Ligner ikke længere en podiekandidat

Cykelåret 2019 startede sådan som de fleste af de foregående sæsoner er indledt for australske Richie Porte, nemlig med deltagelse i Tour Down Under med sejr på toppen af Willunga Hill og en topplacering i det samlede klassement (Porte blev nummer to, kun slået af Daryl Impey). Dernæst fulgte en samlet femteplads i Herald Sun Tour. Porte var kommet godt i gang med sæsonen for sit nye hold, Trek-Segafredo, og derefter fulgte … ingenting.

Porte blev i det tidlige forår ramt af bronkitis, hvilket selvsagt greb forstyrrende ind i den indledende forberedelsesfase frem mod sæsonens udtalte mål om at ende på podiet i Paris. I United Arab Emirates Tour blev Porte nummer 50, og i Catalonien Rundt var fremgangen til at overse. En samlet 38.-plads skræmmer næppe mange konkurrenter fra vid og sans. Dernæst har Porte optrådt som professionel cykelsports usynlige mand, og i skrivende stund er det noget nær umuligt at forsøge at forudsige, i hvilken form Porte møder frem til strabadserne i Frankrig.

Porte har i løbet af sin karriere deltaget i 13 grand tours. I de tre af dem er han udgået, i otte af dem er hans klassementsambitioner gået i vasken på grund af styrt, uheld eller sygdom, og blot to gange er det blevet til en slutplacering i top-10.

Det er altså ikke voldsomt indlysende at det endelig skal lykkes Porte at slutte på podiet i Tour de France – det ligner snarere SidstetangoiParis!