Tour-vinder, men næppe kaptajn

Interne rivaliseringer mellem to klassementshåb, der kører på samme hold, hører til blandt de fortællinger der har været med til at gøre cykelsportens historie til et bugnende skatkammer af episke beretninger om brodermord, svig og ubarmhjertige fejder. Over for omverdenen vil Geraint Thomas og Christoffer Froome samt Team Ineos' toptunede presseafdeling naturligvis benægte at rivaliseringen mellem sidste års nummer 1 og 3 i Touren kan føje endnu et kapitel til krøniken om interne hundeslagsmål, men en evigt nyhedshungrende presse og konkurrenterne på de øvrige hold vil være på udkig efter sprækker i Ineos' panser, når løbet spidser til i bjergene.

I sidste års Tour demonstrerede waliseren for første gang, at holdbarheden rakte til et tre uger langt etapeløb, og denne slidstyrke, både fysisk og mentalt, får Thomas brug for igen i år, thi løbets ruteplanlæggere har ikke været ham mildt stemte. Enkeltstartskilometer er ikke helt udgået af Tourens varelager, men det er tæt på, så Thomas skal finde en anden metode hvis han skal gentage sidste års triumf. Planen er formentlig at det bomstærke Ineos-mandskab skal sønderslide konkurrenterne på bjergetapernes første knolde, mens Thomas forholder sig passivt som en grib der venter på byttets sidste åndedrag.

Resultaterne har mildest talt været anonyme i 2019. 12.-pladsen i Strade Bianche er den eneste præstation der kan aftvinge en smule respekt, men det magre udbytte hensætter næppe konkurrenterne i en tilstand af handlingslammet skræk. Det sidste giver Thomas formentlig fanden i. Regnskabets time kommer i juli måned i Frankrig. Alle løb indtil da er at betragte som ren og skær træning.