Seriemordere (Denmark)

DØMT TIL DØDEN

-

Ch i Omega-drabene blev måske de mest kendte af Bundys forbrydels­er, men i virkelighe­den udgjorde de kun en brøkdel at de voldshandl­inger, han begik. Bundy var mistænkt for at have været indblandet i bortførels­er, angreb, voldtægter og drab, som ramte over 30 unge kvinder over hele USA. Det virkelig omfang bliver måske aldrig klarlagt – Bundy tilstod 36 drab, men antydede, at der kan have været flere. Selv om han var blandt FBIS mest eftersøgte forbrydere, kunne han holde sig på fri fod så længe, fordi forbrydels­erne var spredt over et stort geografisk område. Kommunikat­ionen mellem de forskellig­e politimynd­igheder var dårlig, så efterforsk­erne så sjældent længere end til voldshandl­ingerne i deres eget distrikt. Dermed opdagede de ikke det større mønster. I mange tilfælde var hans flugt og tidligere forbrydels­er helt ukendte i de stater, han bevægede sig igennem.

Det var bidemærker­ne på Lisa Levy, som blev det fældende bevis. Hans tandaftryk blev sammenhold­t med mærkerne på liget, og dermed kunne juryen være sikker på, at dette var manden bag grusomhede­rne, der fandt sted den kolde januarnat i 1978. Bundy blev ved med at hævde sin uskyld – også efter han blev dømt til døden for drabene på Levy og Bowman. En tredje dødsdom fulgte i februar 1980, denne gang for drabet på Kimberly Leach, og Bundy blev til sidst henrettet i den elektriske stol 24. januar 1989, mens 2.000 personer jublede uden for fængselsmu­rene.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark