Tour de France Magasinet

VINDER FOR FÅ CYKELLØB

- TEKST: KIM PLESNER

Cannondale-drapac er efterhånde­n ved at få det ry, at man gør det nogenlunde i de fleste løb, men at man vinder for sjældent. I skrivende stund er det således næsten to år siden, holdet vandt en World Tour-sejr. Det skete, da Davide Formolo vandt 4. Etape af Giro d’italia 2015. Og vi skal et år længere tilbage i tiden for at finde den seneste succeshist­orie i Tour de France. 25. juli 2014 vandt Ramunas Navardausk­as den seneste Tour-etapesejr for Jonathan Vaughters mandskab. Sidste år blev det blot til 10 sejre i hele sæsonen, heraf to nationale mesterskab­er i Litauen og New Zealand samt en holdtidskø­rsel i Tjekkiet Rundt – og altså slet ingen sejre på højeste niveau, World Touren. Om der kommer sejrsjubel i Cannondale-bussen i dette års Tour de France er selvfølgel­ig svært at spå om. Men uden en sprinter og med klassement­sprofiler, hvis succeskrit­erie er en top-10 placering, ser det ikke lovende ud. Måske det bedste bud på en etapesejr er fra et udbrud med en ryttertype som Sep Vanmarcke.

 ??  ?? FOTO: RITZAU/DAVID ROSSITER
FOTO: RITZAU/DAVID ROSSITER

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark