Tour de France Magasinet

GRUPPEARBE­JDE I PYRENÆERNE

-

Den korteste landevejse­tape i 30 år (Adrie Van Der Poel vandt en 38 km lang etape til Pau i 1988) byder på en nyskabelse, idet Tour-arrangør ASO har annonceret, at rytterne vil blive sendt af sted i grupper sammensat efter den enkeltes placering i klassement­et. Af regelbogen fremgår, at feltet ved starten skal indtage en position før startskudd­et svarende til deres placering i den samlede stilling. Rytterne vil blive fordelt i fem grupper, og de tyve første i klassement­et vil udgøre den første gruppe med rytteren i den gule trøje allerforre­st. I de øvrige grupper kan rytterne placere sig, som de vil. Det er i skrivende stund ikke fastlagt hvor lang tid, der vil gå mellem afsendelse af de enkelte grupper, men det er givetvis beskedent. Denne særlige model vil sikre, at de forreste har gjort sig fortjent til at slippe for de hårdeste positionsk­ampe, men samtidig må de fleste klassement­ryttere undvære deres hjælperytt­ere, som vil være placeret i grupper bagude. Nogle vælger givetvis at vente på dem, mens andre vil gribe chancen og skyde af sted i en lang kraftanstr­engelse over de tre tinder på dagens etape. Det kan blive et storslået mand mod mand-opgør og en eksplosiv etape, hvor alt kommer i spil.

 ??  ?? FOTO: RITZAU SCANPIX/LIONEL BONAVENTUR­E
FOTO: RITZAU SCANPIX/LIONEL BONAVENTUR­E

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark