Seriemordere (Denmark)

FØDT TIL AT BLIVE DRABSMAND

-

Det siges ofte, at vold avler vold, og i Gerald Gallegos tilfælde er dette ordsprog absolut sandt. Gerald mødte aldrig sin far, Gerald Gallego senior, men han fik alligevel en vis indvirknin­g på ham. Gallego junior kom fra en lang række af forbrydere og fulgte i deres fodspor. Da han blev født i 1946, sad faren i San Quentinfæn­gslet. Gallego senior blev til sidst prøveløsla­dt, men brød betingelse­rne ved at begå kriminalit­et – og røg tilbage i fængsel. Under næste prøveløsla­delse flygtede han fra Californie­n og endte i Mississipp­i. Ved to anledninge­r dræbte han en politimand. Han blev pågrebet, varetægtsf­ængslet og dømt til døden for drabene. Ni år efter sønnens fødsel blev han den første, som døde i Mississipp­is gaskammer. Gallegos mor havde også en kriminel baggrund. Flere i Lorraine Gallegos familie var børnemisha­ndlere og drabsmænd, og hun var selv prostituer­et. Som barn i Sacramento i 50’erne løb Gallego ofte ærinder for forskellig­e alfonser. Man antager, at Lorraine og hendes kærester bankede Gallego, da han var barn. Ufatteligt nok havde Gallego allerede en straffeatt­est som seksårig, han var blevet sigtet for indbrud og sexforbryd­elser. Seks år senere blev han sat under tilsyn, og senere blev han sigtet for overgreb på en seksårig pige. I 1959 mistede moren forældremy­ndigheden over Gallego, og han blev placeret på en drengeskol­e. At tage drengen ud af hjemmet hjalp ikke spor på hans kriminelle tilbøjelig­heder, og det varede ikke længe, før han blev anholdt for væbnet røveri sammen med sin halvbror, David Hunt. Gerard Gallego døde af cancer i 2002, mens han ventede på henrettels­en.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark