AFGØRENDE ENKELTSTART

ENKELTSTARTEN blev indført i Tour de France i 1934, og franskmanden Antonin Magne blev den første vinder af en individuel tidskørsel i løbet. Disciplinen vakte stærk modvilje i visse kredse, men kampen mod uret har siden været et fast indslag i Tour de France – nogle år endog i udtalt grad, idet etapeoversigten var overplastret med tidskørsler. I 1935 var der således seks enkeltstarter på programmet. Holdtidskørsler var allerede da en velafprøvet disciplin, idet Tour-direktør Henri Desgrange i 1920’erne i irritation over taktisk kørsel i feltet i vidt omfang gik over separate starter, hvor holdene blev sendt af sted med et kvarters mellemrum. For eksempel var 16 ud af 24 etaper i 1927 holdtidskørsler. Tanken var, at ethvert hold konstant ville yde sit bedste, når konkurrenterne var ude af syne. Konceptet blev opgivet i 1929, men en lejlighedsvis holdtidskørsel er stadig almindelig i Tour de France. Enkeltstart har gennem tiderne ofte været afgørende i løbet, og nogle af sportens største har især deres evner i kampen mod uret at takke for deres fornemme rekordliste. Jacques Anquetil og Miguel Indurain er gode eksempler.