BABYGENIER?

Bør em­bry­o­ner med hø­je­re IQ væl­ges ud?

Videnskabens Største Mysterier - - Mennesket Et Genis Tanker - De­an Falk AN­TRO­PO­LOG

+ Ny gen­tek­no­lo­gi gør det nu mu­ligt for for­ske­re at æn­dre em­bry­o­nets ge­ne­ti­ske for­hold. Men li­ge nu kan vi ik­ke gø­re me­get an­det end se ef­ter han­di­caps som Downs syn­drom. Det er ik­ke en sim­pel op­ga­ve at te­ste em­bry­o­ner for at ud­væl­ge et med hø­je­re in­tel­li­gens. Der er sand­syn­lig­vis tu­sind­vis af ge­ner, der bi­dra­ger til in­tel­li­gens, hvil­ket gør ud­væl­gel­sen af den bed­ste kom­bi­na­tion pro­ble­ma­tisk. “Jo fle­re em­bry­o­ner du kan pro­du­ce­re, de­sto fle­re kan du ha­ve at væl­ge ge­ner fra. Ge­ner­ne gi­ver hver for sig vis ef­fekt, men i kom­bi­na­tion er ef­fek­ten stør­re”, si­ger pro­fes­sor Juli­an Sa­vu­lescu på Ox­ford Cen­ter for Neu­ro­et­hi­cs. Men du skal ha­ve tu­sin­der at væl­ge imel­lem - hvil­ket ik­ke kun er etisk tvivl­s­omt, men og­så gi­ver be­græns­nin­ger. Det mak­si­ma­le an­tal du kan pro­du­ce­re ved en re­a­gens­glas-be­frugt­nings-cy­klus er 20. Al­li­ge­vel si­ger Sa­vu­lescu, at vi har en “moralsk for­plig­tel­se” til at sik­re, at vo­res børn har så man­ge kom­pe­ten­cer som mu­ligt, på en sik­ker må­de, ved hjælp af vi­den­ska­ben. Det­te kan ha­ve stor ef­fekt på be­folk­nin­gen. En ame­ri­kansk un­der­sø­gel­se vi­ste, at tre-po­ints stig­ning i IQ for he­le be­folk­nin­gen vil­le re­du­ce­re fat­tig­dom­men med 25 pro­cent, so­ci­a­lud­gif­ter med18 pro­cent, og an­tal­let af mænd i fængsel med 25 pro­cent. Det vil­le øge det ame­ri­kan­ske BNP med 1,5 pro­cent. Sa­vu­lescus eg­ne un­der­sø­gel­ser har vist, at det hø­je­ste in­tel­li­gens­ni­veau vil­le fø­re til fi­re gan­ge så man­ge op­fin­del­ser som ved nor­mal in­tel­li­gens. “Det­te un­der­støt­ter helt sik­kert ide­en om, at genier er ren­tab­le, li­ge­som det og­så un­der­støt­ter in­di­vi­dets vel­væ­re,” si­ger han. “Så der er go­de grun­de til en­ten at fo­re­ta­ge et ge­ne­tisk ud­valg af em­bry­o­ner el­ler for­bed­re be­tin­gel­ser­ne for at em­bry­o­ner kan få hø­je­re IQ.”

SKAL VI DE­SIG­NE

“Min hy­po­te­se er, at du har brug for flest mu­li­ge po­si­ti­ve ge­ner (ge­ne­ti­ske muta­tio­ner) og fær­re ne­ga­ti­ve for at væ­re ek­stremt vel­fun­ge­ren­de,” si­ger han.

Ge­ne­ti­ske muta­tio­ner er hyp­pi­ge­re end de mod­sva­ren­de ne­ga­ti­ve og har i bed­ste fald in­gen virk­ning over­ho­ve­det. Per­so­ner med hø­je­re IQ har sand­syn­lig­vis ik­ke ”ge­ni”muta­tio­ner, men sna­re fær­re ne­ga­ti­ve muta­tio­ner (som ned­sæt­ter in­tel­li­gen­sen)

“De mest ef­fek­ti­ve in­di­vi­der er sna­re­re kvan­ti­ta­tivt end kva­li­ta­tivt for­skel­li­ge fra re­sten af os,” si­ger Plo­min. “Det er de sam­me ge­ner, men de er kom­met i en sam­men­sæt­ning, der har næ­sten kun po­si­ti­ve muta­tio­ner og me­get få ne­ga­ti­ve.

