ANKLAGET FOR SABOTAGE: FAVORIT MÅTTE KØRE I FORKLÆDNING
Franskmanden Paul Duboc mistede chancen for at vinde Touren, da han kollapsede efter at have drukket af en flaske, som Tour-favoritten Gustave Garrigou blev beskyldt for at have givet ham
En af de mest omdiskuterede episoder i Tourens unge år opstod på 10. etape fra Luchon til Bayonne i 1911, da publikumsyndlingen Paul Duboc pludselig kollapsede efter et hårdt ryk over Col du Peyresourde, Col d’aspin og Col du Tourmalet. Det var et sammenbrud af episke dimensioner, skriver Feargal Mckay i ‘The Complete Book of the Tour de France’. Duboc havde over flere etaper holdt sin samlede tredjeplads efter Gustave Garrigou og François Faber, og efter 8. etape r ykkede han helt op i hælene på Garrigou. Angrebet i Pyrenæerne skulle bringe ham endnu tættere på Garrigou end de ti point, der skilte dem, men nu blev han passeret af rytter efter rytter, mens han forpint lå der i grøftekanten og jamrede sig. Garrigou var blandt dem, og han udnyttede sin pludseligt opståede fordel til det yderste. Han blev nummer to på etapen og udbyggede sin førerposition. Dubocs mange fans var ikke sene til at udpege en syndebuk for deres idols ulykkelige deroute. Han var blevet forgiftet, var alle enige om, og det måtte naturlig vis være Garrigou, der stod bag. Duboc havde fået stukket en flaske i hånden på toppen af Tourmalet (nogle siger ved en kontrolpost ved foden af bjerget), og da han stillede sin tørst, slog kroppen bak. Hans fans t vivlede ikke et sekund på, at det var en af Garrigous folk, der på den måde havde sat den værste rival ud af spil. Næsten som bønderne, der med høty ve og fak ler satte ud for at lynche Frankensteins monster i den klassiske gyserfilm, samlede Dubocs tilhængere sig snart for at give Garrigou tørt på. Løbsdirektør Henri Desgrange hyrede en liv vagt til den skrækslagne Garrigou og på sidste etape, da feltet kørte gennem Dubocs hjemby, Rouen, var Garrigou endog fork lædt, så pøblen ikke skulle få fat i ham. Hans cykel var malet i nye far ver, hans tøj var i nye far ver, ja, selv glasset i hans beskyttelsesbriller var skiftet ud med blåt glas. Myten vil vide, at han også fik klistret en moustache på, men han havde en i forvejen, så på det punkt har den gode historie nok lige fået en tand for meget. Nogle kilder angiver, at han derimod fik sin moustache barberet af, men billeder af Tour-vinderen Garrigou på Parc des Princes i Paris 30. juli viser en r ytter med moustachen intakt. For ja, Garrigou vandt løbet samlet. Duboc blev nummer to og kom aldrig tættere på en Tour-sejr. Gustave Garrigou afviste ethvert ansvar for Dubocs sygdom, og det gjorde han efter alt at dømme med rette. Længe efter det dramatiske løb kom det frem, at flasken med det ‘ forgiftede’ vand var leveret af den berygtede François Lafourcade, skriver Joakim Jakobsen i ‘Tour de France’. Lafourcade var cykelr ytter, men snarere end for sine resultater var han kendt som storleverandør af opkvikkende midler til kollegerne i feltet. Det var en dopingcocktail, han havde leveret, så Duboc havde simpelt hen fået et dårligt trip af sin leverandør, skriver Jakobsen. Duboc bosatte sig i 1924 i Paris, hvor han i august 1941 døde som 57-årig som følge
af en arbejdsulykke. Ifølge fransk Wikipedia arbejdede Duboc inden sin professionelle cyklekarriere som tømrer. Gustave Garrigou var fra sin professionelle karrieres begyndelse i 1907 hjælper ytter for tidens største navne på storholdene Alcyon og Peugeot. Han blev nummer to efter Lucien Petit-breton i 1907 og sluttede året efter som nummer fire. I 1909 blev han atter nummer to samlet, denne gang efter François Faber, mens han i 1910 blev nummer tre efter Octave Lapize og Faber. Med sin sejr på første etape i 1911 lod Garrigou forstå, at hans tid omsider var kommet, og han førte, bortset fra to etaper, løbet fra start til slut. Han kørte i sin karriere Tour de France otte gange og blev aldrig dårligere placeret end nummer fem. Det var i hans sidste Tour i 1914. Gustave Garrigou døde som 78-årig i Paris i januar 1963.