AT SKRI­VE I LI­NE­AR B

I det gam­le Kre­ta kun­ne kun gan­ske få skri­ve.

Videnskabens Største Mysterier - - Koder Tydningen Af Linear B -

Li­ne­ar B blev og­så fun­det på kar i Mi­nos pa­lads.

For­ment­lig be­skri­ver teksten det op­rin­de­li­ge indhold i kruk­ker­ne.

AT TY­DE LI­NE­AR B KUN­NE AF­SLØ­RE FAN­TA­STI­SKE DE­TAL­JER OM MINOISK KUL­TUR.

+ Der kræ­ve­des ta­lent og en spids gen­stand for at rid­se de ele­gan­te, smuk­ke linjer til Li­ne­ar B på en over­fla­de, der si­den blev brændt i so­len. Tav­ler­ne blev brugt som en slags bog­fø­ring i Knos­sos’ ad­mi­ni­stra­ti­ve cen­ter. Det an­ta­ges, at der var om­kring 70 “skri­ve­re” der ar­bej­de­de i kong Mi­nos Pa­lads - tal­let er ba­se­ret på de man­ge for­skel­li­ge “hånd­skrif­ter”, der er iden­ti­fi­ce­res. Iføl­ge Jo­hn Ben­net, pro­fes­sor i ægæ­isk arkæologi ved Sh­ef­fi­eld Uni­ver­si­ty, var det et pre­sti­ge­fyldt job at væ­re “skri­ver”. Det var ek­stremt svært a t fin­de dyg­ti­ge folk til det­te ar­bej­de. Sand­syn­lig­vis kun­ne ik­ke en­gang kongen læ­se el­ler skri­ve. ad­m­ni­stra­tions­cen­ter, der be­kræf­te­de, hvad Evans hav­de læn­ge tro­et: ek­si­sten­sen af en helt se­pa­rat kre­tisk ci­vi­li­sa­tion, der pla­ce­re­de den my­ken­ske ci­vi­li­sa­tion 1000 år tid­li­ge­re end hidtil an­ta­get. Evans hav­de en­de­lig fun­det sin mi­noi­ske kul­tur, som han tid­li­ge­re kun hav­de haft te­o­ri­er om.

Det mest in­ter­es­san­te var, at ar­kæ­o­lo­ger fandt lertav­ler, der fort­sat kun­ne af­læ­ses, til trods for bran­den, der øde­lag­de Mi­nos pa­lads for me­re end 3500 år si­den. Al­le tav­ler var fyldt med mysti­ske sym­bo­ler, om­hyg­ge­ligt ind­gra­ve­ret med en spids pen. Nog­le var bil­led­sym­bo­ler sva­ren­de til egyp­ti­ske hierog­lyf­fer, men an­dre, der blev af­dæk­ket se­ne­re, hav­de kun linjer. Da Evans ka­ta­lo­gi­se­re­de si­ne resultater kro­no­lo­gisk, kald­te han dis­se “Li­ne­ar A” og “Li­ne­ar B”. Stør­ste­delen af fun­de­ne hav­de den sidst­nævn­te form for in­skrip­tion.

GÅ­DEN OM LI­NE­AR B

Evans indså, at hvis han kun­ne af­ko­de Li­ne­ar B, kun­ne han af­slø­re fan­ta­sti­ske de­tal­jer om minoisk kul­tur, men hans for­søg på at gø­re net­op det­te i de næ­ste 40 år blev en be­græn­set succes. Han for­må­e­de at iden­ti­fi­ce­re et nu­me­risk sy­stem og en form for tegn­sæt­ning samt nog­le pik­to­gra­fi­ske sym­bo­ler for mand, kvin­de, dyr og så vi­de­re. Han nå­e­de til og med frem til, at det var et sta­vel­ses­ba­se­ret skrift­s­prog, men han vid­ste ik­ke hvil­ket sprog, Li­ne­ar B var. Han tro­e­de dog urok­ke­ligt på, at det ik­ke kun­ne væ­re græsk.

“Evans men­te, at minoisk kul­tur var den do­mi­ne­ren­de kul­tur i Det Ægæ­i­ske Hav,” si­ger Tho­mas Pa­lai­ma, pro­fes­sor i ægæ­isk kul­tur på Uni­ver­si­ty of Te­xas og æres­dok­tor ved Up­psa­la Uni­ver­sit. “Han tro­e­de, at det var den før­ste eu­ro­pæ­i­ske kul­tur, en høj­kul­tur med en kraft som det bri­ti­ske im­pe­ri­um. Han føl­te, at den skul­le væ­re unik for Kre­ta, og der­for skul­le spro­get og­så stam­me fra øen. “

Men sva­ret skul­le pla­ge Evans helt til hans død i 1941. Spro­get vil­le fak­tisk sta­dig væ­re et myste­ri­um, hvis det ik­ke var for ind­sat­sen fra to aka­de­mi­ke­re, der fort­sat­te, hvor Evans stop­pe­de.

I 1940’er­ne var ad­junkt Ali­ce Ko­ber

læ­rer i lat­in og græsk ved Brook­lyn Col­le­ge i New York, da hun blev op­mærk­som på Evans op­da­gel­ser på Kre­ta. For­di hun bo­e­de ale­ne med sin mor, der blev en­ke, vie­de hun de fle­ste af de næ­ste 20 år til at bry­de ko­den for Li­ne­ar B, ba­se­ret på de få of­fent­lig­gjor­te ind­skrif­ter, der var til­gæn­ge­li­ge for hen­de. Hun læ­ste egyp­tisk, ak­ka­disk, su­me­risk og sanskrit i sin ukon­ven­tio­nel­le sø­gen ef­ter spor. I al­le si­ne un­der­sø­gel­ser af­stod hun fra at spe­ku­le­re over, hvil­ket sprog bron­ze­al­der­tek­sten kun­ne væ­re ba­se­ret på.

I ste­det no­te­re­de Ko­ber ek­si­sten­sen af hvert sym­bol på tav­ler­ne, bå­de ge­ne­relt og i hver del af et ord. Hun sam­men­lig­ne­de der­ef­ter fo­re­kom­sten af re­la­tio­ner af hver ka­rak­ter med al­le an­dre tegn - en stor ind­sats, som hun ud­før­te ved hjælp af 180.000 re­gi­ster­kort, som hun selv stod for, pga. af mang­len­de skri­ve­ma­te­ri­a­le un­der 2. Ver­denskrig. Hun skab­te et fil­sy­stem ba­se­ret på ci­ga­ret­pak­ker, der gjor­de det mu­ligt for hen­de at sor­te­re sym­bo­ler, og så be­mær­ke­de hun, hvor­dan teg­ne­ne star­te­de på sam­me må­de, men end­te på for­skel­li­ge må­der. Det­te var Ko­bers sto­re op­da­gel­se, for­di det vi­ste sig, at Li­ne­ar B var et sprog med bøj­nin­ger, som tysk og spansk, hvor or­de­ne slut­ter for­skel­ligt af­hæn­gigt af, hvor­dan de bru­ges.

Ko­ber var smerte­ligt tæt på at bry­de Li­ne­ar B-ko­den, da hun pludselig blev syg af kræft i 1950 og dø­de kort tid ef­ter. Hun var kun 43 år. Hel­dig­vis var Ko­ber li­ge så grun­dig i sin do­ku­men­ta­tion som i sin in­dek­se­ring, og hen­des aka­de­mi­ske ar­bej­de lag­de grun­den til, at den en­gel­ske ar­ki­tekt Mi­cha­el Ven­tris kun­ne over­ta­ge og fort­sæt­te ar­bej­det.

Li­ne­ar B’s 90 tegn er al­le “åb­ne” sta­vel­ser. Med an­dre ord er de al­le sta­vel­ser, der en­der med en vo­kal­lyd.

SUCCES TIL SLUT

Ven­tris fa­sci­na­tion af Li­ne­ar B var be­gyndt i barn­dom­men, og det var en in­tro­duk­tion til ma­te­ri­a­let, der var li­ge så til­fæl­digt som skæb­nesvan­gert. På en sko­le­tur i 1936 så Ven­tris en ud­stil­ling af græ­ske og mi­noi­ske skat­te på Lon­dons Roy­al Aca­de­my med frag­men­tet af skul­p­tu­rer­ne på Kre­ta, frem­vist af sel­ve­ste Art­hur Evans. Util­sig­tet hav­de den an­er­kend­te ar­kæ­o­log skabt en be­sæt­tel­se og be­slut­som­hed hos Ven­tris, der nu blev gre­bet af tan­ken om at lø­se myste­ri­et. Fra be­gyn­del­sen ud­for­ske­de Ven­tris ide­en om, at det etruski­ske sprog og Li­ne­ar B var re­la­te­ret. Da det­te vi­ste sig at væ­re forkert, brug­te han Ko­bers på­vis­ning af bøj­nin­ger til at kon­stru­e­re en ræk­ke grids, der sam­men­holdt sym­bo­ler, kon­so­nan­ter og vo­ka­ler. Det­te fik ham til at gæt­te, på at nog­le sym­bo­ler var nav­ne på ste­der på Kre­ta. Det vi­ste sig at væ­re sandt. Der­ef­ter kun­ne han lang­somt ty­de teksten linje for linje.

I juli 1952 hav­se Ven­tri knæk­ket ko­den til Li­ne­ar B, der trods alt var en form for old­græsk. Den er nok kom­met til Kre­ta med in­va­de­re fra fast­lan­det. Græker­ne ud­vik­le­de må­ske ik­ke det et skrift­ligt al­fa­bet før år­hund­re­der se­ne­re, men i Knos­sos blev de­res sprog ned­fæl­det for før­ste gang - et skrift­s­prog, der var hjem­me­hø­ren­de på øen.

Fi­re år ef­ter hans ek­stra­or­di­næ­re, sen­sa­tio­nel­le op­da­gel­se dø­de Ven­tris i en tragisk tra­fi­ku­lyk­ke.

Når det gæl­der Li­ne­ar A, er der fun­det for få tav­ler til at de kan de­chif­re­res kor­rekt, og de­res op­rin­del­se og be­tyd­ning er fort­sat et myste­ri­um.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.