var under et retsmøde i 2012. Der forsøgte han at søge om løsladelse fra det sikrede sygehus, så han på lovlig vis kunne sulte sig ihjel i fængslet. En gang hævdede han, at han ville røbe Bennetts placering, hvis retten garanterede ham retten til at tage sit eget liv. Men trods al korrespondance med ofrenes familier og politifolk skriver han disse ord i sin kontroversielle bog, der aldrig udkom i Storbritannien:

- Der er ingen intellektuel eller åndelig stimulans for en fængslet seriemorder i at samarbejde på nogen måde.