KURS MOD KRIG: STARTSKUD I PARIS OG SARAJEVO
Mens de politiske spændinger i Europa tog til, rullede Tour-feltet rundt i Frankrig og nåede Paris blot få dage før, Første Verdenskrig blev erklæret
Før daggry 28. juni 1914 gik startskuddet til den tolvte udgave af Tour de France i
Saint-cloud i det vestlige Paris, og 145 r yttere blev sendt af sted med den forsvarende mester Philippe Thys i spidsen. Få timer senere lød i Sarajevo endnu et skud, da den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip snigmyrdede den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand. Mordet udløste en række begivenheder, som satte verden i brand. Få dage efter Tourens afslutning var Første Verdenskrig en realitet, og i de følgende fire år blev millioner af unge mænd ofret i et meningsløst slagteri, som kun i ubet ydelig grad flyttede frontlinjen. Tre Tour-vindere og et væld af andre cykelr y ttere var blandt de dræbte, og verdens største cykelløb måtte indstilles, mens Europa sank ned i krigens mørke vanvid. Mens nogle betalte den højeste pris, mistede en hel generation af r y ttere de bedste år af deres karrierer. Det g jaldt ik ke mindst Philippe Thys. Rytteren fra Anderlecht i Belgien var blot 23 år gammel, da han vandt Touren i 1913, og han gentog bedriften i 1914 og 1920. Ingen var i t vivl om, at han ville have v undet løbet flere gange, hvis ik ke verdensk rigen var brudt ud. ‘Frankrig er ikke uopmærksom på, at Le Crack d ’Anderlecht uden krigen ik ke blot ville fejre sin tredje Tour-sejr, men sin femte eller sjette’, sk rev Henri Desgrange i L’auto efter løbet i 1920. ‘Crack ’ er fransk for en person, der sk iller sig ud, og bruges også om en væddeløbshest, som i kraft af mange sejre er favorit i et løb. Thys g jorde under krigen tjeneste i det franske fly vevåben som mekaniker, og han fik ved flere lejligheder orlov, så han kunne køre cykelløb og holde sig skarp. Således vandt han Lombardiet Rundt og ParisTours i 1917, men han kunne ikke gøre sig gældende i den første Tour efter verdenskrigen. Dårlig mave, lød begrundelsen. Han vendte tilbage med nye kræfter i 1920 og vandt første etape, hvorefter han kørte i gult hele vejen til Paris. Han sikrede sig dermed som den første en tredje triumf i verdens største cykelløb. 35 år skulle der gå, før Louison Bobet tangerede den rekord, og først i 1963 overgik en r ytter Thys’ bedrift. Det var Jacques Anquetil, som da vandt løbet for fjerde gang. Thys gjorde mange år efter sin aktive karriere krav på at have været den første r ytter, der kørte i den gule trøje. Officielt er det en ære, der tilkommer franskmanden Eugène Christophe, som i 1919 trak i trøjen, men Thys fortalte i 1953, at han allerede i 1913 var blevet udstyret med en gul trøje, da han var på vej mod sin første Tour-sejr. Først nægtede han at køre i den, skriver Jean-pierre de Mondenard i bogen ‘Les Grandes Premières du Tour de France’. Siden bøjede han sig dog for løbsdirektør Henri Desgranges krav, som også Thys’ sportsdirektør, Alphonse Baugé, støttede. Ingen skriftlige kilder understøtter imidlertid Thys’ erindring. Den første belgier, der officielt kørte i gult, er derfor Firmin Lambot, som vandt Touren i 1919. Krigen havde da luget brutalt ud i den europæiske befolkning og havde også taget sin del af det felt af r yttere, der havde gjort Tour de France til verdens største cykelløb. Tour-familien slap dog forholdsmæssigt nådigt gennem krigen, som kostede op mod 18 millioner mennesker livet. Historikeren Graham Healy slår i ‘The Shattered Peloton’ fast, at 32 Tour-r yttere døde i krigen. Den franske historiker Jean-paul Bourgier opgør tabstallet til at være 48. Blandt de dræbte var Tour-vinderne Lucien Petit-breton, François Faber og Octave Lapize. Også Marcel Kerff, som
blev nummer seks i den første Tour i 1903, betalte med sit liv, idet han blev henrettet af t yskerne for spionage i 1914. Emile Engel, som vandt en etape i 1914, blev dræbt af artilleriild i ‘Slaget ved Marne’ samme år, mens Henri Alavoine, bror til Jean og lanterne rouge i 1913, blev dræbt i et flyst yrt i 1916. En af Lucien Petit-bretons brødre, Anselme Mazan, som stillede til start i Touren 1907, døde på slagmarken i 1915. Georges Bronchard, som blev nummer sjok i 1906, blev dræbt i april 1918, mens den yngste r y tter, der nogensinde er stillet til start i Touren, Camille Fily, blev skudt på Kemmelberg i 1918. Fily var kun lige f yldt 17 år, da han kørte Touren i 1904. Også François Lafourcade, som i 1910 sled sig over Col d ’Aubique som den første i Tour-historien og i 1911 leverede en uheldig cocktail af opkvikkende stoffer til publikumsyndlingen Paul Duboc, blev dræbt i krigen. Han var jagerpilot og tabte en luftduel på vestfronten i august 1917. Mange havde meldt sig frivilligt. Det g jaldt også Tour-direktør Henri Desgrange, som var glødende patriot. Han var 52 år gammel, da han i 1917 lod sig indrullere i hæren som menig i infanteriet. Han blev hædret med ‘ Croix de Guerre’ (Krigskorset) for sin indsats. I det øjeblik, fjendtlighederne blev indstillet i november 1918, beg yndte han at planlægge næste udgave af sit monstrøse cykelløb.