Tour de France Magasinet

STYRT ÆNDREDE ALT

-

Kærlighede­n til Danmark er i behold, men et styrt i et gadeløb i Herning i august 2017 ændrede for altid Jakob Fuglsangs syn på Danmark og det danske velfærdssy­stem.

I styrtet brækkede han sit venstre kraveben, og den splintrede knogle truede med at bryde gennem huden. Han måtte hurtigst muligt opereres, men i stedet blev han sendt hjem med voldsomme smerter og besked på at vente to-tre dage på behandling.

“Der er mange gode ting i Danmark, som man har adgang til i kraft af den høje skat, man betaler, men jeg må også bare sige, at det ikke er min erfaring, at man nødvendigv­is får kvalitet for pengene,” siger Jakob Fuglsang i dag.

“Jeg blev chokeret over den behandling, jeg blev budt. Jeg skal ikke behandles hverken værre eller bedre end andre mennesker, og det blev jeg heller ikke den dag. Jeg fik at mærke, hvad et skatteyder­betalt sundhedsvæ­sen kan tilbyde folk, og jeg er mildt sagt ikke imponeret.”

Fuglsang havde adgang til behandling i kraft af sin private sundhedsfo­rsikring og var yderligere dækket af sin arbejdsgiv­ers forsikring, men det hjalp ham ikke.

“Jeg havde frygtelige smerter, og det viste sig senere, at lægen i mangel af bedre havde givet mig en forkert slynge på. Derfor var der også voldsomt pres på ryghvirvle­n. Jeg havde så store smerter, at jeg faktisk frygtede, at jeg også havde brækket noget i ryggen,” fortæller Fuglsang.

“Det var en helt uholdbar situation, men der var bare ingen hjælp at få. Jeg styrtede fredag, men fik at vide, at jeg måske måtte vente helt til mandag på at blive opereret.”

I stedet blev Fuglsang på Astana-ledelsens foranledni­ng om lørdagen fløjet til Belgien, hvor han så tidligt søndag blev opereret af en af den internatio­nalt anerkendte kirurg Toon Claes.

“Efter den omgang ændrede min opfattelse af det danske system sig for altid. Det var en skuffelse at opleve systemet på den måde,” siger Fuglsang.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark