Doping dre­vet dy­be­re ind i MØRKET

Festi­na-skan­da­len be­tød, at do­ping­mis­bru­get i fel­tet ‘gik un­der jor­den’ og blev pro­fes­sio­na­li­se­ret, me­ner jour­na­li­sten og for­fat­te­ren Alas­dair Fo­t­he­ring­ham.

Tour de France Magasinet - - FESTINA-SKANDALEN I 1998 - Tekst: Bri­an Askvig

Ud af den ry­gen­de, sort­s­ved­ne ru­in, som Tour de France var for­vand­let til i 1998, da lø­bet og spor­ten stod for­an et to­talt kol­laps, fol­de­de den ita­li­en­ske kla­trer Marco Pan­ta­ni sig ud i Alperne og trak et spor af håb og fryd ef­ter sig på vej mod den gu­le trø­je på Les Deux Al­pes. Den dag fød­tes ud af al­le ti­ders stør­ste do­pings­kan­da­le fo­re­stil­lin­gen om cykelrytteren, der kan red­de spor­ten fra sig selv – en idé, som Lan­ce Arm­strong si­den greb i luf­ten og gjor­de til sin egen. Det nød han godt af i si­ne man­ge år som Tou­rens ene­her­sker. Det si­ger jour­na­li­sten og for­fat­te­ren Alas­dair Fo­t­he­ring­ham, som har skrevet bo­gen ‘The End of the Ro­ad' om Festi­na-af­fæ­ren. “Pan­ta­ni blev en over­gang set som en frel­ser i cy­kel­spor­ten. Han blev set som en ryt­ter, der kun net­ræk­keos al­le­sam­men væk fra do­pings­kan­da­ler­ne og med forbløffende so­loud­brud fø­re cy­kel­spor­ten til­ba­ge i en gul­dal­der fra svund­ne ti­der, hvor al­le var re­ne, og doping kun var anek­do­tisk,” si­ger Alas­dair Fo­t­he­ring­ham. “Man kan ikke vur­de­re Tour de France 1998 ale­ne på do­pings­kan­da­len. Man er nødt til at ta­ge den­ne my­ti­ske fi­gur med i be­tragt­ning – den­ne fo­re­stil­ling om en cy­kel­spor­tens frel­ser.” Pan­ta­ni blev i 1999 smidt ud af Giro­en med en for høj hæ­ma­tokrit­vær­di, og det æn­dre­de na­tur­lig­vis alt. Men ind­til da nød han ud­bredt an­se­el­se som per­so­ni­fi­ce­rin­gen af alt det go­de i cy­kel­spor­ten, si­ger Fo the ring ham. “Hvad Arm­strong gjor­de, be­vidst el­ler ube­vidst, var at ta­ge den­ne fo­re­stil­ling og for­fi­ne den og gø­re fi­gu­ren dy­be­re. Han var ikke en lil­le ita­li­e­ner fra et lil­le, ita­li­ensk hold. Han var ud­læn­ding fra et land uden no­gen be­ty­den­de cy­kelkul­tur, han hav­de væ­ret dø­den nær af kræft … der var al­le dis­se ek­stra di­men­sio­ner i fi­gu­ren i Arm­strongs ver­sion,” si­ger Fo­t­he­ring­ham. “Han ud­fyld­te rol­len bril­lant, og re­sul­ta­tet var, at han i det mind­ste i be­gyn­del­sen blev set s om­s­por­tens hur­tig­ste og sik­res te­vej ud af do­ping­pro­ble­mer­ne .” En me­get hånd­gri­be­lig føl­ge­virk­ning af Fe sti­na-af­fæ­ren var etab­le­rin­gen af det in­ter­na­tio­na­le an ti do­pin­ga­gen­tur, W ADA, men skan­da­len be­tød og­så, at do­pin­gen blev dre­vet‘ un­derjor­den ', o gat den blev langt me­re pro­fes­sio­nel, si­ger Fo the ring ham. “Det blev min­dre ‘gør det selv-doping'. Skul­le man und­gå af­slø­ring, måt­te do­pin­gen bli­ve me­re ef­fek­tiv og min­dre højpro­fi­le­ret,” si­ger Fo­t­he­ring­ham, som i sin bog ci­te­rer den skotske, tid­li­ge­re top­ryt­ter David Mil­lar for at si­ge, at do­pin­gen ‘blev end­nu me­re sy­ste­ma­tisk. Det var som or­ga­ni­se­ret kri­mi­na­li­tet'. “Festi­na-af­fæ­ren be­tød, at al­le måt­te ta­ge stil­ling og for sig selv be­sva­re spørgs­må­let om, hvor­vidt al­le cy­kel­ryt­te­re og al­le præ­sta­tio­ner var dre­vet af doping. Hvad Tou­ren 1998 gjor­de, var at gi­ve skep­ti­ker­ne, der valg­te at tviv­le på cy­kel­spor­ten, langt stør­re grund til at gø­re det,” si­ger Alas­dair Fo­t­he­ring­ham. “Til­li­den blev al­vor­ligt svæk­ket, uden tvivl, men det vil­le væ­re for­kert at si­ge, at en­hver til­lid til og tro på cy­kel­spor­ten for­svandt. Det gjor­de den trods alt ikke.”

holdt luk­ket he­le ti­den, og plud­se­lig var der en del me­re plads i ska­be­ne og kø­le­ska­be­ne, og al­le de umær­ke­de papæ­sker var for­s­vun­det ud i den blå luft,' skri­ver O'reil­ly i sin bog. ‘Jeg be­hø­ve­de al­drig igen at skæl­de en ryt­ter ud for at smi­de be­skid­te nå­le i pa­pir­kur­ven på ho­tel­ler­ne igen. Hvad der end var fo­re­gå­et i det skjul­te var nu gemt end­nu læn­ge­re væk.' Af bo­gen ‘The End of the Ro­ad' af Alas­dair Fo­t­he­ring­ham frem­går det, at Tele­kom-hol­det gik i pa­nik, da Vo­et-nyhe­den nå­e­de Dublin. Hjæl­pe­ryt­te­ren Rolf Al­dag skyl­le­de si­ne do­ping­mid­ler ud i toilet­tet. Det var det ene­ste, der var at gø­re, for­tæl­ler han i bo­gen. ‘Skyl det ud i toilet­tet og pil eti­ket­ten af am­pul­ler­ne. Læg dem i en pla­sti­cpo­se og hop oven på den. Og smid så ikke ba­re po­sen i skral­des­pan­den, for der kan væ­re en po­li­ti­mand el­ler en jour­na­list, der hol­der øje. Vi var så sik­re på, at der var no­gen, der over­vå­ge­de os, at vi måt­te knu­se am­pul­ler­ne og og­så skyl­le dem ud i toilet­tet. Af sted med dem, 300 eu­ro,' si­ger Al­dag i bo­gen og un­der­stre­ger, at hans be­slut­ning ikke var frem­kaldt af plud­se­li­ge moral­ske kva­bab­bel­ser. Det var fryg­ten for po­li­ti­et og de fran­ske fængs­ler, der drev ham.

FUGLTE BA­RE MED

Nu af­dø­de Phi­lip­pe Gau­mont, som den­gang var ryt­ter på det fran­ske Co­fi­dis-hold, skrev i sin selv­bi­o­gra­fi, ‘Pri­son­ni­er du Do­pa­ge', at nog­le ryt­te­re sam­le­de de­res pro­duk­ter sam­men og skil­te sig af med dem i en skov. Am­pul­ler­ne blev knust, og det he­le blev gra­vet ned. Pe­ter Me­i­nert min­des ikke, at ar­re­sta­tio­nen af Vo­et hav­de no­gen ind­fly­del­se på US Postal. Han så in­gen ska­be bli­ve tømt el­ler me­di­cin, der blev skyl­let ud i toilet­tet. Han er i øv­rigt ikke nævnt med et ord i O'reil­lys bog. “Den Tour var en mær­ke­lig op­le­vel­se. Nog­le tog af­fæ­re og hand­le­de, mens vi an­dre fak­tisk ba­re fulg­te lidt med og egent­lig ikke ane­de, hvad fan­den der fo­re­gik,” si­ger Me­i­nert, hvis hold­kam­me­rat Frankie An­dreu i ‘The End of the Ro­ad' li­ge­le­des af­vi­ser at ha­ve set ryt­te­re el­ler an­dre me­d­ar­bej­de­re skil­le sig af med me­di­cin. I pres­se­cen­tret vok­se­de sa­gen ti­me for ti­me. Festi­na-tea­met med Vi­renque i spid­sen og ma­na­ger Bru­no Rous­sel ved ro­ret næg­te­de alt, men de kun­ne ikke stop­pe, hvad Vo­et ufor­va­ren­de hav­de sat i gang. Det he­le måt­te væ­re en dår­lig jo­ke, men­te Rous­sel. Vo­et måt­te ha­ve hand­let på egen hånd, lød det, men få i me­di­er­ne lod sig for­le­de. De var jo ikke idi­o­ter, jour­na­li­ster­ne. Skan­da­len var be­gyndt at rul­le, og det skul­le den snart gø­re for fuld styr­ke. Vm-fi­na­len i fod­bold om søn­da­gen gav Tou­ren et puste­rum. Frank­rig be­sej­re­de Bra­si­li­en, og Vo­et syn­tes glemt for en stund. Men det var en stak­ket frist. Tirs­dag morgen kun­ne avi­sen Le Pa­ri­si­en for­tæl­le, at Vo­et hav- de til­stå­et, at stof­fer­ne i team­bi­len ikke var hans eg­ne, hvil­ket han hav­de for­søgt at over­be­vi­se po­li­ti­et om, men at de var til he­le hol­det, og at han hav­de hand­let på or­dre fra team­le­del­sen, alt­så Rous­sel. Da Tou­ren kom til Frank­rig kun vok­se­de pres­set på hol­det. Vi­renque og hold­kam­me­ra­ter­ne af­vi­ste igen og igen be­vi­ser­ne, men de hårdnak­ke­de be­næg­tel­ser sam­men­holdt med bul­le­ti­ner­ne fra Lil­le og Meyzieu for­stær­ke­de blot ind­tryk­ket af, at dis­se for­kæ­le­de sport­s­stjer­ner le­ve­de i en forvræn­get, for­lø­jet vir­ke­lig­hed.

Team­ma­na­ger Bru­no Rous­sel og team­læ­ge Eric Ri­jck­a­ert blev 15. juli an­holdt i Cho­let, da po­li­ti­et ransa­ge­de Festi­nas ho­tel, og snart in­drøm­me­de Rous­sel, at der fandt or­ga­ni­se­ret doping sted på hol­det.

