Seriemordere (Denmark)

BÅDE FAR OG MASSEMORDE­R

-

Steven Gerald James Wright er seriemorde­ren med fem kvinders liv på samvittigh­eden: Tania Nicol, Gemma Adams, Anneli Alderton, Annette Nicholls og Paula Clennell. Han blev født 24. april 1958 i Erpingham i Norfolk og havde en rodløs opvækst - familien flyttede både til Malta og Singapore, mens faren var i militæret. Forældrene blev skilt og giftede sig begge igen. Wright boede hos sin far. Efter skolen blev han kok i handelsflå­den, hvorefter han arbejde en periode som steward på Quenn Elizabeth II. I løbet af den tid giftede han sig med Angela O’donovan, som han fik en søn med, men ni år senere blev de skilt.

Hans anden kone var Diana Cassell. De fik en datter, men ægteskabet varede kun et år. I den periode arbejdede han som lastbilcha­uffør og bartender, og senere blev han truckfører.

I 2004 flyttede han til Ipswich med sin kæreste Pamela. Det var her, han begik drabene. Mellem oktober og december 2006 kidnappede han fem prostituer­ede, kvalte dem og efterlod ligene, hvilket afstedkom en massiv efterforsk­ning.

Wright blev anholdt 19. december 2006, og 21. februar 2008 blev han kendt skyldig i alle fem drab. Straffen blev livstidsfæ­ngsel uden mulighed for løsladelse. Først ville han anke dommen, men ombestemte sig, og i dag sidder han fængslet. Under hele sagen besvarede han alle anklager med ”ikke skyldig”, og den dag i dag har han stadig ikke erkendt sig skyldig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark