DRØM­ME­NE OG HJERNEN

Læs om de for­skel­li­ge søvn­sta­di­er.

Videnskabens Største Mysterier - - Mennesket Drømmevidenskab -

NREM 1 (N1)

+ Den ukla­re græn­se mel­lem søvn og vå­gen­hed. I den­ne let­te­ste form for søvn be­væ­ger mus­k­ler­ne sig, øj­ne­ne kan åb­nes og luk­kes, og man kan let væk­kes. Den­ne til­stand va­rer i ca. 10 mi­nut­ter.

NREM 2 (N2)

+ Når hjernen går ind i dy­be­re søvn, ud­sen­der den stær­ke “gni­ster” af elek­trisk ak­ti­vi­tet. Dis­se va­rer et halvt se­kund hver, og de sy­nes at væ­re knyt­tet til læ­ring. Jo fle­re “gni­ster” din hjer­ne pro­du­ce­rer, jo bed­re er ka­pa­ci­te­ten til at rum­me da­gens information. An­tal­let af “gni­ster” hos skizof­re­ni-pa­tien­ter er sig­ni­fi­kant lavere.

NREM 3 (N3)

+ Og­så kal­det dyb søvn. Det­te er, når vi er længst væk fra ver­den - folk, der er våg­net fra den­ne til­stand, vil væ­ret me­get me­re på­vir­ke­de (om­tå­ge­de), end hvis de våg­ner op i no­gen an­den del af cy­klus­sen. Den­ne fa­se ser ud til at væ­re den vig­tig­ste for hukom­mel­ses­sty­ring og fy­sisk genop­ret­ning, men den har og­så min­dre be­ha­ge­li­ge si­der: ma­re­ridt, søvn­gæn­ge­ri og sen­ge­væd­ning duk­ker op i den­ne søvn­fa­se.

REM

+ Det er her, de fle­ste af vo­res drøm­me fin­der sted. Al­le mus­k­ler er af­slap­pe­de, med min­dre øj­ne­ne be­væ­ger sig rundt - der­af nav­net REM (”Ra­pid Eye Move­ment”). I den­ne fa­se ud­sen­des elek­tri­ske gni­ster fra hjer­ne­stam­men, Pgo-bøl­ger, den elek­tri­ske “storm”, der lig­ner det fæ­no­men, der op­står un­der epi­lepsi. Det me­nes, at det­te er år­sa­gen til de fle­ste drøm­me, for­di hjernen for­sø­ger at ska­be or­den i et elek­trisk kaos.

Vi gen­nem­går al­le dis­se fa­ser i en cy­klus på 90 mi­nut­ter. Cy­klu­sen gen­ta­ges fem gan­ge om nat­ten, nor­malt i se­kven­sen: N1-N2-N3-N2-REM.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.