OM­SI­DER SMIDT UD

18. juli skred Je­an-ma­rie Le­blanc til hand­ling og smed Festi­na ud af Tou­ren. Vi­renque og hans væb­ne­re holdt en im­pro­vi­se­ret pres­se­kon­fe­ren­ce på ba­ren Chez Gil­lou nær må­l­by­en Cor­rèze, hvor Vi­renque flæ­be­de som en foru­ret­tet sko­led­reng over, at af­fæ­ren ko­ste­de ham vi­de­re del­ta­gel­se i lø­bet. Ver­dens stør­ste cy­kel­hold var bragt til fald. “Da Festi­na røg ud, gik det vir­ke­lig op for folk, at der var no­get ret stort i gang. Ryg­ter­ne føg rundt, og det hav­de de gjort si­den Dublin, men da Vi­renque og de an­dre blev smidt ud, stod det klart for al­le, at det var al­vor­ligt,” si­ger Pe­ter Me­i­nert. Sam­me op­le­vel­se hav­de Bo Hamburger, som i 1998 var hold­kap­ta­jn på det fran­ske Ca­si­no­hold. Han næ­re­de in­gen med­fø­lel­se med Vi­renque, som i for­vej­en var upo­pu­lær i fel­tet, men den kends­ger­ning, at der plud­se­lig var po­li­ti, dom­me­re og straf­fe­lov ind­blan­det, sat­te tan­ker i gang. “Det vil­le væ­re synd at si­ge, at Festi­na­af­slø­rin­gen kom som et kæm­pe chok for os, for vi vid­ste jo, hvad der fo­re­gik i fel­tet, og man prø­ve­de jo selv at føl­ge med så godt, man kun­ne. Jeg var selv dopet i 1998. Men at der plud­se­lig var ra­zzi­a­er og po­li­ti, æn­dre­de selv­føl­ge­lig alt,” si­ger Hamburger. “Jeg prø­ve­de at kon­cen­tre­re mig om lø­bet, men det blev en slem rut­sje­ba­ne­tur. Jeg tog tid­ligt i lø­bet den gu­le fø­rer­trø­je en en­kelt dag og var helt op­pe at kø­re, men så blev min hold­kam­me­rat Ro­dol­fo Mas­si an­holdt, og der var ransag­nin­ger, og så var man helt ne­de.” “Det he­le kra­ke­le­re­de til sidst i en så­dan grad, at jeg mest af alt hav­de lyst til at stå af og rej­se hjem,” si­ger Hamburger, som først for­stod, hvad han som ryt­ter var op­pe imod, da Festi­nas do­pin­gre­gi­me lag for lag blev blot­lagt i me­di­er­ne. “Om­fan­get og struk­tu­ren kom bag på mig. Det var en over­ra­skel­se hvor or­ga­ni­se­ret, det var. Det hav­de jeg al­drig selv op­le­vet. Jeg har al­drig kørt på et hold, hvor doping var or­ga­ni­se­ret på det plan. Vi stod for det hver især,” si­ger Hamburger. “Det var no­get, vi gik og fi­f­le­de med selv, og vi op­le­ve­de ikke, at ska­be­ne i bus­sen blev ryd­det, og at der blev skyl­let ting og sa­ger ud i toilet­tet. Dér var vi slet ikke på Ca­si­no.”

TVM I KNIBE

Po­li­tira­zzi­a­er, af­hø­rin­ger og skar­pe ryt­ter­pro­te­ster mod po­li­tiets an­gi­ve­ligt hård­hæn­de­de frem­færd og jour­na­li­ster­nes sta­digt me­re

"DE HÅRDNAK­KE­DE BE­NÆG­TEL­SER SAM­MEN­HOLDT MED BUL­LE­TI­NER­NE FOR­STÆR­KE­DE BLOT IND­TRYK­KET AF, AT DIS­SE FOR­KÆ­LE­DE SPORT­S­STJER­NER LE­VE­DE I EN FORVRÆN­GET, FOR­LØ­JET VIR­KE­LIG­HED."

på­træn­gen­de fa­con fyld­te for hver dag me­re i lø­bet. For det var ikke slut med Festi­na. Da­gen ef­ter af­slø­re­de den fran­ske avis Aujourd'hui, at over 100 am­pul­ler med epo tid­li­ge­re på året var ble­vet be­slag­lagt, da et kø­re­tøj til­hø­ren­de det hol­land­ske Tvm-hold var ble­vet stop­pet nær Reims. På lø­bets hvi­le­dag ransa­ge­de po­li­ti­et Ho­tel de la Ro­ca­de i Pa­mi­ers, hvor TVM var ind­lo­ge­ret. Hol­dets dan­ske ryt­ter i Tou­ren, Lars Mi­cha­el­sen, hav­de da for­ladt lø­bet ef­ter at væ­re fal­det for tids­græn­sen på 11. eta­pe til Pla­teau de Beil­le. Ma­na­ger Ce­es Pri­em og læ­gen An­drei Mik­hai­lov blev ar­re­ste­ret og til­ba­ge­holdt. An­dre med­lem­mer af sta­ben blev af­hørt i ad­skil­li­ge ti­mer, før de blev sat på fri fod. Sam­me dag trop­pe­de Vi­renque og hans ot­te hold­kam­me­ra­ter op ved po­li­ti­et i Ly­on for at af­gi­ve for­kla­ring. Til de­res sto­re for­bløf­fel­se blev de tid­li­ge­re na­tio­nal­hel­te lagt i hånd­jern og ført til se­pa­ra­te cel­ler i ar­re­sten, hvor de måt­te klæ­de sig nøg­ne og ef­ter si­gen­de la­de sig un­der­sø­ge i al­le kro­p­såb­nin­ger, skri­ver Fo­t­he­ring­ham i ‘The End of the Ro­ad'. De var ikke læn­ge­re sport­s­stjer­ner. De var mistænk­te kri­mi­nel­le. I alt 17 per­so­ner i ‘Tour-fa­mi­li­en' var den dag til­ba­ge­holdt, skri­ver Fo­t­he­ring­ham, og der bred­te sig i fel­tet en frygt for at bli­ve de næ­ste. Po­li­tiets frem­færd fik da­gen ef­ter fel­tet til at strej­ke i fle­re ti­mer i Ta­ra­scon-sur-ariè­ge. “Der var stor op­stan­del­se i fel­tet over den må­de, ra­zzi­a­er­ne og ransag­nin­ger­ne fandt sted på, og det var og­så grun­den til, at vi sad læn­ge på as­fal­ten i Ta­ra­scon-sur-ariè­ge,” si­ger Pe­ter Me­i­nert. “Jeg vil ikke kal­de det angst, men jeg hu­sker, at der var en be­kym­ring i for­hold til, om vi vil­le bli­ve ud­sat for en ra­zzia i lø­bet af nat­ten i stil med de tem­me­lig hård­hæn­de­de ra­zzi­a­er, an­dre hold var ble­vet ud­sat for.” “Nog­le ryt­te­re blev ført til af­hø­ring på po­li­ti­sta­tio­nen, og det var be­stemt ikke no­get, som no­gen hav­de lyst til at prø­ve,” si­ger Me­i­nert, der sam­men med US Postal-hol­det slap for at bli­ve ud­sat for ra­zzia.

END­NU EN STREJ­KE

I Al­bertvil­le slog po­li­tet på ny til mod TVM, og hol­dets seks til­ba­ge­væ­ren­de ryt­te­re blev es­kor­te­ret til ho­spi­ta­let, hvor de blev tvun­get til at af­gi­ve urin-, blod- og hår­prø­ver. At­ter pro­teste­re­de fel­tet mod po­li­tiets an­gi­ve­ligt bruta­le op­træ­den. Eta­pen til Aix-les-bains kør­tes de­mon­stra­tivt lang­somt, og den blev si­den an­nul­le­ret. De føl­gen­de da­ge løb Tou­ren gen­nem Schweiz, og de seks Tvm-ryt­te­re stod af i det neut­ra­le land og kør­te hjem til Hol­land i en stor bue uden om Frank­rig. Læn­ge in­den Pa­ris var og­så Bo Hamburger og hans Ca­si­no-hold indstil­let på at for­la­de lø­bet, men det til­lod hold­le­del­sen ikke, for­tæl­ler han. “Jeg hav­de gan­ske en­kelt mi­stet lysten. Jeg hav­de kørt i den gu­le fø­rer­trø­je, og jeg kør­te Tour de France, som var det stør­ste, men jeg end­te med en fø­lel­se af afmagt,” si­ger Hamburger. “Vi vid­ste ikke, om vi vil­le bli­ve ar­re­ste­ret, når vi nå­e­de Pa­ris, el­ler om vi over­ho­ve­det vil­le nå frem. Tou­ren gik fra at væ­re en dren­gedrøm til at væ­re et hel­ve­de, fak­tisk. Et sted, hvor jeg ba­re ikke hav­de lyst til at væ­re.” “Per­son­ligt var jeg al­ler­mest ir­ri­te­ret over jour­na­li­ster, som blev ved med at stil­le spørgs­mål om doping. Hvor­for skul­le jeg sva­re på dem? Det hav­de jeg ikke spe­ci­elt me­get lyst til. Jeg var der jo for at kø­re Tour de France og gø­re det så godt som mu­ligt,” si­ger Bo Hamburger. Få i fel­tet syn­tes til ful­de at be­gri­be den op­stan­del­se, som Festi­na-af­fæ­ren før­te med sig i den bre­de of­fent­lig­hed og i pres­se­kor­p­set. Brug af sti­mu­lan­ser var ikke ug­le­set el­ler usæd­van­ligt i fel­tet al den stund, at så man­ge be­nyt­te­de selv hår­de stof­fer lej­lig­heds­vist. Phi­lip­pe Gau­mont, som blev fæl­det for doping i Co­fi­dis-skan­da­len i 2004 og si­den af­slø­re­de alt i bo­gen ‘Pri­son­ni­er du Do­pa­ge', for­tæl­ler om et hef­tigt for­brug af stof­fer på hol­det og i fel­tet. At Wil­ly Vo­et selv var un­der på­virk­ning af ‘pot bel­ge', da han blev an­holdt, er et ek­sem­pel på, at og­så med­lem­mer af sta­ben på de pro­fes­sio­nel­le hold hav­de brug for no­get at styr­ke sig på. Der var en an­den nor­ma­li­tet i cy­kel­spor­ten end uden­for, og der­for kun­ne ryt­te­re med det, de så som be­ret­ti­get foru­ret­tel­se, træ­de frem og er­klæ­re de­res uskyld, mens de for­døm­te jour­na­li­ster­ne, som blot pas­se­de de­res ar­bej­de. Bjarne Riis var en af dem, der lan­ge­de vold­somt ud ef­ter pres­sen, selv om han – skul­le det vi­se sig år se­ne­re – var tungt dopet. “Man skal for­stå, at der i spor­tens ver­den her­ske­de en helt an­den kul­tur end uden­for. Det, der ske­te i 1998 i Tour de France, var som at se mis­sio­næ­rer fal­de over en in­di­a­ner­stam­me i det mør­ke Ama­zo­nas, som de så med vold og magt og med kors og bi­bel vil­le om­ven­de til det, der for mis­sio­næ­rer­ne var det ene­ste rig­ti­ge,” si­ger idræts­pro­fes­sor Ver­ner Møl­ler fra Aar­hus Uni­ver­si­tet.

STA­DIG PRO­BLE­MER

Kun på de sid­ste dam­pe af tro­vær­dig­hed nå­e­de Tour-ka­ra­va­nen til Pa­ris, hvor ita­li­e­ne­ren

“JEG HAV­DE GAN­SKE EN­KELT MI­STET LYSTEN. JEG HAV­DE KØRT I DEN GU­LE FØ­RER­TRØ­JE, OG JEG KØR­TE TOUR DE FRANCE, SOM VAR DET STØR­STE, MEN JEG END­TE MED EN FØ­LEL­SE AF AFMAGT” BO HAMBURGER

Marco Pan­ta­ni blev hyl­det som vin­der. Blot 96 af 189 star­ten­de ryt­te­re fuld­før­te lø­bet. Once, Ba­ne­sto, Riso Scot­ti, Vi­ta­li­cio Se­gu­ros og Kel­me nå­e­de i lig­hed med Festi­na og TVM al­drig til Pa­ris, hvor kun Tele­kom og US Postal var fuld­tal­li­ge. Få an­dre end Pan­ta­ni hav­de grund til at jub­le over an­det, end at det­te for­bi­stre­de cy­kel­løb om­si­der var slut. Spor­ten blev for­an­dret for al­tid på grund af den last af do­ping­mid­ler, Wil­ly Vo­et blev ta­get med. Si­den den­gang er en­hver so­l­o­p­ræ­sta­tion og en­hver sejr ble­vet vur­de­ret i ly­set af de af­slø­rin­ger om sy­ste­ma­tisk doping, som de hek­ti­ske uger i juli 1998 bød på.

"SØR­GE­LIGT ER DET, AT VI STA­DIG 20 ÅR EF­TER KÆMPER MED NOG­LE AF DE SAM­ME PRO­BLE­MER. VI ER 20 ÅR BAGUD I KAM­PEN MOD DOPING"

“Sør­ge­ligt er det, at vi sta­dig 20 år ef­ter kæmper med nog­le af de sam­me pro­ble­mer. Vi er 20 år bagud i kam­pen mod doping. Jeg fo­re­slog i oktober 1998, at hol­de­ne skul­le ved­ta­ge i fæl­les­skab, at en ryt­ter med en po­si­tiv do­ping­prø­ve ikke må kø­re, mens sa­gen be­hand­les,” si­ger Mpcc-præ­si­dent Ro­ger Le­geay. “20 år ef­ter ta­ler al­le om li­ge præ­cis den pro­blem­stil­ling, nem­lig når det gæl­der Chris Froome. Det var al­drig sket med hold, der er med­lem af MPCC, og vi ta­ler her om hold med sto­re nav­ne som Pe­ter Sagan, Ro­main Bar­det, Mark Ca­ven­dish, Thi­baut Pi­not, Ar­naud Dé­ma­re og Tom Du­moulin.” “Hvis de fin­des po­si­ti­ve, så kø­rer de ikke. Det er sim­pelt, og hvis det gjaldt for al­le hold, vil­le vi ha­ve et pro­blem min­dre,” si­ger Ro­ger Le­geay. Ar­re­sta­tio­nen af Wil­ly Vo­et var i øv­rigt næp­pe et ud­slag af til­fæl­dig­he­der. Ef­ter alt at døm­me blev Festi­na-ser­vi­ce­vog­nen stop­pet som føl­ge af et tip til myn­dig­he­der­ne. ‘Vi hav­de stop­pet dig i Ca­lais, hvis vi ikke hav­de stop­pet dig ved græn­sen,' sag­de en po­li­ti­mand til Vo­et, da han i ar­re­sten ærg­re­de sig over, at han plud­se­lig hav­de valgt at kø­re ind i Frank­rig ad lan­de­vej­en frem for at bli­ve på mo­tor­vej­en til Ca­lais. Wil­ly Vo­et fyl­der 73 år i juli. Han blev ved Festi­na-rets­sa­gen i 2000 idømt ti må­ne­ders be­tin­get fængsel og en bø­de på cir­ka 50.000 kro­ner. Han for­lod cy­kel­spor­ten for al­tid og er­næ­re­de sig si­den som bus­chauf­før i Syd­frank­rig.

FOTO:SCANPIX/ JOEL SAGET

Den sam­le­de vin­der af lø­bet, Marco Pan­ta­ni, un­der sit­down-strej­ken i Ta­ra­scon-sur-ariè­ge.

Græ­den­de af selv­med­li­den­hed for­la­der Ri­chard Vi­renque Tour de France ef­ter et im­pro­vi­se­ret pres­se­mø­de på en café.

Bjarne Riis prø­ve­de at gri­be rol­len som chef i fel­tet og tal­te for at fort­sæt­te til Pa­ris, men det før­te til kon­flikt med span­ske hold, som øn­ske­de at stop­pe lø­bet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.