MESTRENES MESTER FALDT I UNÅDE: SELV PAVEN FORDØMTE COPPI

Italienske Fausto Coppi var sin tids største rytter, men hans liv og karriere blev mærket af hans forbudte kærlighed til ‘damen i hvidt’

Fausto Coppi er blevet kaldt den største cykelr ytter nogensinde, selv med ‘ kannibalen’ Eddy Merck x i erindring. Merck x er utvivlsomt den stærkeste r ytter gennem alle tider, sagde en kommentator engang, men Coppi må så være den største. Sin hædersplads på stjernehimlen har han bevaret, selv om han rystede det katolske Italien, da hans affære med den billedskønne Giulia Occhini, ‘damen i hvidt’, blev kendt. Selv pave Pius XII fordømte parret og forsøgte at presse Coppi til at afslutte forholdet, men kærligheden var for stærk. Parret mødtes så tidligt som 1948, da Coppi var gift med Bruna Ciampolini, og Giulia Occhini var gift med Enrico Locatelli, som var stor cykelfan og ivrig beundrer af Coppi. Giulia opsøgte Coppi efter et løb for at få signeret et billede og begyndte derefter at dele sin mands betagelse af den reserverede stjernerytter. Gradvist opstod et venskab mellem Fausto og Giulia, som de i hemmelighed opretholdt i de følgende år. I den periode vandt Coppi to gange Tour de France, nemlig i 1949 og 1952. Da nu legendariske Alpe d’huez for første gang indgik i ruten, var det Coppi, der som den første nåede toppen. Han tog den gule trøje og holdt den til Paris, hvor han sejrede med over 28 minutter til nummer to, belgieren Stan Ockers. I juni 1951 led Coppi et frygteligt tab, da hans yngre bror og trofaste hjælperytter, Ser-

se Coppi, døde i hans arme i sygesengen efter et styrt i Giro del Piemonte. Brødrene var tæt knyttet til hinanden, og der er dem, der mener, at Coppis bekendtskab med Giulia aldrig ville have udviklet sig til mere, hvis ikke Serse var død. Coppis ven og hjælperytter Ettore Milano siger i bogen ‘Fallen Angel: The Passion of Fausto Coppi’ af William Fotheringham, at ‘Serse var mere subtil, mere vågen, bedre til at læse folk, mindre bekymret over at fornærme nogen, han ville have rådgivet Coppi. Han ville have fortalt hende, hvor hun skulle forsvinde hen. Men Fausto havde ikke karakterstyrken, han havde ikke autoriteten. Han var ikke i stand til det.’ At venskabet med Giulia havde udviklet sig til et kærlighedsforhold blev offentligt kendt i 1953, da en reporter bed mærke i den mystiske dame, som klædt i hvidt ventede på Coppi efter et løb. Snart rullede skandalen og skabte så stor bestyrtelse, at tilskuere i foragt spyttede på den store Coppi. Han var dog urokkelig og levede sammen med Occhini til sin død. De fik sønnen Faustino i 1955. Da var hans sportslige kurve ved at vende, og den sluttede først helt på bunden. I bogen ‘Tour de France’ går Joakim Jakobsen så vidt som til at kalde Coppi et patetisk ringvrag, da han i slutningen af 1950’erne fortsat holdt liv i karrieren. Er det sandt, kan man konstatere, at det nu 60 år senere ikke har plettet hans omdømme. Det har det heller ikke, at han i fuld offentlighed, nemlig på italiensk tv, mod slutningen af sit liv bekræftede, at han havde gjort brug af la bomba – amfetamin – i karrieren. Dog kun, når det var nødvendigt, understregede han. Hvornår var det så nødvendigt? Nærmest hele tiden, svarede han. Skandalerne til trods er Fausto Coppi en legende. Et ikon, som stadig i dag tælles blandt sportens mest stilfulde, elegante ryt- tere. En gudsbenådet cykelrytter, som vandt stort set alt af betydning. ‘Når Fausto vandt, og man ønskede at tjekke hans forspring til nummer to, behøvede man ikke et schweizisk stopur. Kirkeklokken i kirketårnet kunne lige så vel bruges. Paris-roubaix? Milano-sanremo? Lombardiet Rundt? Vi taler om forspring på 10 minutter til et kvarter. Sådan var Fausto Coppi’, sagde den tidligere toprytter Raphaël Géminiani i 1996 i et interview med magasinet Cycle Sport. Géminiani blev holdkammerat med Fausto Coppi i 1952, og det blev starten på et venskab, som Géminiani givetvis stadig i dag i sin høje alderdom sætter højt. I sit lange liv har han igen og igen talt henført om ‘Il Campionissimo’ – mestrenes mester. Hans sørgeligste historie om Coppi er den om deres rejse til Afrika i december 1959 i selskab med blandt andre Jacques Anquetil, Louison Bobet og Henry Anglade. De skulle køre et opvisningsløb i Ouagadougou i Øvre Volta (i dag Burkina Faso) i anledning af landets ét-års jubilæum som selvstyrende nation. Géminiani og Coppi blev indlogeret på et værelse, hvor det sværmede med myg. Da rytterne vendte tilbage til Europa, blev de begge alvorligt syge, og for Coppis vedkommende gik det for sent op for lægerne, at han var blevet smittet med malaria. Coppi døde af sygdommen 2. januar 1960 i en alder af blot 40 år.