‘DEN EVIGE TOER' TRAK DET LÆNGSTE STRÅ
Ude af stand til selv at vinde satte Jacques Anquetil i 1966 alt ind på, at hans rival Raymond Poulidor ikke skulle triumfere – men ‘den evige toer’ vandt i det lange løb
En af de populæreste skikkelser nogensinde i fransk cyk ling er Raymond Poulidor, som kørte på podiet otte gange i sin Tour-karriere, der strakte sig fra 1962 til 1976. Fem gange blev han nummer tre og tre gange nummer to, men han kørte aldrig så meget som én dag i den gule førertrøje. Selv om han i karrieren vandt blandt andet Vuelta a España, Paris-nice og Milanosanremo, opnåede han ry som ‘den evige toer’, hvilket viste sig økonomisk at være ret indbringende. Hans fremtoning som godmodig, tålmodig mand af folket sikrede ham enorm hengivenhed fra publikum, som kærligt kaldte ham ‘Pou-pou’ og hellere end gerne købte de produkter, han oftere og oftere blev hyret til at rek lamere for. Poulidor fik den brede folkelige anerkendelse, som levemanden Jacques Anquetil mente at have fortjent med sine store sejre, og det førte til en legendarisk rivalisering mellem de to. I 1966 stak Anquetils frustration så dybt, at han, da han selv havde mistet chancen for at vinde for sjette gang, sled sig op som hjælperytter for Lucien Aimar for at forhindre, at Poulidor omsider skulle triumfere i Touren. Nuvel, Anquetil og Aimar var holdkammerater, og Aimar var endog af sportsdirektør Raphaël Géminiani udpeget som delkaptajn i erkendelse af, at Anquetils overherredømme kunne være slut, skriver Paul Howard i Anquetil-biografien ‘Sex, Lies and Handlebar Tape’. Opsigtsvækkende var det dog, at den mægtige Anquetil, som tilmed var ramt af sygdom, ofrede sig selv fuldstændigt som hjælper ytter i stedet for bare at erkende, at hans tid var omme. ‘Han havde kørt med lungebetændelse, og nu var hans opgave løst. Han havde hjulpet en holdkammerat på førstepladsen, og vigtigere endnu: Han havde forhindret Poulidor i at vinde Tour de France,’ skriver Joakim Jakobsen i bogen ‘Tour de France’. Poulidor selv var dog ikke uden skyld. Han var fra løbets start så optaget af at vogte på Anquetil, som han bestemt ikke undte endnu en sejr, at han lod sig overrumple af Aimar. ‘Og det var sådan, det lykkedes Poulidor at tabe Tour de France endnu en gang, nemlig ved at se Anquetil som sin rival, som manden, han skulle besejre,’ skriver Feargal Mckay i ‘The Complete Story of the Tour de France’. Poulidor sluttede på en samlet tredjeplads efter Aimar og hollænderen Jan Janssen. Men han vandt i det lange løb. Sine penge investerede han med snusfornuft i fast ejendom, mens andre ryttere levede det søde liv her og nu. Han var en ivrig og dygtig in-
vestor, og han syntes at være fuldt bevidst om, at hans image som ‘den evige toer’ var mindst lige så meget værd som sejre. Poulidor kørte sin sidste Tour i 1976 og sluttede på en samlet tredjeplads efter Lucien Van Impe og Joop Zoetemelk. Han var da 40 år gammel.