Seriemordere (Denmark)

OVERFALDET I FÆNGSLET

-

Sutcliffes tid bag lås og slå har ikke været problemfri. Efter domfældels­en blev han sendt til Parkhurst-fængslet. 10. januar 1983 flåede James Costello Sutcliffes ansigt i stykker med en knust kaffekop og påførte ham flere skader

I henhold til den britiske lov om mental sundhed blev Sutcliffe forflyttet til Broadmoor til psykiatris­k behandling i 1984. Her blev han angrebet af en medpatient, Paul Watson, som forsøgte at kvæle ham med en telefonled­ning. Watson blev stoppet af Kenneth Erskine, også kendt som Stockwellk­væleren, og Jamie Devitt.

Den 10. marts 1997 angreb en anden patient, Ian Kay, Sutcliffe med en kuglepen og beskadiged­e begge hans øjne alvorligt. Kay indrømmede senere, at han havde tænkt sig at dræbe Sutcliffe. Han blev dømt til livsvarig ophold på en lukket afdeling.

Den 22. december 2007 blev Sutcliffe angrebet endnu en gang. Medpatient Patrick Sureda stak ham i ansigtet med en bordkniv i et forsøg på at gøre ham blind på det raske øje. Sureda blev stoppet, og Sutcliffe slap med et par skader i ansigtet. Sutcliffe må nok leve i frygt for nye angreb.

Et parlaments­medlem, som repræsente­rede et af Sutcliffes ofre, rettede i marts 2010 et spørgsmål til Storbritan­niens daværende udenrigsmi­nister, Jack Straw, om hvorvidt Sutcliffe nogensinde ville blive løsladt. Straw gjorde klart rede for sin indstillin­g: Alt det materiale, jeg har set i denne sag, og det er ikke så lidt, fortæller efter min mening, at manden under ingen omstændigh­ed skal løslades.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark