FIRMAHOLD UDELUKKET: REKLAMER BETALER GILDET

I et opgør med de magtfulde firmahold ændrede Touren format i 1930 og bød i over 30 år kun national- og regionalhold velkommen

Tour de France 1929 blev vundet af Maurice de Waele, som var så slidt og udmarvet af sygdom, at han nærmest måtte skubbes til Paris af sine Alcyon-holdkammerater. Det skete til Tourdirektør Henri Desgranges udtalte ubehag. ‘Mit løb er blevet vundet af et lig,’ erklærede han med væmmelse og traf modforanstaltninger, som skulle forandre oplevelsen af Tour de France for altid. Hans modvilje mod De Waeles sejr skyldtes den kendsgerning, at det var cykelfabrikanten Alcyon, som havde valgt en vinder af løbet, mens vinderen i Desgranges verden skulle være den individuelt bedste rytter. I et forsøg på at stække firmaholdenes magt ændrede han i 1930 løbets format, så feltet udelukkende bestod af nationalhold og regionalhold. Firmaholdene var ude i kulden, og der forblev de i over 30 år. Først i 1962 var de tilbage i Touren. Da firmahold var fortid, hang Desgrange og Tour-organisation på regningen for hoteller og forplejning, og for at skaffe midler til det, blev reklamekaravanen introduceret. Enkelte reklamekøretøjer udsendt af blandt andre chokoladefabrikanten Menier havde tidligere fulgt Touren rundt i Frankrig, men de kørte ofte efter det lange optog med motorcykler, cykelryttere, servicevogne og pressebiler, og mange tilskuere var gået hjem, når reklamebilerne nåede frem. Nu blev det rullende udstillingsvindue udvidet og ført frem foran feltet. Snart blev karavanen et højt værdsat indslag blandt tilskuerne, idet de blev overøst med små gaver, som blev uddelt fra de stadigt mere farverige og fantasifulde køretøjer. Menier uddelte i 1930 omkring 500.000 stykker chokolade, mens der i dag fra karavanen, som strækker sig over 20 kilometer, årligt uddeles over 10 millioner vareprøver og smågaver. Uden cykelsponsorer måtte Touren i 1930 selv levere cykler til samtlige deltagere. De var alle malet gule og havde intet mærkevarenavn påmalet. Det var dog faktisk Alcyon-cykler, så den magtfulde cykelfabrikant havde stadig en rolle at spille i løbet. Franskmanden André Leducq var det største navn på det stærke franske hold, som nød godt af det nye nationalhold-format. Fem franskmænd sluttede i top ti med Leducq øverst på podiet, og efter sy v år uden en fransk vinder vandt franske ryttere Touren hvert år frem til og med 1934. Leducq vandt også Touren i 1932 og opnåede en popularitet uden sidestykke i de år. Han var kendt som en humoristisk, charmerende mand, som omgav sig med intellektuelle, skuespillere og forfattere. Han talte den franske filmhelt Jean Gabin blandt sine nære venner, og også sangeren Maurice Chevalier var en livslang ven. I feltet var han nært knyttet til landsmanden Antonin Magne. De to var født med 12 dages mellemrum i 1904, de debuterede begge i Touren i 1927, og de vandt begge Touren to gange. Sammen vandt de i 1938 deres sidste etapesejr i Tour de France, da de rullede ind på Parc des Princes foran feltet og arm i arm kørte først over stregen. Det var Leducqs 25. etapesejr i Touren, og han er stadig på listen over alle tiders mest vindende Tour-ryttere. Kun Eddy Merck x, Mark Cavendish og Bernard Hinault har vundet flere etapesejre end ‘Dédé’, som Leducq kærligt blev kaldt af sine fans. Han døde som 76-årig i 1980.