De danske etapevindere gennem tiden
11 forskellige danske cykelryttere har gennem årene vundet i alt 18 rød-hvide etaper i Tour de France.
Tour de France er uden sidestykke verdens største cykelløb. Det er her, man skal slå til, hvis man skal have opmærksomhed. En etapesejr her kan blive afgørende for en ny kontrakt – både til rytteren og til holdet, hvor omtalen af sponsoren er mangefold større under Tour de France end i resten af den professionelle sæson. Derfor er det mere end vanskeligt at komme først over stregen i cykelløbet, hvor holdet på grund af løbets store værdi og status ikke tillader det samme anarki som i de øvrige Grand Tours. Efter de danske rytteres indtog i de professionelles rækker fra 1960'erne har flere danskere deltaget i den franske rundtur. Og det kan ses på etapesejrene. Den første af slagsen kom i 1970, mens det i 1980'erne og 1990'erne var en sand dansk folkefest at se Tour de France. Seneste sejr ligger tilbage i 2009, hvilket gør 2010'erne til det eneste årti uden dansk triumf i det seneste halve århundrede. Men sejren kan jo komme i år.
1970 MOGENS FREY 9. ETAPE SAARLOUIS TIL MULHOUSE 273,5 KM
Den første danske etapesejr i verdens største cykelløb er også den mest kontroversielle. Mogens Frey var i en sen alder blevet professionel på det franske Frimatic-hold, og efter en stribe gode resultater blev han udtaget til Tour de France i 1970. På 9. etape – den længste det år – var Frey stukket af for at supplere den pauvre månedsløn med vigtige præmiepenge ved bjergspurterne i Vogeserne. Han slog hul til feltet og fik følgeskab af sin holdkaptajn, Joaquim Agostinho, og de to holdt nøjagtig feltet bag sig til mål. Her trådte Frey frem for at vinde etapen, som han følte, at han havde ret til, men portugiseren holdt ham tilbage ved at holde i Freys styr. Frey blev nummer to, men Agostinho blev senere deklasseret, så Frey blev etapevinder. Han og Agostinho talte aldrig siden sammen, afslørede Frey i et interview mange år senere.
1983 KIM ANDERSEN 12. ETAPE FLEURANCE TIL ROQUEFORT SUR SOULZON 261 KM
Andersen var på 3. etape i udbrud og blev nummer to efter Rudy Matthijs. Derfor tog han som første dansker Tourens gule trøje. Forspringet holdt i seks etaper, men Tour-festen var ikke helt overstået for danskeren. På 12. etape stak han med 20 km til mål efter spanske Pedro Delgado, og de to holdt feltet stangen til mål. Her var danskeren den spinkle spanier overlegen i spurten, og han kunne derfor lade sig hylde som etapevinder.
1985 JØRGEN V. PEDERSEN 10. ETAPE EPINAL TIL PONTARLIER 204,5 KM
To år efter sin gule trøje havde Kim Andersen på 4. etape på ny erobret den eftertragtede beklædningsgenstand. Derfor var der fra dansk side et naturligt fokus på løbet i 1985. Men Kim Andersen var ikke alene om at røre på sig. Tour-debutanten og neo-pro Jørgen V. Pedersen var også med i løbet, og på 10. etape slap han sammen med tre andre af sted i dagens udbrud. Det holdt til mål, hvor Pedersen i en tæt, tæt spurt slog hollandske Johan Lammerts. - Jeg var ikke 100 procent sikker på, at jeg havde vundet, da vi kørte over målstregen. Det var derfor helt uvirkeligt og slet ikke til at forstå, da de fortalte, at jeg havde taget etapesejren. Det var helt vildt, sagde Jørgen V. Pedersen til Ekstra Bladet, da han huskede tilbage på sejren. Pedersen vendte tilbage til Touren året efter, hvor han nåede at køre i den gule førertrøje fem dage
1988 JOHNNY WELTZ 19. ETAPE LIMOGES TIL PUY DE DÔME 188 KM
Johnny Weltz kom til Tour de France med store ambitioner. Blot seks uger inden Tour-start havde han vundet en etape i Vuelta a España, og han kom til Touren for at gentage den bedrift. Den kom i Pyrenæerne, hvor han tidligt indgik i et større udbrud. Men da tyske Rolf Gölz stak alene af sted, så Weltz sit snit til at gå efter. De to fik oparbejdet et enormt forspring på den kuperede rute, men på Puy de Dôme, bjerget hvor Eddy Merckx 13 år tidligere led sit endelige knæk og aldrig senere vandt en Grand Tour, kørte danskeren væk fra Gölz efter flere gange at have testet tyskeren. Han kom alene i mål og kunne efterfølgende begynde at lægge karriereplaner: - Min tid som vandbærer er endelig forbi, sagde Weltz til Ekstra Bladet efter etapesejren. Den påstand kom ikke til at holde. Men Weltz kom dog til store hold som ONCE og senere Motorola efter sejren.
1993 JESPER SKIBBY 5. ETAPE AVRANCHES TIL EVREUX 225,5 KM
Spradebassen Jesper Skibby var næsten notorisk kendt for at samle andenpladser i Touren. Og flere forsøg på at snyde sprinterne på de sidste kilometer var slået fejl. Men i 1993 vendte krigslykken. Med et af sine sædvanlige 'Skibby-ryk' på den sidste kilometer fik han lige nøjagtig det forspring, han skulle bruge for at holde til målstregen. Et fantastisk comeback for danskeren, der fire måneder forinden var døden nær efter at have pådraget sig kraniebrud i Tirreno-adriatico. Jesper Skibby blev dermed den eneste dansker, der har vundet en etape i hver af de tre Grand Tours.
1993 BJARNE RIIS 7. ETAPE PÉRONNE TIL CHALONS SUR MARNE 199 KM
Den højpandede dansker havde flere gange rørt på sig i udbrud i dette års Tour – men det var ikke rigtig lykkedes. På 7. etape prøvede han lykken igen – denne gang i en stærk gruppe på syv mand: Maximilian Sciandri, Johan Museeuw, Alvaro Mejia, Leonardo Sierra, Phil Anderson og Riis' holdkammerat Bruno Cenghialta. Danskeren havde siddet mange føringer over og kunne i finalen sprinte forbi Sciandri og Museeuw. På podiet var der dobbelt hæder til Riis, der som den første dansker nogensinde også tog bjergtrøjen. Dermed var 'Ørnen fra Herning' født.
1994 BO HAMBURGER 8. ETAPE POITIERS TIL TRÉLISSAC 218,5 KM
En lovende Tour-debut i 1993 havde skabt opmærksomhed om Bo Hamburger. Og han var ikke længe om at vise, at han kunne begå sig blandt de bedste. På 8. etape var Hamburger i udbrud med Yesid Camargo, Luc Leblanc og Rolf Aldag. En kvartet, der arbejdede godt sammen. På den sidste kilometer stak Camargo af, og kun Hamburger kunne holde hans hjul. Med 200 meter til stregen trådte Hamburger uimodståeligt fra colombianeren og tog etapesejren.
1994 BJARNE RIIS 13. ETAPE BAGNÈRES DE BIGORRE TIL ALBI 223 KM
På en hård og kuperet dag i det sydfranske havde Bjarne Riis lidt mere end alle andre at skyde med. Han kørte solo fra dagens udbrud i det bjergrige terræn og holdt lige akkurat det jagtende felt bag sig. Igen havde Riis holdkammerat Bruno Cenghialta med sig i udbruddet, men klagede i mål over, at hans italienske holdkammerater på Gewiss-holdet ikke helt bakkede ham op – men så var det godt, at han kunne tage sagen i egen hånd.
1994 ROLF SØRENSEN 14. ETAPE CASTRES TIL MONTPELLIER 202 KM
En god dansk lørdag blev på 14. etape til en god dansk weekend dagen efter. Rolf Sørensen var en del af dagens femmands-udbrud, der med ca. 20 kilometer til mål blev delt i to, da australske Neil Stephens strøg af sted, og Sørensen tog hans hjul. De to fulgtes til mål, hvor danskeren smart holdt sig bagerst indtil få hundrede meter fra målstregen. Her skød han forbi den lille australier og tog den tredje danske sejr det år.
1996 BJARNE RIIS 9. ETAPE LE MONETIER LES BAINS TIL SESTRIERE 46 KM
Efter den samlede tredjeplads i 1995 og skiftet til Telekom var Riis kommet til Touren med sejren for øje. For ambitiøst , mente mange – inklusive de fleste af hans holdkammerater. Men Riis viste med en god bjergenkeltstart på 8. etape, at han var i topform. Den viste han igen dagen efter på den stærkt forkortede etape til Sestriere, hvor stigningerne Iseran og Galibier måtte aflyses på grund af dårligt vejr. Riis i dannebrogstrøjen greb chancen og satte alle konkurrenterne skakmat med sin forcering frem mod Sestriere, hvor han kom alene i mål og foruden etapesejren sikrede sig den gule trøje.
1996 ROLF SØRENSEN 13. ETAPE LE PUY EN VELAY TIL SUPERBESSE 177 KM
Rolf Sørensen havde tidligere i løbet forsøgt sig, men blev hentet på opløbsstrækningen, efter at Telekom med Riis i spidsen havde kørt ham ind, hvilket Sørensen i rasende vendinger påpegede. På 13. etape forsøgte han sig igen – denne gang som en del af et fire mand stort udbrud, der også talte Luc Leblanc, Richard Virenque og Orlando Rodrigues. Noget uvant valgte Sørensen at tage fronten i spurten, men i de tekniske sving i Superbesse var det en god idé, og han formåede at holde konkurrenterne bag sig.
