SAME PROCEDURE AS EVERY YEAR?

Jeg kan godt lide 90-års fødselsdagen. I dag såvel som i mine yngre dage, hvor der var lidt flere decibel på nytårsfesten, var og er der noget trygt i traditionen med at tage nogle minutters pause fra festlighederne for at se Miss Sophie drikke butleren, James, fra sans og samling, før hun afslutningsvis meddeler ham, at det selvfølgelig er "Same procedure as every year", før de forsvinder ovenpå.

Sketchen er produceret i Tyskland i 1963 og hedder oprindeligt Der 90. Geburtstag.

Og selvom Jakob Fuglsang er født i nabolandet Schweiz 22 år senere og vel næppe når at indtage ret meget alkohol i løbet af en sæson, er der ligesom i nytårstraditionen med Miss Sophie også ved at være et genkendeligt mønster, når vi ser såvel optakterne som selve Tourene for Jakob Fuglsang.

For lige at være helt tydelig: en 12. plads sidste år og sort uheld i form af en brækket arm i 2017-udgaven af løbet kan man dårligt bebrejde Fuglsang.

Men vi må også konstatere, at placeringer som nummer 36, 23 og 52 i de tre udgaver efter den flotte syvendeplads i 2013, der gav store forhåbninger om, at Fuglsang kunne blande sig i den absolutte topstrid i Touren år efter år.

En tredje- og fjerdeplads i Tirreno-Adriatico og Baskerlandet Rundt og en forrygende sejr i Liège-Bastogne-Liège som højdepunktet sparker yderligere til forventningerne i år. Disse håb og drømme fortæller den danske cykelstjerne om fra sit hjem i Monaco i et interview, hvor han slår en positiv tone an.

Jakob Fuglsang er gentagne gange i karrieren blevet kritiseret for, at han ikke kan vinde, når det virkelig gælder, og det fik han da i dén grad afkræftet med sin fornemme sejr i Liège for seks uger siden, hvor han simpelthen kørte de andre favoritter sønder og sammen.

Men kan han dermed gentage den syvendeplads i Touren, der ligger seks år tilbage, eller endda forbedre den?

Håbet er lysegrønt, for ikke at sige gult her i Tour-førertrøjens 100-års jubilæum. For mig at

se står og falder succesen ikke med podiet i Paris. Astana-kaptajnen kan gøre sig forhåbninger om at køre med om etapesejren på nogle af de mest spektakulære etaper, og så håbe på en god placering i klassementet, hvis formsvigt, styrt og sygdom kan holdes fra døren.

At Jakob Fuglsang skal knokle så hårdt for at leve op til egne og et Tour-begejstret Danmarks forhåbninger, siger nok allermest om, hvor sindssygt svært, løbet er, og at sportens allerstørste stjerner tilrettelægger størstedelen eller hele deres år på at toppe i de tre uger i juli.

Team Ineos' giftige trio, Chris Froome, Geraint Thomas og Egan Bernal, har forhold og hjælperyttere, Fuglsang selv på det velhavende Astana-hold kun kan drømme om.

Men efter succesen i Liège kan vi sagtens drømme om, at der ikke igen skal gå ni år, som der var gået før Magnus Corts etapesejr i 2018, før der igen er en dansk etapevinder i Touren. Vi håber, du nyder dette 180 sider lange magasin og får stor gavn og glæde af det.

Vi har som nævnt besøgt Jakob Fuglsang i Monaco, interviewet Magnus Cort, og fortæller historien om den gule trøje.

Vi forklarer, HVOR stor Eddy Merckx var og er i cykelsporten, glæden og skyggesiderne i colombiansk cykelsport, og så er der selvfølgelig som altid knivskarpe vurderinger af stjerner, favoritter, hold og alle 21 etaper i magasinet. Du finder også et fedt oversigtskort til væggen med årets rute, alle vindere i Tour-historien og meget andet godt guf.

Der venter et interessant løb, hvor magtforholdet internt på Team Ineos, det tidligere Sky, kan få meget at sige i klassementet, og hvor Magnus Cort og Michael Valgren er opsatte på at vise, at Jakob Fuglsang ikke er det eneste danske håb.

God fornøjelse med magasinet og løbet!