PÅ SPORET AF BLÅSTENENE

Ke­mi­ske ana­ly­ser gi­ver for­ske­re mu­lig­hed for at afgøre, hvor dis­se be­røm­te sten kom fra.

Videnskabens Største Mysterier - - Antikkens Verden Stonehenges Hemmeligheder -

I 1920’er­ne indså man, at Pre­se­li-bjer­ge­ne i Wa­les var det sted, hvor blåstenene, (“blu­e­sto­nes”), an­vendt i Stonehenge, kom fra. Si­den da har spørgs­må­let væ­ret, hvil­ket sten­brud de kom fra, og hvor­dan de blev trans­por­te­ret til Wilts­hi­re.

“Hvis du ta­ger små prø­ver og op­lø­ses dem i stærk sy­re, kan sen­so­rer iden­ti­fi­ce­re al­le ke­mi­ske be­stand­de­le og spor­stof­fer,” si­ger pro­fes­sor Tim Dar­vill fra Bournemouth Uni­ver­si­ty. “For­di det­te er en de­struk­tiv pro­ces, er vi lidt for­sig­ti­ge - af de om­kring 60 sten fra Stonehenge har vi ind­til nu kun ta­get prø­ver af 11.”

Selv om al­le sten i bjer­ge­ne blev dan­net af mag­ma, be­ty­der ke­mi­ske for­skel­le, at ste­ne­ne kan mat­ches med for­skel­li­ge brud. Pro­fes­sor Mi­ke Par­ker Pear­son ved Uni­ver­si­ty Col­le­ge i Lon­don har gra­vet ud et sted og fun­det spor af et sten­brud. Re­sul­ta­tet af en kul­stof­da­te­ring vil vi­se, om det­te sted kan knyt­tes til Stonehenge. Han ven­ter spændt på re­sul­ta­tet. Hvor­dan fik man dis­se sten til Stonehenge? “Den stør­ste sten ve­je­de 3,6 tons, men­te man op­rin­de­ligt, men nye la­ser­scan­nin­ger har gi­vet me­re nøj­ag­tig­hed og på­pe­get, at det dre­jer sig om 2,7 tons,” si­ger Dar­vill. “Det kan en stor grup­pe af stær­ke per­so­ner løf­te og bæ­re. Men ste­ne­ne duk­ker op på præ­cis det tids­punkt, hvor nye for­mer for træk­kraft bli­ver re­le­van­te. Især den klas­si­ske A-ram­me, som træk­kes af ok­ser og he­ste. Dis­se an­vend­tes i mi­ner i Ir­land og Wa­les helt op til vo­re da­ge. Så der var ik­ke brug for ski­be el­ler rul­ler i tu­sind­vis, som man på spej­der­ma­ner kun­ne flyt­te ste­ne­ne med.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.