Et ge­nis tan­ker

Hvad sker der i hjernen hos men­ne­sker med ek­stra­or­di­næ­re ev­ner? Hvor­for er de så in­tel­li­gen­te? Ge­ne­tisk ana­ly­se af Ein­ste­ins hjer­ne gi­ver os nog­le af sva­re­ne.

Videnskabens Største Mysterier - - Videnskabens Største Mysterier Indhold - TEKST Mun- Ke­at Looi

Det fin­des 86 mia. neu­ro­ner i men­ne­skets hjer­ne. Det er 1.000 gan­ge fle­re end i hjernen på en mus.

Da Al­bert Ein­ste­ins dø­de, blev hans hjer­ne en vi­den­ska­be­lig kurio­si­tet. I må­ne­der­ne ef­ter den be­røm­te fy­si­kers død i 1955 dis­se­ke­re­de pa­to­lo­gen Tho­mas Har­vey den i 240 styk­ker. Gen­nem åre­ne del­te han vævsprø­ver og fo­to­gra­fi­er til en ud­valgt grup­pe for­ske­re, for at klar­læg­ge år­sa­gen til Ein­ste­ins ge­ni.

Mennesket er fa­sci­ne­ret af in­tel­lek­tet, af go­de grun­de. Hø­je­re IQ er for­bun­det med bed­re job, hø­je­re ind­komst og bed­re sund­hed, og lavere IQ fø­rer til hø­je­re ri­si­ko for ulyk­ker og for tid­lig død.

Den en­gel­ske psy­ko­log Char­les Spear­man op­da­ge­de i 1904, at gym­na­sie­e­le­ver hav­de ens­ar­te­de ev­ner i fle­re fag - de, der var go­de til ma­te­ma­tik, var og­så go­de til en­gelsk. Han fo­re­slog en fæl­les fak­tor - “g” (ge­ne­rel in­tel­li­gens) - som kun­ne for­kla­re nog­le af for­skel­le­ne i folks men­tale ev­ner.

Hans forsk­ning var kon­tro­ver­si­el og de­bat­te­res sta­dig, men te­o­ri­en er bredt ba­se­ret for at un­der­sø­ge, hvor­for for­skel­li­ge ev­ner, som f.eks. ev­nen til at tæn­ke hur­tigt, ud­tryk­ke sig kor­rekt, ha­ve sans for tal og væ­re god til at ræ­son­ne­re, er så stær­ke hos nog­le in­di­vi­der. Hvis vi kan fin­de ud af, hvad der på­vir­ker “g”, skal vi kun­ne få ind­sigt i,

Al­der in­gen hin­dring.... Det yng­ste med­lem i Mensa var 2 1/2 år.

hvad der gør genier klo­ge­re end os an­dre, og må­ske for­bed­re ev­ner­ne hos os og vo­res børn.

GENIGENER

Pro­ble­met er, at in­tel­li­gens er kom­pli­ce­ret, li­ge­som de fle­ste an­dre ting, der har med hjernen at gø­re. Hjer­ne­stør­rel­se var i lang tid for­bun­det med IQ, men selv om der er en vis sammenhæng, er “stør­re” ik­ke al­tid bed­re. Et af de tid­lig­ste resultater af Ein­ste­ins ob­duk­tion var, at hans hjer­ne var fak­tisk min­dre end de fle­ste, da den ve­je­de 200 gram min­dre end gen­nem­snit­tet på 1.400 gram.

Det, vi ved, er at vo­res ge­ner spil­ler en vig­tig rol­le. Det an­ta­ges, at 50-70 pro­cent af in­tel­li­gen­sen er vi­de­re­gi­vet fra dine for­æl­dre. Un­der­sø­gel­ser af adop­te­re­de børn vi­ser, at selv­om bar­nets IQ kan va­ri­e­re, ud­vik­ler det sig til ti­der tæt­te­re på den bi­o­lo­gi­ske mors end på adop­tiv­morens.

Ik­ke de­sto min­dre fo­ku­se­rer for­sker­ne ik­ke så me­get på ge­ne­tik­ken i re­la­tion til det hø­je in­tel­li­gens­ni­veau - de fle­ste stu­de­rer det lavere ni­veau, alt­så ned­sat mentalitet, må­ske for­di ef­fek­ter­ne er let­te­re at skel­ne imel­lem, og for­di det kan væ­re et vig­tigt so­ci­alt pro­blem­om­rå­de. Pro­fes­sor Ro­bert Plo­min, på King’s Col­le­ge i Lon­don, har imid­ler­tid ta­get ud­for­drin­gen op. I Iowa, USA, fin­des der en som­mer­lejr for vel­be­ga­ve­de børn med om­kring 160 i IQ (det er på ni­veau med f.eks. Ein­ste­in og Step­hen Hawking) - en per­fekt mu­lig­hed for at stu­de­re genier.

Plo­mins grup­pe sam­men­lig­ne­de DNA fra 50 børn i sam­me al­der og med sam­me bag­grund. Man led­te ef­ter1.800 ge­ne­ti­ske mar­kø­rer, men få skil­te sig ud. Ef­fek­ten var lil­le. De seks stær­ke­ste mar­kø­rer i kom­bi­na­tio­nen teg­ne­de sig kun for op til en pro­cent af på­virk­nin­gen på IQ.

Li­ge­som læng­de og vægt er

Den men­ne­ske­li­ge hjer­ne ud­gør 2 pro­cent af vo­res vægt.

Ik­ke de­sto min­dre står den for 20 pro­cent af vo­res ilt­for­brug.

HJERNESTØRRELSEN VAR I LANG TID FOR­BUN­DET MED IQ, MEN SELV OM DER ER EN VIS SAMMENHÆNG, ER “STØR­RE” IK­KE AL­TID BED­RE.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.