An­dre for­ske­re me­ner, at søg­ning ef­ter ge­ner er den for­ker­te vej at gå. Når det kom­mer til in­tel­li­gens, pe­ger de fle­ste forsk­nings­un­der­sø­gel­ser på, at so­ci­a­le fak­to­rer har en me­get stor ind­fly­del­se. Selv­om in­tel­li­gens uden tvivl er me­get ar­ve­ligt, er det ik­ke nok til at vi­de, hvil­ke ge­ner man le­der ef­ter - det hand­ler og­så om hvor­dan de dan­nes og un­der hvil­ke om­stæn­dig­he­der, de er la­vet. Som David Shenk skri­ver i bo­gen The Ge­ni­us: vi er al­le ge­ne­ti­ske juke­bok­se. Det er ik­ke kun vo­res ge­ner, der får os til at spil­le en sang - det er og­så hvil­ken pla­de, man sæt­ter i juke­bok­sen ved føds­len.

Og nu til­ba­ge til Ein­ste­in. Det se­ne­ste nye om hans hjer­ne kom fra evo­lu­tio­nær an­tro­po­log pro­fes­sor De­an Falk og hans kol­le­ger i Florida i

For 5.000 år si­den var men­ne­skets hjer­ne stør­re end i dag.

Ar­kæ­o­lo­gi­ske da­ta fra for­skel­li­ge de­le af ver­den vi­ser, at hjernen er krym­pet med 150 ku­bik­cen­ti­me­ter.

2013. Falk tror at det, der gjor­de Ein­ste­ins til ge­ni, var en kom­bi­na­tion af hans na­tur­li­ge nys­ger­rig­hed om ver­den og en fa­mi­lie, der op­mun­tre­de til det. “

“Ein­ste­ins fa­mi­lie støt­te­de hans nys­ger­rig­hed og til­lod ham at for­føl­ge si­ne in­tel­lek­tu­el­le in­ter­es­ser. Han slut­te­de i sko­len på et tids­punkt, for­di han var ked af det - men det var okay. Han hav­de en on­kel og en far med tek­ni­ske in­ter­es­ser og en mor der sør­ge­de for, at han lær­te mu­sik. Så han hav­de et mil­jø, der støt­te­de hans in­di­vi­du­el­le ud­vik­ling.

Da Falk un­der­søg­te tid­li­ge­re use­te fo­to­gra­fi­er fra Tho­mas Har­vey’s sam­ling, så han, at Ein­ste­ins hjer­ne, især hjer­ne­bar­ken, var usæd­van­ligt kom­pleks. Det gav det­te om­rå­de af hans hjer­ne en usæd­van­lig stor over­fla­de.

“Pandelappen er vig­tigt, når vi fo­re­stil­ler os frem­ti­dens forsk­ning og for­skel­li­ge scenarier. Ein­ste­in hav­de en ekstraordinær pan­delap, “si­ger Falk”, og dis­se egen­ska­ber kan ha­ve bi­dra­get til Ein­ste­ins be­røm­te tan­ke­eks­pe­ri­men­ter, her­un­der jag­ten på lys­strå­len og ele­va­to­ren i frit fald. Hans tan­ke­eks­pe­ri­men­ter bi­drog til hans in­nova­ti­ve tænk­ning om rum, tid og tyng­de­kraft.

“Du skal ha­ve go­de for­ud­sæt­nin­ger. Ein­ste­in blev født med en god hjer­ne og go­de ge­ner, “si­ger Falk. “Men at væ­re nys­ger­rig er nøg­len i jag­ten på de pro­ble­mer, der op­står!”

Fran­cis Galt­on var den før­ste per­son som te­ste­de IQ.

Den en­gel­ske sta­ti­stik­ker åb­ne­de det før­ste test­cen­ter 1882.

”PANDELAPPEN ER VIG­TIG, NÅR VI FO­RE­STIL­LER OS FREM­TI­DEN OG FOR­SKEL­LI­GE SCENARIER. EIN­STE­IN HAV­DE EN EKSTRAORDINÆR PAN­DELAP.”

Da­gens avan­ce­re­de tek­no­lo­gi gi­ver os ny vi­den om hjer­nens struk­tur.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.