Tour de France Magasinet

TRODSEDE LAMMELSE: ‘LOPPEN FRA TORRELAVEG­A' BLEV DEN FØRSTE BJERGKONGE

-

Vicente Trueba var en formidabel klatrer og en elendig nedkører, hvorfor han sjældent vandt noget. Men i 1933 var der endelig noget at køre om

Allerede i 1905 var franskmand­en René Pottier udråbt til bjergkonge i Tour de France, da han kom først over Ballon d’alsace, men det var en uofficiel titel, som Tour-direktør Henri Desgrange og hans journalist­er blot brugte i deres sv ulmende reportager i L’auto. Først i 1933 indførte Desgrange en formel bjergkonku­rrence, og da fik feltets klatrere ikke bare æren, men også en pose penge at køre om. En af dem var spanieren Vicente Trueba. Med sine 154 centimeter og 47 kilogram var han en formidabel klatrer, og en elendig nedkører. Han fik derfor sjældent noget ud af at komme først op, men det ændrede sig altså med bjergkonku­rrencen ‘Grand Prix de la Montagne’. Trueba blev den første vinder. Utroligt nok blev han ‘ bjergenes konge’, selv om han var følelseslø­s og kraftløs i venstre arm. Et fr ygteligt st yrt tidligt i karrieren ødelagde nerverne i armen i en sådan grad, at han end ikke kunne bære en bog i hånden, skriver Owen Mulholland i et portræt på sitet Bikeracein­fo.com. ‘Loppen fra Torrelaveg­a’, blev Trueba kaldt. Navnet refererede ut vivlsomt til hans beskedne størrelse, men også hans evne til at skyde frem i kort varige, kraftfulde r yk, hvormed han ofte lagde afgørende afstand til sine konkurrent­er, må have spillet ind. Når han havde skabt sig et hul, sprang han af cyklen, skiftede til et højere gear og skød af sted i sin sædvanlige angrebspos­itur, hvor han lå lænet hen over styret og stod op i pedalerne. I op til en halv time kunne han holde kadencen, skriver Mulholland. Dengang var der ikke derailleur-gearskift på cyklerne i Tour de France. I stedet for at skifte gear i fuld fart, måtte r ytterne derfor stå af cyklen, løsne baghjulet og vende det. På de to sider af baghjulet havde r ytterne tandhjul af forskellig størrelse monteret, hvilke gav forskellig­e gearinger. Trueba var langt fra en komplet r ytter. Han var klatrer, og ikke andet. Tidskørsle­r og spurter var nødvendige onder, men alli-

gevel formåede han i 1933 at bliver nummer seks i Tour de France, som altså også var året, da han vandt bjergkonku­rrencen som den første. 42 år senere indførte Tour-direktør Félix Lévitan den prikkede bjergtrøje som det synlige bevis på, hvem der er løbets stærkeste klatrer. Efter sit karrierest­op nedsatte Vicente Trueba sig i sin hjemby, Torreveleg­a, som restauratø­r og åbnede en porcelænsf­abrik. Hans virkelyst gjorde ham velhavende – og fed! Myten om ‘Loppen fra Torreveleg­a’ levede, men rent fysisk var han fortid, skriver Owen Mulholland. Trueba døde som 81-årig i november 1986.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark