VIDSTE DU...
Enkeltstarten blev indført i Tour de France i 1934, og franskmanden Antonin Magne blev den første vinder af en individuel tidskørsel i løbet. Magne vandt Touren i 1931 og 1934. Disciplinen vakte stærk modvilje i visse kredse, men kampen mod uret har siden været et fast indslag i Tour de France – nogle år endog i udtalt grad, idet etapeoversigten var overplastret med tidskørsler. I 1935 var der således seks enkeltstarter på programmet.