1996 BJARNE RIIS 16. ETAPE AGEN TIL HAUTACAM 199 KM
Bjarne Riis førte fortsat Tour de France, men på 16. etape havde han en plan om at sætte konkurrenterne til vægs. Til den plan skulle han bruge Hautacams 13,6 km. På Pyrenæerbjerget legede Riis flere gange med sine modstandere, der en efter en faldt fra. Olano, Berzin, Indurain, Leblanc, Virenque, Dufaux, Rominger. Til sidst sad han alene – og så var det jo bare at fortsætte. På toppen havde Riis et minut til de nærmeste forfølgere, og han førte nu Touren med næsten tre minutter.
2003 JAKOB PIIL 10. ETAPE GAP TIL MARSEILLE 219,5 KM
Jakob Piil havde været i en Tour-finale før. Det var i 2002, da han kom til stregen med Thor Hushovd og Christophe Mengin, men klikkede ud af pedalen i spurten. Året efter tog han revanche, efter han var kommet med i et ni mand stort udbrud. Med 20 km tilbage begyndte finalen, og Piil stak kontra, da José Enrique Gutierrez blev hentet. Piil fik følgeskab af Fabio Sacchi, og de to fulgtes til mål, hvor danskeren viste sine evner som afslutter og uden problemer afviste italieneren.
2005 MICHAEL RASMUSSEN 9. ETAPE GÉRARDMER TIL MULHOUSE 171 KM
Michael Rasmussen startede dagen med at stikke af på første stigning for at forsvare sin bjergtrøje. Kun Dario Cioni gik med ham, for etapen var lang og førte rytterne over Grand Ballon og Ballon d'alsace, inden 45 relativt flade kilometer til mål. Ingen grund til at bruge kræfter på det. Men Rasmussen så anderledes på det. Flere gange ventede han på Cioni, der specielt på Grand Ballon havde problemer med at følge med – og på Ballon d'alsace var det slut for italieneren. Rasmussen fortsatte sit togt og kom i mål mere end tre minutter foran de nærmeste forfølgere og sikrede sig et enormt forspring i bjergkonkurrencen.
2006 MICHAEL RASMUSSEN 16. ETAPE LE BOURG D'OISANS TIL LA TOUSSUIRE 182 KM
Store togter skulle vise sig at være Michael Rasmussens specialitet. Det virkede i 2005 – og det virkede året efter. På 16. etape var Rasmussen arkitekten bag morgenudbruddet, hvor han fik følgeskab af Sandy Casar og Tadej Valjavec. En større gruppe jagtede trioen, der dog holdt et godt tempo. På vej op ad Col de la Croix de Fer gik Rasmussen solo og kørte de sidste 70 km alene til mål. Endnu et stort togt, og endnu en bjergtrøje til Rasmussen.
2007 MICHAEL RASMUSSEN 8. ETAPE LE GRAND-BORNAND TIL TIGNES 165 KM
Ny stor bjergetape – nyt Rasmussen-togt! Ganske vist ventede han denne gang til 100 km fra mål, før han gik efter resterne af morgenudbruddet. Herfra var ruten savtakket med kategori 1-stigninger til mål, og han hentede rytter efter rytter. Og da han sagde farvel til de sidste følgesvende på finalestigningen, kunne han ane den gule trøje i horisonten. Den fik han i tilgift til etapesejren, der sendte ham næsten tre minutter foran de værste rivaler.
2007 MICHAEL RASMUSSEN 16. ETAPE ORTHEZ TIL GOURETTE TIL COL D'AUBISQUE 218,5 KM
I front for Tour de France skulle Michael Rasmussen blot kontrollere. Han forsvarede sig uventet godt på enkeltstarten og var eneste mand, der kunne følge unge Alberto Contador op ad Plateau-de-beille. På løbets sidste bjergetape var han i kontrol til finalestigningen, Col d'aubisque, hvor han efter flere forceringer kun havde Contador på slæb. Rasmussen ventede til afspærringerne på den sidste kilometer og satte så et slangehug ind. Han udbyggede sin føring, men Touren endte for ham den aften, da han blev taget ud af løbet på grund af fusk med sine whereabouts.
2009 NICKI SØRENSEN 12. ETAPE TONNERRE TIL VITTEL 211,5 KM
Seneste danske etapesejr ligger hele ni år tilbage og kan tilskrives Nicki Sørensen, der vandt den på ægte Nicki Sørensen-manér. Først kørte han alene op til udbrydergruppen. Og 20 km fra stregen stak han af og tog Sylvain Calzati med sig. De to arbejdede godt sammen, men med knap seks kilometer til mål nærmede udbryderne sig duoen bagfra, så Sørensen måtte gøre noget. Han stak resolut, parkerede Calzati og kørte solo til kildevandsbyen Vittel.