FAKTA OM KNOS­SOS

Ste­det be­trag­tes som et antikkens vig­tig­ste.

Videnskabens Største Mysterier - - Koder Tydningen Af Linear B -

+ Knos­sos var en by med fle­re tu­sin­de ind­byg­ge­re. Der var pa­lad­ser, vil­la­er, hel­lig­dom­me og end­da et klo­ak­sy­stem af ter­rakot­ta. Ste­det blev op­rin­de­ligt op­da­get i 1878 af Mi­nos Ka­lo­kai­ri­nos, hvis for­navn kom­mer fra den sam­me græ­ske le­gen­de, der er knyt­tet til ste­det.

INDVANDRING

+ Ca. 1580 f.kr. var Minoisk kul­tur (og ind­fly­del­se) ført til det græ­ske fast­land, hvor den ud­vik­le­de sig se­pa­rat og se­ne­re blev kendt som my­kensk. Ind­van­drin­gen gik dog ef­ter­hån­den den mod­sat­te vej og my­ke­ner­ne tog kon­trol over Knos­sos. Det­te kan for­kla­re fun­de­ne af Li­ne­ar B-tav­ler på bå­de fast­lan­det og Kre­ta.

ULYK­KER

+ By­en Knos­sos fik sin an­del af ulyk­ker. Et øde­læg­gen­de jord­s­kælv ram­te det før­ste pa­lads om­kring 1500 f.kr. , og det re­kon­stru­e­re­de pa­lads blev øde­lagt af brand - af ukendt år­sag - li­ge ef­ter 1350 f.kr. Man­ge an­dre bo­sæt­tel­ser på Kre­ta blev og­så ska­det, og Knos­sos blev som føl­ge her­af ”re­du­ce­ret” fra et pa­lads til til en by. Det­te var sand­syn­lig­vis og­så knyt­tet til et po­li­tisk magtskif­te (på det græ­ske fast­land), selv­om Knos­sos fort­sat var et fo­kus­punkt for land­brug og han­del i år­hund­re­der.

MI­NOS PA­LADS

+ Mi­nos pa­lads var stør­re end Buck­ing­ham Pa­la­ce og næ­sten li­ge så stort som to fod­bold­pla­ner. Ik­ke de­sto min­dre er ud­tryk­ket “pa­lads” no­get af en fejl, ste­det tjen­te me­re som et ad­mi­ni­stra­tivt cen­ter med værk­ste­der, bo­li­ger og la­ger­om­rå­der for hve­de, olie og skat­ter. Der var og­så ce­re­mo­ni­el­le rum - den ud­gra­ve­de tronsal hav­de sta­dig kon­gens tro­ne på plads.

KOM FRA ANA­TO­LI­EN

+ Det an­ta­ges, at Knos­sos be­folk­ning kom fra det nær­lig­gen­de Ana­to­li­en i det 7. år­hund­re­de f.kr. og op­byg­ge­de et land­brugs­sam­fund, hvor hve­de og hus­dyr var det vig­tig­ste. Den tid­li­ge mi­noi­ske pe­ri­o­de (3000-2000 f.kr.) in­di­ke­rer, at bron­ze­værk­tøj, ke­ra­mik, ind­gra­ve­re­de segl og gyld­ne smyk­ker fand­tes - for ik­ke at næv­ne den mysti­ske tav­leskrift.

UDSMYKNING

+ Pa­lad­set i Knos­sos var smukt ind­ret­tet på en må­de sva­ren­de til græsk arkitektur i den klas­si­ske pe­ri­o­de. Væg­ge og sten­be­læg­nin­ger­ne var dæk­ket af kla­re far­ver la­vet af rød okra og na­tur­li­ge pig­men­ter som he­ma­tit. Fresko­er pry­de­de kor­ri­do­rer og væg­ge, og de skil­dre­de men­ne­sker, myto­lo­gi­ske væ­se­ner og an­dre ob­jek­ter. Man­ge ma­le­de mo­ti­ver er syn­li­ge i ru­i­ner­ne den dag i i dag.

Får og oli­veno­lie var vig­ti­ge va­rer i Knos­sos.

En del af oli­veno­li­en blev brugt ved frem­stil­ling af par­fu­me, af­slø­rer tav­ler­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.