RIIS PÅ TOPPEN AF VERDEN: ‘JEG KAN IKKE BESKRIVE DET. OG DET KAN I HELLER IKKE'
Efter nogle års tilløb g jorde Bjarne Riis det umulige, da han væltede robotten Miguel Indurain af Tour-tronen og bragte hele nationen i eufori
I dannebrogstrøjen skød han alene af sted mod Sestrière i den bidende kulde i én lang spurt på den stærkt af kortede 9. etape, og han kom først og kørte sig i den gule trøje.
Bjarne Riis lagde på denne bundfrosne julidag i 1996 grunden til den største sejr, en dansk cykelrytter nogensinde har vundet. Den ufattelige bedrift blev først fattelig, da han etape efter etape holdt sin gule trøje og til sidst i Pyrenæerne på mægtige Hautacam splittede det hele ad og begravede Tour-kongen Miguel Indurains sidste drøm om at vinde løbet for sjette gang. ‘Jeg kan ikke beskrive det. Og det kan I heller ikke,’ sagde Riis til de danske journalister på Hautacam ifølge Joakim Jakobsen i ‘Tour de France’. I virkeligheden formulerede Riis sig knapt så fyndigt, men meningen er gengivet med stor præcision: Ingen kunne sætte ord på det danske mirakel. Ingen kunne fyldestgørende beskrive stemningen den dag i Pyrenæerne, da Riis havde kysset spidsen af sine pegefingre og derpå rakt dem mod himlen, da han kørte over stregen. ‘Europa overgiver sig’. ‘Riis er kongen’. ‘Riis over alle bjerge’. Sådan lød nogle af overskrifterne dagen efter. At han på vej op ad bjerget var blevet groft chikaneret af baskiske fanatikere, som mente, at hans gule trøje tilhørte Indurain, fyldte ikke meget i dækningen. Euforien tog al pladsen og sprængte alle rammer, da den endelige sejr var en kendsgerning få dage senere i Paris. Nationen gik over gevind i fædrelandskærlighed og hyldestorgier, og statsminister Poul Nyrup Rasmussen helgenkårede Riis i Tivoli, hvor tusinder og atter tusinder havde betalt entré og fik chancen for at synge med på den nye nationalhymne, ‘Bjarne i den gule trøje’. Den var skrevet under Touren af Berlingske Tidendes udsendte reporter Anne Dorte Michelsen, som havde smidt al journalistisk integritet over bord for at blive Riis’ rygklapper nummer ét. År senere måtte Riis indrømme, at hans rejse til stjernerne dengang i 1990’erne var
drev etafen cocktail af præstationsfremmendes t offer. Sådan var vilkårene i toppen af professionel cykling langt ind i det nye årtusinde, så hans nærmeste konkurrenter var også på sprøjten og havde ikke grund til at føle sig snydt. De, der havde sunget med i Tivoli, kunne dog føle sig bedraget, og skuffelsen og forargelsen blev ikke mindre, da Riis uden blot et minimum af fingers p it z eng ef ü hl lod forstå, at den gule trøje, som nationen havde lovprist og sunget søde popsange om, lå henkastet i en papkasse i garagen i en af hans multimillion-villaer i Danmark og Italien. Alt blev ham dog tilgivet. Af mange. Ja, måske af flertallet. Trods nagende mistanke, belastende afsløringer og ubekvemme kendsgerninger, som gang på gang tyngede Riis i knæ, rejste han sig og fortsatte sit virke i cykelsporten som ejer af et af verdens største cykelhold. Beskyldninger fra amerikaneren Tyler Hamilton i sensommeren 2012 lagde dog fornyet pres på Riis. Hamilton, som var Riis’ stjerner ytter i 2002-2003, beskrev i sin bog ‘Det hemmelige løb’, hvordan Riis havde opfordret ham til blod doping, og han efterlod in genitvivl om, at Riis havde kendskab til og bifaldt det dopingmisbrug, der fandt sted på hans hold. I januar 2013 gik Michael Rasmussen, som havde kørt for Riis i 2001-2002, til bekendelse og bar ved til det bål, der da blussede under Riis. Inden året var omme havde Riis solgt sit livsværk til den russiske excentriker Oleg Tinkov og stod i centrum for en ambitiøs dopingefterforskning iværksat af Anti Doping Danmark og Danmarks Idræts Forbund. Undersøgelseskommissionen s afsluttende rapport udkom i juni 2015 med sønderlemmende kritik af Riis, som blev erklæret utroværdig og uværdig til at arbejde i cykel-
sporten. Netop da var Riis midlertidigt ude af sporten, idet han i marts havde forladt Tinkovs hold efter endnu en af russerens eksplosive udfald mod danskeren, som han pludselig anså for at være uduelig, ugidelig og overbetalt. Den massive kritik til trods er Riis stadig en figur, de danske r yttere ser op til og sætter deres lid til, når det gælder etableringen af et dansk cykelhold i verdenseliten. Og stadig er han den største attraktion i feltet, når han følger sit kontinentalhold rundt i landet under etapeløbet Danmark Rundt. Han er og bliver det største navn i dansk cykling, takket være sin vilje til at gå til yderligheder for at opfylde sin livsdrøm om at vinde verdens største cykelløb.